Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Lspitel VIL Godningen. A. kodningens Formaal og Nodvendighed. Ved Docent T. Westermantt. 8^ed Godning forstaar man alt Materiale, som tilfsres Jorden enten for at berige den med Plantencering (direkte Godningsmidler) eller bringe Næringsstoffer i Jorden i optagelig Form (indirekte Godningsmidler). Jfolge ret almindelig Sprogbrug henregnes desuden til Gsdningsmidlerne forskellige andre Stoffer, hvis Tilfsrsel viser sig at forøge Afgrsderne. Da Benævnelsen Godning dog ikke kan bruges om alle slige Stoffer, der gsre Jorden „god", eksisterer der egentlig ikke nogen starp Grænse mellem Godningsmidler og forflellige andre Jordforbedringsmidler. Hovedformaalet med Gsdstning er dog at tilføre Stoffer, som Planterne leve af, og som ikke findes tilstrækkelig let tilgængelig fra Omgivelserne, og som det fremgaar af Landmandsbogens 1ste Kapitel, gælder dette særlig Kvælstof, Fosforsyre og Kali. Paa det anførte Sted findes tillige angivet, i hvilke Forbindelser disse Stoffer bor bydes KllltUrplanterne. Idealet er at faa störst muligt Overskud ved Jordens Dyrkning; men Jordprisens Forrentning Udgor en bestemt ©um, og da Driftsudgifterne langtfra stige i samme Forhold, som Afgrsden stiger, er det de sidste Fold, som bestemme Overskud eller Ruin. Da den væsentligste Del af Plantestoffet opbygges af Luft, Vand og andre Sloffer, som findes i — praktisk talt — Ubegrænset Mængde, er der Sandsynlighed for stor Rentabilitet ved Tilforsel af de faa Stoffer, som sædvanlig mangle. Det er i Almindelighed en stor ødselhed Under vore Klima- og Afsætningsforhold at lade Jorden savne disse Stoffer, hvor dens fysiske Forhold tillade at