Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

462 Jordens almindelige Bearbejdning. tidllg, derfor ere de nyere Tromleformer nok saa hensigtsnmzsige at mmenbe nwnltg d° en Tromling med en af disse ofte kan erstatte baade en Let' harvning og en Glattromling. Er der i den paagceldende Mark ikke saaet Støoerfra, kan en let Overharvnmg efter Glattromlm undertiden uære at anbefale, Harven gaar kun meget lidt i Jorden efter Tromlingen vq for- ,tt|rIer derfor ikke Sædekornet i dets Seje, Jorden bliver meget fin i Over- ftaben, og færre Ukrudtsfrs ville spire. Hvor der er ifaaet Fro, som kun er nebbragt tit en ganfle lille Saadybdc, bsr der som Regcl tromles straks efter, da Jorden ikke her med saa stor en Bttgt flutter om Froet som ben gør, hvor det er bragt dybere ned. Ved Saaningen om Efteraaret af Vintersæden gælder til Dels det samme, som gælder for Foraarssaaningen, men der er dog adskillige Forhold der ere væsentlig ændrede, og som derfor ogsaa betinge en delvis ændret Fremgangsmaade. Man maa saaledes fsrst og fremmest tage Hensyn til at Steren og den fugtige Aarstid stllnder til. Man onsker derfor i Alminde- lighed ikke at efterlade Jorden med alt for jævn Overflade, da ellers de nnge Planter let komme til at lide for meget af Kalden. Paa mindre vel afsioet Jord maa man gore noget for Afledningen af Overfladevandet, hvilket sædvanlig sker ved brækning af Vandfnrer dels i de opplsjede Agerrender, dels gennem de naturlige Sænkninger i Terrainet samt ved Oprensning af Grsfter, Udgravning af Stik m. v. Paa adskillige Steder bruges dog at til- Uomle Vintersæden med Ring- eller Cambridgetromlen i den Hensigt derved at bidrage til de unge Planters Rodfæstning og i Henhold til den Betragt- nmg, at Jordoverfladen dog ikke derved bliver ganske glat, saa at den nok kan give lidt Læ og samle noget Sne. Hvis man plojer Umiddelbart til Scrd, maa denne Plsjning af samme Hensyn som ved Foraarsplsjningen ikke være for dyb; ofte nsjes man endda med en Skrælleplsjning, hvorved man da med det samme dækker Sædekornet, og her behsver man ikke at frygte for derved at bringe for meget Ukrudtsfrs til at spire, tværtimod maa dette i Almindelighed anses for gavnligt, da Vinteren nok skal odelæaae Hovedmængden af det spirede Ukrudt, inden det kan komme til at bære Fw. VII. Tordens Bearbejdning under Planternes Vcekst. Ester at Jorden er bleven tilsaaet eller tilplantet, vil den i den fsrste Tid være Undergiven omtrent den samme Indflydelse, som medens den endnU var bar; men efterhaanden som Nytteplanterne vokse og brede sig og derved overskygge Jorden, ml denne Overskygning paa flere Maader virke i samme Retning som Jordbearbejdningen og derved overflsdiggsre en saadan i den sidste Del af Vækst- perioden. Derfor vil en mere eller mindre gennemfort Jordbearbejdning i den forste Tid, medens Nytteplanterne endnu ere smaa og spæde, være meget snskelig.