Side
af
730
Forrige
Næste
Lspitel VIL
Godningen.
A. kodningens Formaal og Nodvendighed.
Ved Docent T. Westermantt.
8^ed Godning forstaar man alt Materiale, som tilfsres Jorden enten
for at berige den med Plantencering (direkte Godningsmidler) eller bringe
Næringsstoffer i Jorden i optagelig Form (indirekte Godningsmidler). Jfolge
ret almindelig Sprogbrug henregnes desuden til Gsdningsmidlerne forskellige
andre Stoffer, hvis Tilfsrsel viser sig at forøge Afgrsderne. Da Benævnelsen
Godning dog ikke kan bruges om alle slige Stoffer, der gsre Jorden „god",
eksisterer der egentlig ikke nogen starp Grænse mellem Godningsmidler og
forflellige andre Jordforbedringsmidler. Hovedformaalet med Gsdstning er
dog at tilføre Stoffer, som Planterne leve af, og som ikke findes tilstrækkelig
let tilgængelig fra Omgivelserne, og som det fremgaar af Landmandsbogens
1ste Kapitel, gælder dette særlig Kvælstof, Fosforsyre og Kali. Paa
det anførte Sted findes tillige angivet, i hvilke Forbindelser disse Stoffer
bor bydes KllltUrplanterne.
Idealet er at faa störst muligt Overskud ved Jordens Dyrkning; men
Jordprisens Forrentning Udgor en bestemt ©um, og da Driftsudgifterne
langtfra stige i samme Forhold, som Afgrsden stiger, er det de sidste Fold,
som bestemme Overskud eller Ruin. Da den væsentligste Del af Plantestoffet
opbygges af Luft, Vand og andre Sloffer, som findes i — praktisk talt —
Ubegrænset Mængde, er der Sandsynlighed for stor Rentabilitet ved Tilforsel
af de faa Stoffer, som sædvanlig mangle. Det er i Almindelighed en
stor ødselhed Under vore Klima- og Afsætningsforhold at lade
Jorden savne disse Stoffer, hvor dens fysiske Forhold tillade at