Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bearbejdningens Udførelse.
451
derfor i det sidste Aarhundrede er blevet almindeligt at undtage en vis
Del af Arealet fra denne Regel, saa maa der have været vægtige GrUnde
derfor, da man ikke uden videre opgiver den Afgrvde, der kunde have vokset
paa dette Areal, og allermindst under de stærkt stigende Ejendomspriser, nden
at man paa en eller anden Maade faar fuldt Vederlag derfor. Men om
man ogsaa sikkert kan forudsige, at Brakarealet i Fremtiden efterhaanden vil
formindskes, maafle en Gang være næsten helt afskaffet, saa kan man fuldt
saa sikkert sige, at Brakbehandlingen har gjort sin store Nytte og vedblivende
mange Steder endnn vil gøre Nytte. Thi dengang Brakbehandlingen her-
til Lands tog sin Begyndelse, vare, foruden de Planter, der benyttedes i Græs-
markerne, de langstraaede Scedarter og enkelte Bcelgfrugter de eneste Nytte-
planter, man med Fordel kunde dyrke i det storre, Redskaberne vare temmelig
ufuldkomne, og Væksttiden samt den Tid, i hvilken man kunde bearbejde
Jorden, var paa de daarligt afvandede Arealer meget kortere end nutildags.
Folgen var, at Jorden var fuld af al Slags Ukrudt, saa at Afgrsderne
bleve meget tarvelige. Det var derfor et stort Fremstridt, at man besluttede
sig til at ofre en Del af Arealet til grundig Bearbejdning en hel Sommer
igennem, saa at Jorden i en Rotation blev een Gang ordentlig gennemarbejdet
og saa vidt muligt renset for Ukrudt, hvilket ellers ikke kunde fle under de
daværende Forhold. Senere er dertil kommet som en stor Slotte for Brak-
behandlingen paa de sværere Jorder, at Hveden blev en mere almindelig
Nytteplante, idet Prisen for denne Kornsort var saa meget hsjere end for
de andre dyrkede Kornsorter, at Uhbyttet af den knnde bære en meget stor
Del af Omkostningerne ved Brakbehandliugen.
Formaalet for Brakbehandlingen er altsaa i forste Linie at faa Jorden
renset saa grundigt, som muligt, og dernæst at forlænge den Tid, i hvilken
Luftpaavirkningen er stsrst, ud over hele Sommeren, saa at derved en væ-
sentlig storre Del af Plantenceringsstofferne frigøres for de folgende Afgrøder.
Dette opnaas nu ved gentagne Plojninger til forstellige Dybder med efter-
folgende Harvninger til Dels ogsaa Tromlinger, hvorved saa meget Ukrndts-
frs som muligt bringes Under gunstige Spiringsforhold, og RodukrUdtet
mekanifl lssnes, trækkes op og skilles fra vedhængende Jorddele, saa at det
kan komme til at visne. Ved disse gentagne Behandlinger vil saa ogsaa
Jorden vedblivende holdes i en saadan Tilstand, at Luftpaavirkningen uhindret
kan foregaa. Men her maa dog ikke lades Ude af Betragtning den Om-
stændighed, at herved ogsaa foregaar en langsom Forbrænding i Jorden, saa
denne mister noget af sin Hilnms, hvilket navnlig har Betydning paa muld-
fattige Jorder. Derfor vil det paa saadanne ofte være gavnligt i Brakaaret
at dyrke hurtigvoksende Grongsdningsplanter, idet Humnsforringelsen standser
under deres Vækst, og de selv ved at blive nedplojede berige Jorden med
HUMUs. Denne Fremgangsmaade nærmer sig til den, man kalder benyttet
30*