Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
456 Jordens almindelige Bearbejdning. 2. Halvbrat. Bed Halvbrak forstaar man altsaa som nævnt en Jkkebenyttelse af Jorden i en stmre eller mindre Del af Vækstperioden, medens den anden Del af denne benyttes til paa det paagældende Areal at tage en Afgrsde, som ifølge sin Bestemmelse ikke behover saa lang Voksetid. En saadan As grode kan da enten vokse paa Arealet i Begyndelsen af Sommeren eller ogsaa i dennes Slutning, i fsrste Tilfælde maa det være en saadan der hUrtlg kan give et brugeligt Produkt, altsaa her i Landet som oftest en Grsnafgrsde, i sidste Tilfælde maa det være en saadan, der fsrst naar sin Udvikling Ud paa Efteraaret, altsaa som Regel en RodfrUgtafgrode. Gron- afgroden kan atter være enten Græs og Klsver, som har vokset paa Marken i eet eller flere Aar i Forvejen, eller en saadan, der fsrst er saaet i det paa- gældende Foraar eller i Efteraaret forud. I begge Tilfælde kan den saa udnyttev eliten som Foder i gron Tilstand eller som Hs. Der kan derfor være temmelig stor Forskel paa det Tidspimkt, paa hvilket Marken bliver disponibel til Brakbehandling, eftersom Opfodringen eller Hsbjærgningen foregnar tidlig eller sildig. Er det en ældre Græsmark, som allerede af« grises i Slutningen af Maj, kan endog Halvbrakken nærme sig til en Helbrak, hvorimod en foraarssaaet Grsnafgrsde, der gores til Hs ofte forst kommer af Marken henimod Kornhssten. Tager man Brakbehandlingen fsrst og derefter planter Runkelroer, Rutabaga eller Knudekaal eller saar hnrtigt voksende Turnips, kan man ved en hensigtsmæssig Behandling af disse Rodfrugter opnaa omtrent den samme Nytte som af en Helbrak, men man kan saa ikke tage en Vintersædsafgrode derefter, hvilket man ret vel kan og som oftest ogsaa gor, naar Brakbehand- llngen kommer sidst i Vækstperioden. Hvor nu Brakbehandlingen tages fsrst, bliver den fra Foraaret omtrent Ug Fremgangsmaaden for Helbrak, knn at der, for saa vidt der baade er Hel' og Halvbrak, fsrst tages fat paa Jorden til Halvbrak, for saa snart font. muligt at faa den tjenlig til Brakfrugten. Planter man Rodfrugter vil som Regel dm sidste Plsjning blive samtidig med Udplantningen, sæd- vanlig sidst i Jmii eller Begyndelsen af Juli, hvorefter saa Rodfrugterne be- handles paa sædvanlig Maade med Heste- og Haandhakke, til de dække Jorden Noget lignende gælder for det Tilfælde, at der saas Turnips, fun at dette da helst maa ste noget tidligere i Jllni Maaned. Tager man derimod BraksrUgten fsrst, vil man oftere være Udsat for, at Resultatet af Halvbrakken bliver mindre gunstigt, idet Uheldige Vejrforhold da kunne være til megen Hinder, enten derved at BraksrUgten kommer for sent af^ Marken, eller ved at der indtræffer længere Tids Torke paa den ^ld. Jordbearbejdningen kan begynde. Denne indledes næsten altid med en Plsjning, mer eller mindre grund; men er Jorden tør og haard, er Plsj-