Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
458
Jordens almindelige Bearbejdning.
og Trækdyrenes Arbejde, ligesom Vejrliget ofte kan være til Hinder, saa vil
man næppe kunne regne paa mere end Halvdelen af det nævnte Tidsrums
Arbejdsdage, altsaa fra næppe 20 indtil ca. 40. Herefter maa man saa
gore sine Dispositioner, om der er Rimelighed for, at man uden at forssmme
det nødvendigste, Efteraarsplosningen, vil kmrne udfore andre unstetige
Arbejder ved Jorden, nemlig:
1. En overfladelig Behandling af Stubjorden, dels for at bringe en
Mængde Ukrudtsfro til at spire, og dels for at bringe Jorden i en saadan
Tilstand, at den derefter folgende Plojning bliver bedst mulig. Dette kan
ske ved en ganske let Skrælplojning eller Behandling med Skarifikator, med
efteifolgende Letharvmng og Tromling eller ved Harvning og Tromling
alene, i hvilket sidste Tilfælde ^venskharven eller en anden af de mange ny
Harveformer benyttes. Tromling efter Harvningen er notwendig, hvis man
tilstræber at faa meget Ukrndtsfro til at spire, og med samme Hensigt maa
Skrcelplojningen være meget grund.
2 En Dybdebehandling af den Jord, der næste Aar skal bære Af-
grsder, der have dybtgaaende Rodder og kræve megen Fllgtighed. Denne
Dybdebehandling foretages da bedst med Undergrundsploven, og er Ester-
frugten som sædvanlig i dette Tilfælde Rodfrngter, kan man, hvis man
ikke kan ofre saa megen Trækkraft, til Nod nsjes med at imdergrUndsploje
hver anden Fure, i alle Tilfælde er det vistnok bedre saadan at undergrimds-
plvje over hele jordstykket hver anden Fure end at undergrundsplsje det
halve Stykke i hver Fure. Man kan ogsaa til Rodfrugter kamme hele
Stykket op om Efteraaret og undergrmldsploje mellem Kammene, og saa
flække disse om Foraaret, hvorved Roeraderne komme til at staa lige over
Undergrundsplovens Furer.
Som gentagne Gange anfort, er dog den egentlige Plojning den vig-
tigste Del af Jordbearbejdningen om Efteraaret, som ikke taaler at for-
ssmmes, hvorfor der efter en sildig Host kun undtagelsesvis bliver Tid til de
ovenfor omtalte Ekstraarbejder. Ved Ordningen af Efteraarsplsjningen paa
de forskellige Markstykker, maa man tage Hensyn dels til de forskellige
Fugtighedsforhold, dels til Jordens Beskaffenhed og dels til Eftergrsdens
Art, saaledes at man forst plojer de Stykker, der "ere udsatte for at blive
for fugtige, samt dem, der sinlle bære de mest fordringsfulde Eftergrsder, og
lader de andre Stykker vente til senere. Andre Hensyn ere f. Eks. Mar-
kernes Afstand fra Ejendommens Bygninger, idet de længst bortliggende
Marker helst maa plvjes førft, medens Dagene ere længere; og i meget
tørre Efteraar Vanskeligheden ved at plsje Vinterscedstubben eller Gronjorden,
for der kommer Regn, hvor man da maa plsje Vaarscedsstubben fsrst o. a. l.
I Almindelighed er Jorden saa meget lettere at plsje, som forfrugten
har staaet kortere paa den. VaarscedsstUbjorden er mindre fast og tæt end