Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

450 Jordens almindelige Bearbejdning. avanceres saa meget efter Agrenes Længderetning som Bredden af Harvernes Spor udgor. I Fig. 214 ses Fremgangsmaaden skematisk fremstillet. Den har den Mangel, at Enderne af Ageren ikke faa saa megen Bearbejdning som det øvrige, samt at de forstellige Dele af Ageren regnet efter Bredden ikke faa ensartet Behandling. Ligeledes ere de færreste Kuske ovede i denne Harvning, og den yderste Hest anstrenges uforholdsmæssigt. Bed Siksakharvningen tilstræber man at faa Ageren bearbejdet paa anden Led end efter Længderetningen uden at faa hele Vendinger uden for Enderne. Fia. 215 viser Fig. 214. Fremgangsmaaden ske- matisk fremstillet. Man begynder ved a, korer derfra til B, derfra til c, D o. s.'v.; de op- trukne Streger vise de opgaaende Retninger, de punkterede de ned- gaaende. Man faar herved kun halve Ven- dinger ved Agersider- ne, saa at Trækdyrene nok kunne vedblive at gaa, om det end ikke gaar fuldt saa hurtigt som ved almindeligt lige Træk. Tet gæl- der væsentlig om, at Afstandene fra Aa til Bb, fra Bb til Cc o. s. v. ere afsatte lige store. Fig. 216 viser den samme Ager fær« digharvet, Tallene fra 1 til 14 vise de for- 2 <t 2 # 6 8 10 12 tt 1 3 1 3 5 1 9 11 13 Fig. 215. Fig. 216. skellige Spor i den Folgeorden, hvori de ere udførte, man ender saaledes ved A. Da man dog ikke bor vende ganske brat i Halvvendingerne for ikke at standse Farten for meget, maa man helst til sidst harve et Træk langs begge Grøfterne. IV. Grak. a. Formaalet med Brakbchandlingen. For Agerdyrkeren vil det, for saa vidt han ikke har overflodigt Areal, stille sig som det naturligste at benytte sin Jord, medens der er Grode i den, til derpaa at avle de forstellige Nytteplanter. For vort Land vil det altsaa blive i Tiden fra Midten af Foraarct til Modningstiden, medens der sjældent her til Lands vil kunne tages to Afgroder om Aaret. Naar det