Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

468 Gpdningen. Dette mærkes dog forholdsvis mindre stærkt i Avlsbrug, hvor den af andre Forhold paabudte Drift medfsrer Opsamling af disponibelt Kvælstof i rigelig Mængde, saaledes som dette fler ved Opfodring af store Mængder æggehviderigt Foder, tilfort det egentlige Agerbrug ved Ksb, ved Tilskud fra Overrislingsenge, MosekultUr eller lign., saaledes at der ikke fsles Trang til Ksb af kvælstofholdig Plantenæring. I Modsætning hertil staar en Drift, der medfsrer stadigt Tab af Kvælstof i saadant Omfang, at Jordens FrUgt- barhed maa vedligeholdes ved Jndksb af Kvcelstofgodmng i dyre Domme. Under saadanne Forhold maa det anses for hsjst vigtigt — saa vidt muligt — at begunstige Opsamlmg af Kvælstof fra Suften ved udstrakt Dyrkning af Bælgplanter; men (Äuld kan jo ogsaa kobes for dyrt, og at indrette Driften alene efter nævnte Hensyn kan unægtelig let fore hertil, særlig paa gode Jorder, hvor andre KultUrplanter give absolnt sikrere Afgrsde og en ftørre direkte Indtægt, end de Bælgplanter, som der her kan være Tale om at dyrke. Hensynet til Ökonomien med Kvælstoffet er dog saa vigtigt, at der kan bringes ret betydelige Ofre derfor, og Tendensen her i Landet tyder nærmest paa en for stor tilbageholdenhed lige over for mere almindelig Dyrkning af Bælgplanter, navnlig paa de lette, sandede Jorder, der sædvanlig i hsj Grad trænge til Kvcelstoftilssrsel. For Astebestanddelenes, specielt Kaliets og Fosforsyrens, Vedkommende er der jo ikke Tale om Tilgang fra Luften; men der er heller ikke Tale om Forflygtigelse i luftformig Tilstand, og der er ikke saa stor Fare for Tab ved Bortflydning, navnlig ikke fra Jorder med god Absorptionsevne. Det er derfor langt lettere at holde Regnskab over Jordens Forraad af Kali og Fosforsyre end over dens Indhold af Kvælstof, men Forholdet stiller sig noget forskelligt efter Jordens Benyttelse. Paa udyrket Jord, som bærer Afgrsde, der ikke fjernes, bliver Jorden stedse rigere paa organisk Stof fra Planteresterne. Hvis der ikke med Vandet eller Vinden fores Askebestanddele til eller fra, bliver Jordens Indhold heraf Uforandret; men baade Luften, Vandet og Planternes Rod- virksomhed saavel som andre Faktorer bevirke, at Mineralbestanddeles Plante- næring omsættes, almindelig i en for Planterne lettere optagelig Form. Særlig nogle Plantearters Udvikling medforer, at Astebestanddele flyttes fra dybere til mere overfladelige Lag, og de ovre Lag blive derved rigere end oprindelig paa forstellige Plantenceringsstoffer i disponibel Form og des mere, jo rigere Plantevæksten er. Baade Vandet og det lavere Dyreliv i Jorden have dog en væsentlig Indflydelse herpaa. Fsres Afgroden bort fra Jorden, vil det kim være et Tidsspsrgsmaal, naar Jorden Udtommes saa stærkt, at Afgroden kendelig formindskes indtil et vift Minimum, væsentlig afhængig af Jordens Art. Er denne rig paa Nærings- stoffer i bunden Form, ville i lang Tid stedse ny Mængder blive disponible.