Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

444 Jordens almindelige Bearbejdning. Efterbehandling kunne iværksættes under en ftørre Del af Vækstperioden og saaledes paa den fuldkomneste Maade opfylde de to Formaal at storne og losne Jordskorpen for at fremme Atmosfærens og Varmens Indvirkning og at odelægge Ukrudtet. II. PisjnlngLns Adforelse. Det fsrste, det gælder om, naar man flal plsje et Areal, er at vide, hvor og hvordan man flal begynde. Naar man ikke vil tage fat paa hele Arealet paa een Gang ved at ploje rundt, begyndende langs Udkanterne, hvilket af flere Grunde i Regelen er uhensigtsmæssigt og endog Ugorligt paa Jorder med aabne Grofter, saa maa man nsdvendig have en eller anden Plan at gaa efter, og den bestaar da som Regel i, at det givne Areal ind- deles i Agre med retlinede og parallelt lobende Sider, hvilke Agre saa efterhaanden plsjes færdige. Inddelingen i Agre maa i svrigt indrettes efter Arealets Form, Hældningsforhold, Solretningen, Jordens Beskaffenhed og mulig for Haanden værende Hindringer, særlig aabne Grsfter. Retningen af Agrene maa helst gaa nogenlunde i Nord og Syd, for at de Planter, der dyrkes i Rækkekliltur, krmne faa passende Sol fra begge Sider; men efter Markens Form kan man nok afvige noget fra den absolllt nord-sydlige Retning; derimod maa man paa stærkt hældende Arealer med bindende Jord helst have Agrene til at gaa i Retning af det stærkeste Fald, og dette er absolut nodvendigt, hvor der haves aabne Brakgrsfter, som ere gravede i denne Retning; men selv hvor der ingen Grofter er, maa dog ikke drænede Arealer have Agrene efter Faldretningen for Afledningen af Overfladevandets Skyld. Bredden af Agrene maa, hvor ikke særlige Forhold gøre sig gældende, helst være nogenlunde stor, da Plsjningen saavel af den fsrste som af den sidste Fare baade er vanskeligere og mindre fuldkommen, end af de ovrige Furer, ligesom der ved mindre regelmæssig Plojning spildes noget Arbejde ved Afplsjningen af Agrene. Benytter man Karreplove, er der særlig Grund til at gøre Agrene temmelig brede, da man vanflelig kan fure op med disse Plove og slet ikke plsje af med dem. Man maa dog ogsaa ved Bestemmelsen af Agerbredden erindre, at Sammentrædningen og Op- celtningen af Forplsjningen foroges i samme Forhold, som Agrene blive bredere. Men hvor navnlig stærke Jorder ere daarligt afvandede, indflrænker man, af Hensyn til Afledningen af Overfladevandet, Agrenes Bredde Under- tiden lige indtil en Bredde af 5—6 Alen (2^—3 Meter), saa at hele Markens Overflade bliver regelmæssig bvlgeformig. Hvor der er aabne Grsfter, maa Agrenes Bredde i det væsentlige rette sig efter Grofternes ind- byrdes Afstand, og da denne som oftest ikke alle Steder er lige stor, bliver Agerbredden ogsaa Uens. Endelig indrettes ogsaa Undertiden Agerbredden til at være et Mangefold af Saamaskinens Bredde eller paa Marker af regel- mæssig Form til hver at indeholde et bestemt Areal, eller ogsaa af andre