Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens llbførelfe. 445 lignende praktifle Hensyn. Ester de foran anførte Hensyn vil i Almindelighed en Agerbredde af 4—8 Favne (8—15 Meter) være passende. Paa ikke overdrevent store Marker lader man helst Agrene efter deres Længderetning gaa helt igennem fra den ene til den anden Idergrænse af Marken, for saa vidt ingen Hindringer sindes, men paa ftørre Marker med aabne Grsfter er det sjældnere, at dette kan lade sig gore, idet enten Tvær- grsfter eller forskellige Systemer af Grsfter med forsiellige Retninger stille sig i Vejen derfor. Men enten nu det ene eller det andet er Tilfældet, maa der for Enden af alle Agrene være Vendeplads for Trækdyr og Plov, og den maa da som Regel ligge til sidst, inden den bliver plsjet. For at disse Vendepladser ogsaa kunne blive regelmæssigt plsjede maa de afsættes med samme Bredde overalt og blive da at betragte som smallere Agre langs de to Ydergrænser, og hvor de ellers anbringes; de kaldes Forplejninger og maa i deres Retning folge Idergrænsens Retning, hvorfor de ikke altid kunne blive retlinede i hele deres Udstrækning. De maa have en saa stor Bredde, at Vendingen bekvemt kan foregaa paa dem, hellere lidt for brede end omvendt; dog maa de nodig afsættes alt for brede, hvor man har aabne Grsfter, da saa Udstikkene blive Uforholdsmæssigt lange. Afsætningen af Agrene fler bedst med Landmaalerstokke, men til Nod kan ogsaa bruges Ris eller andet lign.; jo længere Agrene ere, desto nødvendigere er det, at de afsættes akkurat. Man begynder helst fra den ene Side af Marken, og er denne Side retlinet, kan man fra Ydergrænsen afmaale den forste Agerbredde paa flere, mindst tre Steder og derefter indstille Stokkene i en ret Linie. Fra selve disse Stokke — ikke saa gerne fra den opplojede Fure, der aldrig er saa akkurat — afmaales den næste Ager- bredde. Man maa altsaa have Stokke til mindst to Linier, og jo flere Stokke man har, desto nemmere gaar det, da man saa paa hvert Sted kan afmaale flere Agerbredder paa een Gang. Afmaalingen foretages lodret paa Længderetningen og nojagtigst med Maale- kcede eller Baandmaal; Favnemaal kan dog ogsaa benyttes; men i alle Tilfælde maa man bagefter overbevise sig om, at Stokkene staa i en lige Linie, inden man begynder- at Ploje efter deni. Man vedbliver saa med Afsætningen og Opplojningen af de afsatte Linier, til man kommer til den modsatte Side af Marken. Har man kun færre Stokke, kan man ogsaa, hvad der maaste vil falde mange lettest, afsætte Agrene over hele Marken paa een Gang ved at grave Smaahuller for hver afmaalt Stokkeplads og senere ved Opfliringen efterhaandeu flytte Stokkene hen i disse Huller. Afvige de to Sider af Marken meget fra at være parallelle, ville de sidste Agre efterhaandeu blive kortere og blive meget skraat afskaarne; ere de to Sider ganste parallelle, vil ingen Ulempe vise sig ud over, at den eller de sidste Agre som oftest maa gives lidt afvigende Bredde; men ere Marksiderne ikke ganste, men nær parallelle, bliver den sidste Ager en saakaldet Kileager, bredere i den ene end i den anden Ende, og den maa derfor plojes med særlig Agtpaagivenhed. Afsætningen af Agrene behover som Regel ikke at foregaa, hver Gang man plojer Marken, idet Agerrenderne sjælden ere mere udjævnede, end at en nogenlunde ovet Plov- mand kan se dem og ploje derefter; den foregaar derfor som Regel knn een Gang i en Rotation som oftest under Brakbehandlingen, men er dog ogsaa undertiden nødvendig efter Dyrkningen af Rodfrugter eller anden Rækkekultur.