Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens Udførelse. 455 til venstre for Ploven. Som Planter passende til Grongodnmgsafgroder kan eksempelvis nævnes Sennep og Lupinen, af hvilke den forste kun bidrager til Mulddannelsen, medens den sidste, som alle de ærteblomstrede, tillige kan virke som Kvælstofkilde. Man maa dog erindre, at man, navnlig ved Dyrkning af Sennep, ikke saa let opnaar at faa Marken fuldstændig renset for Senegræs, som naar den ligger bar; hvor dette er at befrygte, maa man i saa Fald helst dyrke de nævnte eller andre Planter i Rcekkekultur og i den forste Tid kore med Hestehakken mellem Raderne. Er der Pletter med Folfod i Brakmarken, vil det være gavnligt, saa saare de unge Blade vise sig, at kore rundt med en Skrcelleplov paa disse Pletter; om man end ikke derved dræber dette besværlige Ukrudt, saa Hemmer man det dog betydeligt i dets Udvikling. Skont man ester Brakken som Regel ikke dyrker de Nytteplanter, der stille de storste Krav til Dybdebehandlingen, og derfor ogsaa fortrinsvis anvender de herhen horende Redskaber, Undergrundsplov og Grubber, andetsteds i Rotationen, saa er det dog der ofte forbundet med Vanskelighed at skaffe Tid til deres Benyttelse, hvorfor man undertiden anvender dem i selve Brakmarken, idet man ved denne Ordning er mere sikker paa hvert Aar at faa Arbejdet udfort, fordi man om Sommeren ikke er saa indstrcenket af Tiden, som man er det paa de andre Aarstider. Det vil da være mest hensigtssvarende at foranstalte denne Dybdebehandling ved Undergrundsplojning samtidig med, at man giver Brakmarken den dybeste Pløjning, og man opnaar i alt Fald ved en saadan Dybde- behandling i den varmeste Aarstid, at Luftpaavirkmngen i de dybere Lag bliver störst mulig. Naar Scvdhssten kommer, bor Brakmarken for saa vidt være færdig, dog maa man passe, at Ukrudtet ikke vokser for stort deri, hvilket let sier, naar Vejrforholdene ere noget fugtige; i saa Tilfælde bsr man sdelægge det i Tide med Svenskharve, Skarifikator eller helst med Skrælleplov, efter hvilken man nemlig kan vente, at mere nyt Ukrudtsfrs kommer op under gunstige Spiringsbetingelser. Resultatet af Brakken, saavel Hel- som Halvbrakken, afhænger ret betyde- ligt af Vejrforholdene, idet saavel for megen som for liden Nedbor kan for- mindske de attraaede Virkninger. Er det for tort, vil Jorden let blive for knoldet, saa at Redstaberne ikke virke godt, og Jordoverfladen bliver ikke findelt og fugtig nok til, at Ukmdtsfroet kan spire ordentligt. Er det der- imod for fugtigt, vil meget af Rodukrudtet lettere kunne bevare sin Livskraft, og Marken saaledes ikke blive befriet tilstrækkelig derfor, ligesom man da ofte vil vcere hindret i at kunne bearbejde Jorden til den mest passende Tid. Derfor vil en nogenlunde normal Fugtighed virke meget heldigt til at faa et godt Resultat af Brakarbejdet, men selvfslgelig maa ogsaa dette indrettes med stadigt Hensyn til det for Haanden værende og i den nærmeste Fremtid ventede Vejrlig. Er det saaledes i et fugtigt Aar, maa man med al dispo- nibel Arbejdskraft give sig i Lag med Brakmarken, saa snart der kommer et Par Torvejrsdage, og omvendt i et tørt Aar straks, naar der er faldet nogen Regn, harve og tromle lss paa Marken for at faa Knoldene i Stykker, inden de atter blive for haarde, og for i det hele at faa Overfladen passende findelt og porss.