Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens udførelse. 457 ningen vanskelig, og selv om den alligevel er udfort nogenlunde tilfreds- stillende, vil Virksomheden paa og i Madjorden ikke indtrcede, fsr der kommer ordentlig Væde. I svrigt maa man her under normale Forhold have det samme for Øje som ved Helbrakken, kun at man med forholdsvis betydelig kortere Brakningstid maa bære endnu mere agtpaagivende for at benytte de rette TidspUnkter til de forstellige Arbejder. Ved denne Art af Halvbrak kan det derfor sjældent nndgaas, at Brakarealet fordrer i det mindste nogen Bearbejdning mider Kornhssten, hvilket man altsaa ved sine Dispositioner maa være belavet paa. Falder Hobjærgningen af Brakafgrsden sent, kan man ofte fremme Bearbejdningen af den stsrste Del af Arealet ved at sætte Hsstakkene i lige Rækker paa hver anden eller tredje Ager og saa plsje det svrige saa nær ind til Stakkene som mnligt. Som Regel paafores der ogsaa Staldgodning paa det Areal, der be- nyttes til Halvbrak. Er det en foraarssaaet Gronafgrode, der dyrkes, er ofte Godningen udfsrt til denne, og da har man senere ikke nogen Ulejlighed af den; men ellers maa Godningen Udbringes, efter at Afgrsden er kommen af Marken. Det nemmeste og det, der ogsaa hyppigst finder Sted, er at paafore Godningen inden forste Plsjning; men herved forhales denne yderligere, saa der kan være meget, der taler for at foretage Plsj- ningen med paafslgende Harvning fsrst. Paa den anden Side vil man dog derved Udsætte sig for, at Godningen kommer lovlig sent ud, saa at den ikke bliver tilstrækkelig formuldet og blandet med Madjorden inden Sædetid, saa meget mere som man da kan blive nsdt til at ploje den for dybt ned. V. Jordens Bearbejdning udenfor DegetationstiLen. For denne som ogsaa for Jordens Behandling under Planternes Vækst gælder det, at adskilligt herhen horende allerede nsdvendigt har fundet Omtale foran; dette vil derfor ikke her blive gentaget, saa at dette og de folgende Stykker nærmest komme til at staa som Udfyldende de ovrige, altsaa hver for sig kun optagende, hvad der af deres Emne ikke har været fremfort tidligere. Da Hosttiden sjælden her til Lands slutter fsr ind i September, ofte forst langt hen i Maaneden, og da den fsrste Tid efter Hosten som Regel optages af Vintersædslægningen, kan man i Almindelighed ikke regne paa, at den egentlige Efteraarsbehandling af Jorden vil knnne begyndes med hele den disponible Trækkekraft for i den sidste Tredjedel af Maaneden. Til den anden Side vil Vinteren met) sin Frost og Sne danne Grænsen, og denne Grænse kan vel som Middeltid sættes til lidt over Midten af November Maaned, om den end i de enkelte Aar varierer meget, lige fra de fsrste Dage af November indtil Jul. Da endvidere adstillige andre meget nsdvendige Arbejder i denne begrænsede Tid lægge Beslag paa Mennestenes