Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

458 Jordens almindelige Bearbejdning. og Trækdyrenes Arbejde, ligesom Vejrliget ofte kan være til Hinder, saa vil man næppe kunne regne paa mere end Halvdelen af det nævnte Tidsrums Arbejdsdage, altsaa fra næppe 20 indtil ca. 40. Herefter maa man saa gore sine Dispositioner, om der er Rimelighed for, at man uden at forssmme det nødvendigste, Efteraarsplosningen, vil kmrne udfore andre unstetige Arbejder ved Jorden, nemlig: 1. En overfladelig Behandling af Stubjorden, dels for at bringe en Mængde Ukrudtsfro til at spire, og dels for at bringe Jorden i en saadan Tilstand, at den derefter folgende Plojning bliver bedst mulig. Dette kan ske ved en ganske let Skrælplojning eller Behandling med Skarifikator, med efteifolgende Letharvmng og Tromling eller ved Harvning og Tromling alene, i hvilket sidste Tilfælde ^venskharven eller en anden af de mange ny Harveformer benyttes. Tromling efter Harvningen er notwendig, hvis man tilstræber at faa meget Ukrndtsfro til at spire, og med samme Hensigt maa Skrcelplojningen være meget grund. 2 En Dybdebehandling af den Jord, der næste Aar skal bære Af- grsder, der have dybtgaaende Rodder og kræve megen Fllgtighed. Denne Dybdebehandling foretages da bedst med Undergrundsploven, og er Ester- frugten som sædvanlig i dette Tilfælde Rodfrngter, kan man, hvis man ikke kan ofre saa megen Trækkraft, til Nod nsjes med at imdergrUndsploje hver anden Fure, i alle Tilfælde er det vistnok bedre saadan at undergrimds- plvje over hele jordstykket hver anden Fure end at undergrundsplsje det halve Stykke i hver Fure. Man kan ogsaa til Rodfrugter kamme hele Stykket op om Efteraaret og undergrmldsploje mellem Kammene, og saa flække disse om Foraaret, hvorved Roeraderne komme til at staa lige over Undergrundsplovens Furer. Som gentagne Gange anfort, er dog den egentlige Plojning den vig- tigste Del af Jordbearbejdningen om Efteraaret, som ikke taaler at for- ssmmes, hvorfor der efter en sildig Host kun undtagelsesvis bliver Tid til de ovenfor omtalte Ekstraarbejder. Ved Ordningen af Efteraarsplsjningen paa de forskellige Markstykker, maa man tage Hensyn dels til de forskellige Fugtighedsforhold, dels til Jordens Beskaffenhed og dels til Eftergrsdens Art, saaledes at man forst plojer de Stykker, der "ere udsatte for at blive for fugtige, samt dem, der sinlle bære de mest fordringsfulde Eftergrsder, og lader de andre Stykker vente til senere. Andre Hensyn ere f. Eks. Mar- kernes Afstand fra Ejendommens Bygninger, idet de længst bortliggende Marker helst maa plvjes førft, medens Dagene ere længere; og i meget tørre Efteraar Vanskeligheden ved at plsje Vinterscedstubben eller Gronjorden, for der kommer Regn, hvor man da maa plsje Vaarscedsstubben fsrst o. a. l. I Almindelighed er Jorden saa meget lettere at plsje, som forfrugten har staaet kortere paa den. VaarscedsstUbjorden er mindre fast og tæt end