Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
Gsdningens Formaal og Nødvendighed. 467 omsætte dem i Plantestof, og særlig gælder dette for de kostbare Plante- stoffer og de billige Gsdningsstoffer. Skal Jorden beholde sit Indhold af Plantencering, maa der selvfølgelig tilfores mindst lige saa meget, som der bortfsres i Afgrsderne. Foruden dette er der nemlig stadig Kilder til Tab ved Bortflydning og for Kvæl- stoffets Vedkommende tillige ved Forflygtigelse i luftformig Tilstand. Under visse Forhold sier der dog ogsaa en Tilfsrsel af Plantenceringsstoffer, saavel i flydende som i luftformig Tilstaild, Uden Landman dens direkte Med- virkning. Med Regnvandet tilfsres saaledes ringe Mængder Kvælstof (sæd- vanlig 10—15 Pd. pr. Td. Land aarlig) væsentlig som Ammoniak, men en langt storre Mængde Kvælstof kan under gunstige Forhold bindes ved lavere Organismer og overfsres til Jordens Forraad. Imellem de enkelte Jord- stykker kan en Flytning af Plantenæring finde Sted, idet der fra hojereliggende Arealer stylle oplsste Plantenæringsstoffer eller opstemmede Mulddele, som indeholde Plantenæring, ned paa lavere Steder. Over Kvlrlftofforbiltdelsernes Mængde og Omsætning i den dyrkede Jord er det meget vanskeligt at holde Regnflab, fordi de meget let sonderdeles og overgaa i luftformig eller letoplsselig Tilstand, og dette begunstiges i hsj Grad ved den Jordbehandling, en intensiv Dyrkning medforer. Denne fremmer nemlig Dannelsen af salpetersure Salte, som er den heldigste Form for Planternes Ernæring, men Salpetersyren absorberes kun i yderst ringe Mængde af Jorden, og der bortstylles derfor let store Mængder, navnlig paa rig, nylig staldgodet Jord, hvor Vegetationen ikke hurtig kan bemægtige sig, hvad der oploses af det gennemsivende Vand. Dette Forhold saar dog natrirligvis formindflet Betydning, hvis vi ere i Stand til ved et i sig selv rentabelt Sædstifte gratis at indfange tilstrækkeligt Kvalslof fra Luften og omsætte det i en for KrlllUrplanterne optagelig Form. Det maa betragtes som fastslaaet, at Opsamling af Kvælstof fra Luften praktisi kan loses ved Dyrkning af Bælgplanter, naar alle andre Betingelser for Stofproduktionen ere til Stede, og Jorden kun er fattig paa letoptagelig, kvcrlstofhvldig Plantenæring. Prisen paa de forskellige Gsdningsstoffer maa være af grundlæggende Betydning for Gsdningsteoriens Anvendelse, og da Kvælstof er langt dyrere at kobe end noget af de andre Gsdningsstoffer, er det af ganste særlig Vigtighed at kunne indrette sin Kultur paa god økonomi med dette Stof. Paa Grund af Kvælstoffets store Betydning for vore vigtigste Kllltnrplanters Udvikling, dets Kostbarhed i Jndkob, Muligheden af at ind- fange det fra Luften og endelig paa Grund af den store Fare for Tab af let oplsselig, kocrlstofholdig Plantenæring kan man næsten sige, at økono- mien med de plantenærende Kvælstofforbindelser er hele Godnings- lcerens Akse. 31*