Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Bearbejdningens Udførelse.
463
dels for at bryde og findele Jordoverfladen og dels for at hemme eller sde-
lcegge Ukrudtet, der paa den Tid har lige saa gode Vækstbetingelser som
Kulturplanterne, saa at disse let knnne blive kvalte eller meget trykkede af
UkrUdtsplanterne, hvor disse optræde i ftørre Mængde eller med stærkt voksende
Arter. Der er dog stor Forstel paa de almindelig dyrkede Nytteplanter i
Henseende til deres Fordringer baade i Retning af Jordens Losholdelse og af
deres Renholdelse; og de i saa Henseende mest fordringsfulde maa man da nod-
vendig dyrke i Rækkekultur for nt kunne tilfredsstille disse Krav og derved vente
noget Udbytte af dem; men ogsaa de mindre fordringsfulde ville i Regelen
være taknemmelige for nogen Bearbejdning i Begyndelsen af deres Vækst.
De vigtigste af de Arbejder, som af ovennævnte Grunde enten ere
absolut notwendige eller dog snstelige, Mlle derfor i Korthed omtales her:
Ved Rækkekultur: Hakning saavel mellem som i Raderne, den sidste
som oftest i Forbindelse med en Udtynding af selve Nytteplanterne. Haknin-
gen mellem Raderne kan enten ske ved Haanden med Haandhakken eller paa
ftørre Arealer ved Trcekkekraft med Hestehakken eller Radrenseren. Hakningen
i Raderne sker derimod næsten altid med Haandredstaberne, og selv om man
enkelte Steder ogsaa fører Trækredskaberne paa tværs af Raderne, maa man
dog om selve Planterne anvende nogen Haandhakning. Ved saadanne som
oftest flere Gange gentagne Hakninger imellem og i Raderne kan Jorden
holdes fuldkommen los og fri for Ukrudt, saa at Nytteplanterne alene knnne
komme til at udnytte Jordens Adeevne saa fuldstændig som muligt. De
Kulturplanter, som særlig ere Genstand for denne den mest fuldkomne Dyrk-
ningsmaade, ere de forskellige Rod- og Knoldvækster af Salturternes, Skærm-
planternes, de korsblomstredes, de knrveblomstredes og Natskyggernes Familier,
endvidere Frsplanter af de korsblomstredes og Bælgplanternes Familier
foruden enkelte andre.
I nær Forbindelse med Hakningen imellem Raderne staar Hypningen
af den losnede Jord op om Planterne i Raderne. Denne Hypning kan
ligesom Hakningen foretages enten ved Haanden med Hyppejærnet eller paa
ftørre Arealer ved Trcekkekraft med Hyppeploven. Hensigten hermed er at
bringe den lose, fine Jord op om Kulturplanterne for at dække dem noget
stærkere, efter at de have opnaaet en vis Stsrrelse; derfor ster Hypningen
som Regel forst senere i Vækstperioden og ofte som Afslutning paa hele
Bearbejdningen ved Rækkekultur.
Paa bredsaaede Marker kan man selvfslgelig ikke foretage en saa
energist Jordbearbejdning, som ovenfor nævnt, men heller ikke Marker med
radsaaede Afgroder af de langstraaede Sædarter blive i Almindelighed be-
handlede paa denne Maade. Derimod kunne de enfrobladede Planter, hvortil
jo alle disse langstraaede Sædarter hore, godt taale, at Jorden, de vokse paa,
faar en lettete Bearbejdning, medens de endnu ere smaa og ikke have bredt