Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
444
Jordens almindelige Bearbejdning.
Efterbehandling kunne iværksættes under en ftørre Del af Vækstperioden og saaledes paa
den fuldkomneste Maade opfylde de to Formaal at storne og losne Jordskorpen for at
fremme Atmosfærens og Varmens Indvirkning og at odelægge Ukrudtet.
II. PisjnlngLns Adforelse.
Det fsrste, det gælder om, naar man flal plsje et Areal, er at vide,
hvor og hvordan man flal begynde. Naar man ikke vil tage fat paa hele
Arealet paa een Gang ved at ploje rundt, begyndende langs Udkanterne,
hvilket af flere Grunde i Regelen er uhensigtsmæssigt og endog Ugorligt paa
Jorder med aabne Grofter, saa maa man nsdvendig have en eller anden
Plan at gaa efter, og den bestaar da som Regel i, at det givne Areal ind-
deles i Agre med retlinede og parallelt lobende Sider, hvilke Agre saa
efterhaanden plsjes færdige. Inddelingen i Agre maa i svrigt indrettes
efter Arealets Form, Hældningsforhold, Solretningen, Jordens Beskaffenhed
og mulig for Haanden værende Hindringer, særlig aabne Grsfter. Retningen
af Agrene maa helst gaa nogenlunde i Nord og Syd, for at de Planter,
der dyrkes i Rækkekliltur, krmne faa passende Sol fra begge Sider; men
efter Markens Form kan man nok afvige noget fra den absolllt nord-sydlige
Retning; derimod maa man paa stærkt hældende Arealer med bindende Jord
helst have Agrene til at gaa i Retning af det stærkeste Fald, og dette er
absolut nodvendigt, hvor der haves aabne Brakgrsfter, som ere gravede i
denne Retning; men selv hvor der ingen Grofter er, maa dog ikke drænede
Arealer have Agrene efter Faldretningen for Afledningen af Overfladevandets
Skyld. Bredden af Agrene maa, hvor ikke særlige Forhold gøre sig
gældende, helst være nogenlunde stor, da Plsjningen saavel af den fsrste
som af den sidste Fare baade er vanskeligere og mindre fuldkommen, end af
de ovrige Furer, ligesom der ved mindre regelmæssig Plojning spildes noget
Arbejde ved Afplsjningen af Agrene. Benytter man Karreplove, er der
særlig Grund til at gøre Agrene temmelig brede, da man vanflelig kan fure
op med disse Plove og slet ikke plsje af med dem. Man maa dog ogsaa
ved Bestemmelsen af Agerbredden erindre, at Sammentrædningen og Op-
celtningen af Forplsjningen foroges i samme Forhold, som Agrene blive
bredere. Men hvor navnlig stærke Jorder ere daarligt afvandede, indflrænker
man, af Hensyn til Afledningen af Overfladevandet, Agrenes Bredde Under-
tiden lige indtil en Bredde af 5—6 Alen (2^—3 Meter), saa at hele
Markens Overflade bliver regelmæssig bvlgeformig. Hvor der er aabne
Grsfter, maa Agrenes Bredde i det væsentlige rette sig efter Grofternes ind-
byrdes Afstand, og da denne som oftest ikke alle Steder er lige stor, bliver
Agerbredden ogsaa Uens. Endelig indrettes ogsaa Undertiden Agerbredden til
at være et Mangefold af Saamaskinens Bredde eller paa Marker af regel-
mæssig Form til hver at indeholde et bestemt Areal, eller ogsaa af andre