Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Bearbejdningens Udførelse. 461 harver, man bruger, da disse, naar de kores langs ad Plovfuren, ere til- bojelige til at dreje sig saa meget, at flere eller færre Tænder gaa i hver- andres Spor. Onsier man, at der stal spire en Del Ukrndt inden Markens Tilsaaning, maa man bearbejde den noget grimmigere og da som Regel tillige met) Svenskharve eller Skrælleplov eller lign, og til Slut tiltromle den eller flæbe den over. Er der Rodllkrudt i Marken, maa den i Al- mindelighed svenfl- eller siotstharves og bagefter letharves for at ryste Jorden fra de optrukne Redder. Eftersom det nu er Hensigten at radsaa eller bredsaa en Mark, bliver Bearbejdningernes Rækkefolge noget forstellig, idet man i forste Tilfælde giver den paagceldende Jord den fnlde Bearbejdning, for Sædekornet kommer i Jorden, medens man i sidste Tilfælde, samtidig med at man dækker Sæde- kornet, fortsætter og fuldender Bearbejdningen. Hvor megen Bearbejdning man ellers flal give Jorden i hvert enkelt Tilfælde, beror paa saa mange forskellige Momenter, som f. Eks. Jordens almindelige Egenstaber med til- hsrende Afsivningsforhold, dens ojeblikkelige Tilstand, eftersom Vintervejrliget har været, dens Renhed og den paagceldende Afgrsdes Art, at der ikke paa nogen Maade kan gives almindelige Regler for, hvilke Arbejder der bsr udfores paa den. Som Hovedregel kan kun siges, at d^n stal bearbejdes saa meget, at Sædekornet, som sagt, faar et godt Leje med tilstrækkelig Finjord, men ved Siden deraf, at overflsdig Bearbejdning snarere er til Skade end til Gavn, foruden at der derved spildes Tid og Arbejdskraft. Derfor kan det godt fle, at man det ene Aar maa anvende betydelig mere Bearbejdning paa Jorden end det andet Aar, uden at det i forste Tilfælde er for meget eller i sidste for lidt. De Redstaber, som her fortrinsvis blive benyttede, ere Svenskharven, Sæddækkeren, Letharven og Tromlen, forriden i de senere Aar Skrcelleploven. Denne sidste kan da enten benyttes forud for Saaningen eller til at dække Sædekornet. Paa bredsaaede Marker vil Sædekornet herved blive dækket til mere ensartet Dybde, end det kan ske med de forskellige Harveformer, og Jorden falder i Almindelighed særdeles fin efter Skrælle- ploven; men milligvis udsætter man sig herved for at faa noget mere Ukrlldtsfro op under gunstige Spiringsvilkaar, hvilket jo ikke er attraaværdigt paa det Tidspunkt. Det Redstab, man i Almindelighed benytter sidst ved Foraarstilsaaningen, er Tromlen; den benyttes dels for at klemme Klumper itu, dels for at tætne Jorden om det isaaede Fro og dels for at jævne Jorden til Hsstarbejdet. Med de surste to Formaal for Øje vil en Tromling snarest muligt efter den sidste Harvning virke bedst; men paa den anden Side kan det Undertiden være farligt at glattromle Jorden, inden de unge Planter ere komne frem, let Jord kan komme til at fyge, stiv Jord kan ved en stærk Regn blive saa sammenklastet, at Spirerne ville have ondt ved at bryde igennem Skorpen, og endelig vil Lllftpaavirkningen hemmes for