Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bearbejdningens Ubfprelfc.
453
pnnkt vil ofte indtræffe nogle Dage, inden dm svrige efteraarsplojede Jord
er tjenlig, og det er ogsaa heldigt, om man kan faa givet Brakmarken en
eller flere Harvninger inden ben travle Vaarscedstid, for derved at lukke
Furerne og siorne den alleroverste Skorpe, saa at den omvendte Græsstjold
imidlertid kan formulde. Thi fler ikke denne fsrste Overharvning inden
Vaarsædslægningen, saa at VinterfUren ligger urørt til senere, vil denne
paa bindende Jord og i tørre Foraar knnne blive saa benhaard, at Red-
skaberne ikke kunne paavirke den synderlig, før der kommer Regn, navnlig
hvis Plojningen forst har fundet Sted om Vinteren eller i det tidlige Foraar,
iiaar Jorden har været meget vanddrllkken; og tillige vil Græsset mellem
hver Fure være begyndt at vokse op, saa at Formnldningen vil blive forsinket
og vansieliggjort. Denne fsrste Overharvning foretages med de letteste
Harver med spidse, lige Tænder (Howardsharven, den danfle Ledharve) bedst
paa tværs af Faren, hvor dette kan lade sig gøre Uden at vælte denne, da
Virkningen saa er stsrst, i modsat Tilfælde paa langs eller mulig paa straa.
Jo regelmæssigere Plojningen har været udfort, og jo tidligere den er fore-
tagen, desto snarere kan man vente at kunne harve paa tværs. Kan man
naa mere end denne forste Overharvning inden Vaarsædslcegningen, er det
godt, men ellers maa den yderligere Behandling Udsættes til efter Saaningen,
til hvilken Tid man i Almindelighed vil have Lejlighed til at sætte al Kraft
ind paa Brakarbejdet. Som Hovedregel gælder nu, at man efterhaanden
bearbejder Jorden med dybere gaaende Harver, hvor navnlig Svenskharven er
paa sin Plads, og i ovrigt passer man, at Plovfuren væltes saa lidt som
muligt, hvorfor man i Almindelighed maa begynde med at harve paa langs,
medens man senere bedst harver paa straa eller paa tværs. Bliver Jorden
alligevel temmelig pultet, kan en lettere Harvning med Held indstydes, for at
Svenstharven derefter kan komme til at gaa mere jævnt. Naar Jorden nu
paa denne Maade er bleven godt los og fri for hele Farer, naar Sene-
græsset er trukket los og til Dels loftet op til Overfladen, vil en eller to
Letharvninger, muligvis med en mellemliggende Tromling, ryste Jorden godt
fra Udloverne og bringe dem helt op paa Overfladen. I Stedet for disse
Harvninger nt. m. kan man faa et mindst lige saa godt ResUltat ved en
Rundharvning; men denne Behandlingsmaade, som tidligere var mere al-
mindelig, end den nu vistnok er, har, som forhen anført, den Mangel, at
den er temmelig anstrengende for Hestene og fordrer en ovet Krlfl. Henligger
Jorden tilstrækkelig længe efter denne Bearbejdning, inden den bliver plojet,
vil den vcere tilstrækkelig findelt i Overfladen til, at der allerede her kan
spire en Del Ukrudtsfro, om det end næppe bliver saa meget som efter de
senere Plojninger.
Meget ofte bringes der Staldgodning paa Jorden engang Under Brak-
behandlingen, - men TidspUnktet herfor er ingenlunde ligegyldigt. For at faa