Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens udførelse. 449 man agter at lade Redskaberne kore. Skal flere Harver af samme Slags paa en Gang bearbejde Marken, foretrækker man sædvanlig at lade dem fslges ad, for ikke at faa unsdvendige Kiler inde i Marken; man kan dog lade Harverne kore hver for sig i det Tilfælde, at man folger Agrene, som jo ere lige brede helt igennem; men man bsr dog nsdig lade en Harve, navnlig en bred Harve, kun tage en enkelt Ager for ad Gangen, da man saa alligevel let kommer til at harve mere eller mindre over, altsaa spilder Tid. Med Undtagelse af de gamle Trcrledharver, der i den yderste Del af deres Spor virke med færre Tænder, hvorfor de bor kores, saa at de stadig gaa lidt ind over det forrige Harvebed, saa ksres alle de andre Harver og Tromler saaledes, at hvert nyt Spor lige grænser op til det foregaaende, saaledes at der hverken „harves over" eller „lægges imellem"; derved opnaar man baade ensartet og det mest mulige Arbejde. Ligesom ved Plojningen bliver der ved Harvningen Vendepladser ved Enderne, disse maa harves til sidst, og Undertiden endda gives en Ekstraharvning. Da Markprofilet er mere retlinet i Retning langs ad Agrene end paa tværs af disse, ville Tromlerne virke bedst ved saa vidt muligt at ksres paa tværs af Agrene (hvorved Bullens Akse holdes parallel med Agrenes Længde- retning), dog vil ved dybe Agerrender den absolut lodrette Koreretning ikke være heldig, fordi Tromlen i saa Fald vil slaa, hver Gang den kores over en Agerrende, man bsr derfor vælge en Retning, der afviger lidt fra den, der er lodret paa Agerens Længderetning. I ovrigt maa Tromlerne kores rundt paa ftørre eller mindre Dele af Marken, da det ikke er heldigt, navnlig for enkeltbirllede Tromlers Vedkoinmende, at vende brat med dem. I det foregaaende er der gaaet ud fra, at man har kunnet færdes med Redstaberne over hele Marken uden Hindringer; men ikke saaledes er det i afgroftede Marker, i disse maa man indrette Bearbejdningen efter de forskellige Grsftesystemer, men den kan aldrig blive saa strldkommen, som hvor man har frit Felt til at kore i hvilken som helst Retning. Navnlig hvor man har Brakgrsfter for hver eller hver anden Ager, og Marken altsaa delt i mange forholdsvis smalle Stykker, er man jo næsten udelnkkende henvist til Bear- bejdningen paa langs, medmindre man vil finde sig i den store Tidsspilde, det er ved Tværharvningen at have de overmaade mange Vendinger, hvor endda Vendepladserne tage en uforholdsmæssig stor Del af det samlede Areal. Man har dog udfundet forskellige Fremgangsmaader, som noget skulle bsde paa disse Ulemper, og det er dels Rundharvningen, dels Harvning i Siksak eller i Krog. Ved Rundharvningen bruger man to eller tre enkelte, spidstandede Harver, hver forspændt med een Hest; Harverne gaa hver for sig, men Hestene ere saaledes sammen- koblede, at hver Harve, idet man korer rundt, folger ved Siden af den forangaaende Harves Spor. Kuflen staar i Midten og korer saaledes rundt, at der for hver Omgang Landmandsbogen II. 30