Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

464 Jordens almindelige Bearbejdning. sig videre; og navnlig er dette Tilfældet med dem af disse, der dyrkes som Vintersæd, idet disses »iobnet paa den Tid er væsentlig stærkere udviklet end Vaarsædsplanternes. En saadan lettere Bearbejdning sker da som Regel ved en Overharvning med en let, spidstandet Harve,* efterfulgt af en Trom- ling Derved brydes og findeles Jordskorpen, saa at Luftpaavirkningen for- oges, endvidere odelægges en ftørre eller mindre Del af Frsukrudtsplanterne dels ved at de rives op, og dels ved at de dcekkes, og endelig jævnes Marken til Hsstarbejdet; dette sidste har dog kun Betydning' for Vintersædens Vedkommende, hvor man, som oftest med Vilje, har ladet Jorden forblive temmelig Ujævn i Overfladen efter Saaningen om Efteraaret. Undertiden kan det være heldigt paa et noget senere Tidspunkt, naar Planterne nærme sig Udskridningen, da at foretage en Glattromling, hvis Plantebestanden er meget tæt og kraftig, saa at Lejesæd kan befrygtes. Derved hemmes Udviklingen af den over- jordiske Del af Planten noget, og Straaet bliver formentlig noget stivere, end det ellers vilde være blevet. Denne Behandling kan forresten egentlig ikke saa meget kaldes en Jord- som en Plantebehandling. Naar en ny Klsvermark har lidt en Del af Frosten om Vinteren, saa at mange af de unge Planter ere mer eller mindre frosne op af Jorden, kan det Undertiden gøre nogen Gavn at tromle Marken, saa snart den er saa tør, at der ikke hænger noget ved Tromlen. Ligeledes anvendes det enkelte Steder baade at harve og tromle Græs- og Klsvermarkerne om Foraaret med samme Hensigt, hvormed Vintersæden undergives denne Behandling. Paa Enge og andre vedvarende Græsarealer, hvor der er meget Mos, og hvor Rodnettet tillige er tæt og kraftigt, benyttes"undertiden Frost! harvning, det vil sige, man harver her gentagne Gange og paa forskellige Leder med en spidstandet Harve paa det Tidspunkt, hvor Jorden er begyndt at opto, saa kun 1 å l1 /3 Tomme (2 å 4 Ctm.) af Overfladen er paavirkelig Ved en saadan Harvning paa dette bestemte Tidspunkt vil en ftor Mængde Mos blive losrevet, og samtidig vil Jorden blive noget aabnet for Luft- paavirkningen, medens de nyttige Græsser ikke tage kendelig Skade, da de have deres Rodnet dybere, end Jorden er optset, og altsaa ogsaa dybere end Harvetcenderne gaa. I Forbindelse hermed kan ogsaa nævnes en anden Frostharvning, stont den egentlig ikke henhorer under denne Afdeling. Den foretages nemlig paa plojet Jord, som er saa vaad, at den om Foraaret ikke kan bære Træk- dyrene, naar den er helt optoet; men i dette Tilfælde maa den dog helst være optset noget dybere end ovenfor nævnt, nemlig 3 å 4 Tommer (6 ä 9 Ctm.), ligeledes maa den være godt jævnet fra Efteraaret, for at opstaaende, utsede Knolde ikke ffufle sdelægge Harverne. ®nbnu skal nævnes et Arbejde, der som Regel foretages Under Planternes Vækst. Det henhsrer just ikke direkte under Jordbearbejdningen,' men bliver