Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gsdningens Formaal og Nødvendighed.
467
omsætte dem i Plantestof, og særlig gælder dette for de kostbare Plante-
stoffer og de billige Gsdningsstoffer.
Skal Jorden beholde sit Indhold af Plantencering, maa der selvfølgelig
tilfores mindst lige saa meget, som der bortfsres i Afgrsderne. Foruden
dette er der nemlig stadig Kilder til Tab ved Bortflydning og for Kvæl-
stoffets Vedkommende tillige ved Forflygtigelse i luftformig Tilstand. Under
visse Forhold sier der dog ogsaa en Tilfsrsel af Plantenceringsstoffer,
saavel i flydende som i luftformig Tilstaild, Uden Landman dens direkte Med-
virkning. Med Regnvandet tilfsres saaledes ringe Mængder Kvælstof (sæd-
vanlig 10—15 Pd. pr. Td. Land aarlig) væsentlig som Ammoniak, men en
langt storre Mængde Kvælstof kan under gunstige Forhold bindes ved lavere
Organismer og overfsres til Jordens Forraad. Imellem de enkelte Jord-
stykker kan en Flytning af Plantenæring finde Sted, idet der fra hojereliggende
Arealer stylle oplsste Plantenæringsstoffer eller opstemmede Mulddele, som
indeholde Plantenæring, ned paa lavere Steder.
Over Kvlrlftofforbiltdelsernes Mængde og Omsætning i den dyrkede Jord
er det meget vanskeligt at holde Regnflab, fordi de meget let sonderdeles og
overgaa i luftformig eller letoplsselig Tilstand, og dette begunstiges i hsj
Grad ved den Jordbehandling, en intensiv Dyrkning medforer. Denne
fremmer nemlig Dannelsen af salpetersure Salte, som er den heldigste Form
for Planternes Ernæring, men Salpetersyren absorberes kun i yderst ringe
Mængde af Jorden, og der bortstylles derfor let store Mængder, navnlig paa
rig, nylig staldgodet Jord, hvor Vegetationen ikke hurtig kan bemægtige sig,
hvad der oploses af det gennemsivende Vand. Dette Forhold saar dog
natrirligvis formindflet Betydning, hvis vi ere i Stand til ved et i sig selv
rentabelt Sædstifte gratis at indfange tilstrækkeligt Kvalslof fra Luften og
omsætte det i en for KrlllUrplanterne optagelig Form. Det maa betragtes
som fastslaaet, at Opsamling af Kvælstof fra Luften praktisi kan loses ved
Dyrkning af Bælgplanter, naar alle andre Betingelser for Stofproduktionen
ere til Stede, og Jorden kun er fattig paa letoptagelig, kvcrlstofhvldig
Plantenæring.
Prisen paa de forskellige Gsdningsstoffer maa være af grundlæggende
Betydning for Gsdningsteoriens Anvendelse, og da Kvælstof er langt
dyrere at kobe end noget af de andre Gsdningsstoffer, er det af
ganste særlig Vigtighed at kunne indrette sin Kultur paa god økonomi med
dette Stof. Paa Grund af Kvælstoffets store Betydning for vore vigtigste
Kllltnrplanters Udvikling, dets Kostbarhed i Jndkob, Muligheden af at ind-
fange det fra Luften og endelig paa Grund af den store Fare for Tab af
let oplsselig, kocrlstofholdig Plantenæring kan man næsten sige, at økono-
mien med de plantenærende Kvælstofforbindelser er hele Godnings-
lcerens Akse.
31*