Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
454 Jordens almindelige Bearbejdning. mindst muligt Tab af Godning paa Marken, er det bedst at bringe Gsd- ningen sent ud, men paa den anden Side vil da Fordelingen og Fornmld- ningen deraf i Jorden ikke blive saa god, ligesom Tabet Under mindre gode Opbevaringsvilkaar ofte kan blive lige saa stort hjemme som paa Marken, naar Godningen er bragt tidlig Ud, og endelig kan Tidspunktet for Ud! bringelsen være afhængig af, naar man lettest kan skaffe den disponible Arbejdskraft dertil. Det er dog i alt Fald ikke heldigt at bringe Godningen paa Brakmarken allerede om Vinteren, om det end ofte fler, dels af Hensyn til Arbejdsordningen, dels af Hensyn tit manglende Plads i Msddmgstedet. Men paa hvilket Tidspunkt end Godningen er bragt Ud paa Marken, saa gælder det i alle Tilfælde, at den bor spredes godt og hurtigst muliqt ned- plojes, helst ikke for dybt. Under Brakbehandlingen bor den ene Plsjning foretages til den fuldt snskede Dybde, medens de svrige Plojninger ikke behove at Udfores saa dybt, og i det hele er det gavnligt at lade de forflellige Plojninger ske til forskellig Dybde og med passende Mellemrum, hvorved saa mange Dele af Madjorden som muligt bringev vp til Overfladen. Ta man nu helst esterhaanden maa foroge Plojningsdybden, og Godningen som sagt ikke bsr plojes for dybt ned, saa taler denne Omstændighed for at bringe den ud før anden Plsjning, formentlig ogsaa er det almindeligste, saa meget mere som dette i Regelen passer bedst i Driftsordningen, navnlig hvor man ogsaa har nogen Jord liggende til senere Halvbrak, eller hvor man har ftørre Engarealer. Da, som omtalt, Senegræsset ved den fmste Behandling er trukket op til Overfladen og derved Uskadeliggjort, vil man under den folgende Bearbejdning ikke behove at tage saa meget Hensyn dertil. Undtagen maasie paa særlig flemme Pletter, som da senere bsr Undergives en ekstra Behandling. Det er da nærmest Frsnkrndtet, man derefter har at henvende sin Opmærksomhed paa, og det bekæmpes bedst ved som omtalt esterhaanden med Ploven at bringe ny Jorddele op til Overfladen og der ved forflellige Harvninger og Tromlinger at give Frset gunflige Spiringsvilkaar; da tillige som Regel Nedboren bliver rigeligere, og Varmen stærkere længere hen paa Sommeren, ville disse Omstændigheder begunstige Spiringen, saa at man i Lsbet af Sommeren vil knnne faa en overmaade stor Mængde Ukrudtsfrs til at spire, hvorefter de unge Planter ville odelægges ved de efterfolgende Bearbejdningers Hvor der dyrkes en Grongodningsasgrode i Brakken, maa Saaningen hertil fore- tages saa betids, at Planterne have naaet den mistede Størrelse noget for Hosten, for at de kunne blive nedplojede og formuldede inden Saatiden. Forinden denne Nedpløjning er det ofte hensigtsmæssigt at lade en Tromle gaa rundt paa Agrene, saaledes at den gaar ned paa den ene halve Side af Ageren og op paa den anden halve Side, for at Plan- terne alle Steder kunne komme til at ligge i samme Retning, som Ploven korer, hvorved de blive bedst dækkede og ere mindst til Hinder for Pløjningen. Ere Planterne ikke for hoje og stive, kan det samme opnaas ved at lade en Kcede eller lign, slæbe bagefter lidt