Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens Udførelse. 447 ogsaa efter den Tæthed, Jorden har erholdt nnder den sidste Afgrode, da man i tæt Jord i Virkeligheden kommer lige saa dybt med en Fnredybde af f. Eks. 7 Tom. (ca. 18em) som i los Jord med en Furedybde af 8 Tom. (ca. 21cm), hvilket Forhold selvfølgelig man tages i Betragtning. Furedybden retter sig endvidere i hoj Grad efter, hvad man agter at foretage sig med Marken senere, altsaa baade hvilken Behandling man vil give den efter Plsjningen, og hvilken Afgrode man vil tage derpaa. Naar der her ses bort fra Brakplsjningen, som vil blive omhandlet senere, saa vil man som Regel, naar man agter at pløje et Stykke Jord 2 Gange, pløje det en Del lettere forste Gang for, som man siger, ved den næste Plojning at komme under den gamle Fare; den modsatte Fremgangsmaade vil baade forhale Formuldningen af de gamle Planterester, og tillige give en mindre god Plojning anden Gang. De forstellige dyrkede Planter stille ogsaa Uens Fordringer til Jordens Tilstand, nogle ynde en dybt lssnet Jord, andre mere et fortrinligt Sædbed og netop ikke for lss Jord i de dybere Lag; disse Krav bsr man altsaa tage Hensyn til ved den eller de Plsjninger, der gaa forud. Endelig kan ogsaa Hensynet til Trækkekraften spille en Rolle ved Furedybdens Fastsættelse. Som Regel bsr det nu ikke finde Sted, da man selvfølgelig maa have saa gode og stærke Trækdyr, som den for Haanden værende Jord kræver; men dog kan den samme Jord være saa forflellig, at den undtagelsesvis ikke vil kunne plojes til den snskede Dybde ilden at over- anstrenge Dyrene, man maa da finde sig i at slaa lidt af paa Fnredybden. Naar ganske særlige Forhold Undtages, kan vel under de mwcerende Kulturforhold her i Landet en passende Fnredybde angives til 5 a 7 Tom. (13 å 18cm) for lettere Jorder og 7 a 9^ Tom. (18 å 25cm) for stærkere Jorder, men dette dog kun, for saa vidt Gsdningskraften er god. Furebredden bestemmes til Dels efter samme Hensyn som Furedybden, men ved Siden deraf ere ogsaa andre Hensyn at tage, som de benyttede Ploves Konstruktion, Tidsmaalet o. a. l. Det følger af sig selv, at jo bredere Fure man kan tage, desto hurtigere vil man med samme Hastighed af Ploven kunne faa pløjet et vist Areal, hvorfor man, naar Trækdyrene ikke overanstrenges, og Ploven kan besorge Plsjningen tilfredsstillende, har væsentlig Fordel af at tage Furerne saa brede som muligt. Men meget ofte maa man renoncere paa denne Fordel, og det af mange Grunde, hvoraf de væsentligste ere, for det forste, at Jorden kan være saa fast og tæt, at den kun kan blive tilfredsstillende brndt og smuldret ved mere smalfuret Plsjning, og for det andet, at Trækdyrene ikke forman at føre Ploven frem med rimelig Hastighed, naar der samtidig skal plojes baade dybt og' bredt, og i dette Tilfælde maa som Regel Furebredden vige for FUredybden. Man maa dog ikke her forrykke Forholdet mellem