Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Bearbejdningens Ubfprelfc. 453 pnnkt vil ofte indtræffe nogle Dage, inden dm svrige efteraarsplojede Jord er tjenlig, og det er ogsaa heldigt, om man kan faa givet Brakmarken en eller flere Harvninger inden ben travle Vaarscedstid, for derved at lukke Furerne og siorne den alleroverste Skorpe, saa at den omvendte Græsstjold imidlertid kan formulde. Thi fler ikke denne fsrste Overharvning inden Vaarsædslægningen, saa at VinterfUren ligger urørt til senere, vil denne paa bindende Jord og i tørre Foraar knnne blive saa benhaard, at Red- skaberne ikke kunne paavirke den synderlig, før der kommer Regn, navnlig hvis Plojningen forst har fundet Sted om Vinteren eller i det tidlige Foraar, iiaar Jorden har været meget vanddrllkken; og tillige vil Græsset mellem hver Fure være begyndt at vokse op, saa at Formnldningen vil blive forsinket og vansieliggjort. Denne fsrste Overharvning foretages med de letteste Harver med spidse, lige Tænder (Howardsharven, den danfle Ledharve) bedst paa tværs af Faren, hvor dette kan lade sig gøre Uden at vælte denne, da Virkningen saa er stsrst, i modsat Tilfælde paa langs eller mulig paa straa. Jo regelmæssigere Plojningen har været udfort, og jo tidligere den er fore- tagen, desto snarere kan man vente at kunne harve paa tværs. Kan man naa mere end denne forste Overharvning inden Vaarsædslcegningen, er det godt, men ellers maa den yderligere Behandling Udsættes til efter Saaningen, til hvilken Tid man i Almindelighed vil have Lejlighed til at sætte al Kraft ind paa Brakarbejdet. Som Hovedregel gælder nu, at man efterhaanden bearbejder Jorden med dybere gaaende Harver, hvor navnlig Svenskharven er paa sin Plads, og i ovrigt passer man, at Plovfuren væltes saa lidt som muligt, hvorfor man i Almindelighed maa begynde med at harve paa langs, medens man senere bedst harver paa straa eller paa tværs. Bliver Jorden alligevel temmelig pultet, kan en lettere Harvning med Held indstydes, for at Svenstharven derefter kan komme til at gaa mere jævnt. Naar Jorden nu paa denne Maade er bleven godt los og fri for hele Farer, naar Sene- græsset er trukket los og til Dels loftet op til Overfladen, vil en eller to Letharvninger, muligvis med en mellemliggende Tromling, ryste Jorden godt fra Udloverne og bringe dem helt op paa Overfladen. I Stedet for disse Harvninger nt. m. kan man faa et mindst lige saa godt ResUltat ved en Rundharvning; men denne Behandlingsmaade, som tidligere var mere al- mindelig, end den nu vistnok er, har, som forhen anført, den Mangel, at den er temmelig anstrengende for Hestene og fordrer en ovet Krlfl. Henligger Jorden tilstrækkelig længe efter denne Bearbejdning, inden den bliver plojet, vil den vcere tilstrækkelig findelt i Overfladen til, at der allerede her kan spire en Del Ukrudtsfro, om det end næppe bliver saa meget som efter de senere Plojninger. Meget ofte bringes der Staldgodning paa Jorden engang Under Brak- behandlingen, - men TidspUnktet herfor er ingenlunde ligegyldigt. For at faa