Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
452 Jordens almindeliqe Bearbejdning. Brak eller Halvbrak, som bestaar i en delvis Benyttelse af Arealet i Brak- aaret, saa at man kun lader Jorden ligge nbevokset en Tid af Sommeren, men tager en Afgrode — i Almindelighed en Gronafgrode — af den i den svrige Tid. Denne vil dog som Regel ikke være saa værdifuld som saadanne Afgroder, der kunne benytte hele Vækstperioden til deres Udvikling, men den vil dog give noget Vederlag for Brakarealet, medens dette paa den anden Side selvfolgelig ikke kan blive saa grundig behandlet og udrenset som ved en Helbrak. Paa mindre Uren og i det hele paa lettere Jord vil Halv- brakken ofte kunne erstatte Helbrakken. b. Fremgangsmaaden ved de forskellige Arter af Brak. 1. Helbrak. Ved Helbrak forstaas ifølge det foregaaende en Jkkebenyttelse og samtidig Bearbejdning af Jorden Under en hel Vækstperiode. Uagtet nu Fremgangs- maaden er meget forskellig de forstellige Steder og ofte maa være det af Hensyn til Jordens og til Dels Vejrligets Uensartethed, og det af Hensyn til Pladsen ikke er tænkeligt at knnne beskrive alle Fremgangsmaader, saa er der dog noget, der maa være typisk for en god Brakbehandling, og det er dette, der væsentlig stal fremsættes her: Det mest almindelige er, at Brakbehandlingen folger efter et to- eller fleraarigt Græsleje, men ofte ffer det ogsaa, at der forub er taget en Vaar- sædsafgrsde efter Græslejet, den saakaldte Grsnjordssæd. Hvor der er meget Senegræs i Jorden, er dette imidlertid ikke saa heldigt, da saa Ud- lsberne (Rodstokkene) ville findes indtil ftørre Dybde i Madjorden, hvor Harvetænderne ikke saa godt kunne naa dem, end i den Jord, der er optaget Umiddelbart efter Grceslejet. For nu at faa nogen Nytte uf ,yrosten er det heldigt at ploje Jorden allerede i Esteraaret forud; men Undertiden naar man ikke dette, saa at den fsrst bliver plojet om Vinteren eller Foraaret. Er der nu meget Senegræs i Jorden, vil det ikke knnne gaa an at plsje den ret dybt, for ikke at bringe Udloberne saa dybt ned, at Svenstharvetcenderne ikke kanne naa dem; man maa derfor nsjes med en Furedybde af ca. 3 Tommer (6 å 8 Ctm.), og dertil maa Plovfuren vendes helt, for at Græsskjolden kan blive helt dækket. Hvor Jorden derimod er temmelig fri for Rodnkrudt, er der ikke saa lidt, der taler for allerede denne fsrste Gang at plsje til noget stsrre Dybde, da derved Frosten kommer til at virke paa en stsrre Del af Madjorden, og Jorden altsaa bliver mere ftør til Foraars- og Sommerbehandlingen, saa at meget Arbejde senere vil funne spares. Men en saadan Renhed for Rodukrudt vil allerede være et saa vægtigt Moment til Opgivelse af Helbrakken, at den som Regel ikke kan forndsættes, hvor Helbrak anvendes. Efter denne forste Plojning henligger saa Jorden, til den om Foraaret er tjenlig til Bearbejdning. Dette Tids-