Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

448 Jordens almindelige Bearbejdning. Dybde og Bredde saa meget, at Plovfuren bliver utilstrækkelig vendt, hvilket snarest ster, nnar den allersverste Jordskorpe er forholdsvis fast og sammen- hængende. Som Regel kan man baade af Hensyn til Jordens tilfredsstillende Ssnderdeling og af Hensyn til Trækdyrenes Kraftydelse benytte en bredere Plovfure paa de lettere Jorder end paa de sværere Jorder. Forholdet mellem Furens Dybde og Bredde. Dette Forhold kan ifølge det ovenanførte veksle ret betydeligt, lige fra noget som 1:4 ved Grsnjordsplojning og til 1 : x/2 ved meget dyb og smalfnret Plejning. Men da Fremstillingen af den störst mulige Overflade efter Plsjningen ogsaa er et Moment, der ofte bor tages i Betragtning, saa skal her nævnes, at dette fyldestgores, naar det nævnte Forhold omtrent er som 1: l1/^ hvilket altsaa bor tilstræbes, naar ikke derved mere berettigede Hensyn forsommes. De forskellige Plovformers Benyttelse. Da Plojningen i det hele er et Arbejde, der tager megen Tid, har det stor Betydning i de for- skellige Tilfælde at benytte de Plovformer, som ved deres Brug give det meste Arbejde, naar dette ellers derved kan udfores forsvarligt. Navnlig kan man ofte paa den lettere Jord fremme Arbejdet ret betydeligt ved at anvende hensigtsmæssige Plovformer, som Skrælplove, Dobbeltplove eller Reolplove i Stedet for Enkeltplovene, idet Hestene her ikke saa let overanstrenges. Men der gives dog ogsaa Tilfælde, hvor man selv paa noget stærkere Jord kan benytte de omtalte Plovformer, især naar man i Stedet for to sætter tre Heste for, hvorved da spares en Mand og en Hest for Dobbeltplovenes og Reolplovenes Vedkommende og endnn mere, hvor Skrælleplovene kunne benyttes. III. Harvningens og Tromlingens ULfsrelse. De foran nævnte Redskaber ere jo saa mangfoldige lige som Hensigten med deres Brug er meget forskelligartet; vi ville derfor ved Omtalen af deres Anvendelse i Marken indskrænke os til at nævne de Hovedhensyn, der herved er at tage. Ved Plsjningen saa vi, at man som Regel paa den samme Mark stedse plojede paa samme Led, efter de en Gang afsatte Agre; men ved Brugen af de andre Markredstaber, med Undtagelse af Undergrundsploven, gælder det netop om ikke altid at føre dem efter samme Led over Marken, tværtimod, man onfker at bearbejde Marken paa forflellige Ledder med dem, for at faa den bedst mulige Nyttevirkning og navnlig snsker man, at flere efter hinanden folgende Behandlinger ikke ske efter samme Led. Paa den anden Side bor man af Hensyn til ensartet og hurtig Bearbejdning svrge for, at man ikke faar flere Kiler og Hjsrner end nsdvendigt, hvorfor man som Regel fore- trækker at begynde ved en Iderside af den paagældende Mark, der er saa vidt muligt retlinet og har en Retning, der svarer til den, i hvilken