Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
446 Jordens almindelige Bearbejdning. Naar Agerlinierne ere afsatte og opplojede (opfurede), kan den egentlige Plsjning tage sin Begyndelse. Da Plovene ikke altid ere ganske ens, ligesom ogsaa Plsjningens Udforelse afhænger saavel af Plovmanden som af Træk- dyrene, saa er det hensigtsmæssigst kun at sætte een Plov paa hver Ager, medmindre man har særlige Grunde til at faa hver enkelt Ager hurtig plojet færdig; man opnaar derved, baade at Plojningen bliver mere ensartet, og at hver enkelt Plovmands Ansvarsfolelse stærpes, ligesom indbyrdes Forsinkelse nndgaas. Til god Plojning fordres nu, at Furen stadig holdes retlinet og i ens Dybde og Bredde, baade for at Jordbehandlingen kan blive ensartet og mest fuldkommen, og for at man til Slutning kan Undgaa Kiler eller overhovedet Uregelmæssigheder, hvilke give Anledning til Sinkelser og mindre god Afplojning. Den næstsidste Fme plojes dog lidt mindre dyb end de andre, for at Ploven kan faa nogen ©totte paa Landsiden ved Plojningen af den sidste Fure. Plovsnrens Dybde og Bredde. Bestemmelsen af, hvor dybt og bredt man bør plsje, afhænger af mange forflellige Omstændigheder, og da disse to Momenter til Dels ere Uafhængige af hinanden, ville vi behandle dem hver for sig. Furedybden bestemmes med Hensyn til: 1) Jordens naturlige Be- skaffenhed ; 2) den Beskaffenhed, den ved Kulturen har erholdt; 3) Arten af den Behandling, man agter at give Jorden efter Plsjningen, derunder altsaa ogsaa Eftergrsdens Art; samt 4) Trækdyrenes Arbejdsevne. Paa stærk Jord bsr man som Regel plsje noget dybere end paa let Jord, thi paa hin spiller Brydningen og SmUldringen en ftørre Rolle end paa denne. Endvidere bsr man ikke paa mere bindende Jord altid plsje til samme Dybde, hvorved der i Furens Bund ved Hestetraadet og Plov- saalens Tryk danner sig ligesom en Dæmning mellem Madjorden og Under- grunden, der virker hindrende for Forbindelsen mellem dem baade for Rod- nettets Udvikling og for Vandets Bevægelse. Da man ved al Slags Jord, men dog mest ved den stærkere Jord, snsker efterhaanden at forøge Madjordlagets Tykkelse indtil en vis Grænse, hvilket nærmest sker ved efterhaanden at forøge Plsjningens Dybde, saa maa man kende den Jord, man skal plsje; thi det straffer sig i Regelen Haardt pludselig at opplsje en ftørre Del af Undergrunden, naar man da ikke samtidig har en overvældende Masse Gsdning at tilføre den, og dette Til- fælde kan man ganske rolig se bort fra. Man maa derimod være meget varsom med at forøge Plovlagets Tykkelse og ved enhver nok saa ringe Forsgelse sorge for, at Gsdningstilfsrselen svarer dertil, thi i modsat Fald maa man hellere undlade denne Forsgelse og heller ikke foretage den, kort forinden Arealet bliver besaaet, altsaa inden den ny Jord er bleven tilstrækkelig udlnftet og mulig gennemfrossen. Plovfurens tilsyneladende Dybde retter sig