Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens Udførelse. 459 Vinterscedsstubjorden, og denne igen end Grsnjorden. Gronjorden maa man derfor saa godt som altid plsje med Skrællestære foran den egentlige Plov, for saa vidt man ikke tidligere har givet den en lettere Plojning, og Vintersædsstubben bliver i Almindelighed ogsaa bedst plojet, naar man til den benytter Skrcellefkæret, derimod er dette mindre nodvendigt paa Vaar- sædsstubben. Hvor man derfor har nogle Karreplove, men ikke tilstrækkelige til alle Trækdyrene, kan der være Anledning til at benytte Karreplovene paa Gronjorden og Vinterscedsstubben og samtidig Svingplovene paa Vaarsæds- stubben, og denne Fremgangsmaade har ingen videre Ulemper, naar de to samtidig plsjede Marker ligge nær ved hinanden, hvorimod det paa simre Brug ikke er saa heldigt at have Arbejdsstyrken delt i forstellige langt fra hinanden liggende Marker. Den Mark, der i Almindelighed sidst bliver plojet, fordi Afgroden sjælden er fjernet for omkring 1ste November, er Roe- marken. Da der nu undertiden kan indtræffe tidlig Frost, saa kan det ste, at denne Mark ikke bliver plsjet om Efteraaret. Om der nu end skal et meget gunstigt Foraar til, for at den Jord, der forst bliver plojet om For- aaret, kan komme til at afgive et nogenlunde tilfredsstillende Scedebed, saa er dog Roejorden den Del, som bedst taaler at ligge Uplsjet om Vinteren, dels fordi den har været bearbejdet hele Sommeren igennem, og dels fordi den ligger nogen om Vinteren, saa at Frosten dog virker noget paa den. Saa- dan uplojet Jord behandles da bedst om Foraaret med Skrcelleplov, saa tidlig som muligt, og senere med de almindelige Plove, men der bsr ikke heller med disse plsjes for dybt. Den Vaarsædsafgrsde, der under disse Forhold vistnok bedst kan saas i saadan Jord, er seksradet Byg, forudsat at Jorden ikke er for mager. Paa Jorder, hvor man er meget plaget af de smaa underjordiste Fjender som Havreaal, Smælderlarver o. L, hvilke finde et godt Vinteropholdssted i den nedplöjede Roetop, kan det under visse Om- stændigheder være tilraadeligt, hvis Roetoppen ikke er fjernet fra Stykket, fsrst at plsje Roejorden om Foraaret. Hvis Vinteren forst indfinder sig sent, og Jorden som Folge deraf, forudsat at den ikke er for vaad, er tjenlig til Bearbejdning i længere Tid end sædvanligt, kan det ofte være gavnligt foruden Gronjordsplojning til Brak at foretage en Ekstraplsjning af en eller flere Marker eller paa meget bindende Jord en Opkamning for at drage mest mutig Nytte af Frosten, naar den kommer. I det foregaaende er loselig omtalt Foraarsplojningen af den ikke efteraarsplsjede Jord. Men ogsaa noget af denne bliver Undertiden og Under- visse Forhold plsjet igen om Foraaret; dette sker ret jævnlig i de Marker, der ere bestemte til Rodfrugter, Kartofler, LErter, Bonner og 6r. Byg, men ogsaa i nogle af de andre Marker, uanset hvilke Afgroder de skalle bære, naar Jorden der enten er lav og sid, eller den er meget uren. Som tid-