Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Gydningens Formaal og Nødvendighed. 469 Ved Skovbruget se vi dog planmæssig store Mængder Træ bortførte uden Erstatning og dog uden kendelig Tilbagegang i Jordens Pdeevne. Dette beror til Dels paa, at Beddet, som bortfores, er meget fattigt paa Astebestanddele, medens Træerne ved deres vidtforgrenede Rodsystem optage Askebestanddele af Jorden indtil stor Dybde og fore Hovedparten op i Bladene, med hvilke de ved Lovfaldet vende tilbage til Jorden. Paa Græsgange, som benyttes til Fedning af udvoksede Dyr, vil Jorden i det væsentlige bevare sit Indhold af Astebestanddele. Anvendes Græsningen til voksende, drægtige eller malkende Dyr, vil Tabet være kende- ligt, og Tilfsrsel nodvendig. Engene siaas Aar efter andet, og i Hoet fores store Mængder af Kali og en ikke ringe Mængde Fosforsyre bort, men dette kan heller ikke vare ved, medmindre Engen faar tilfort Næring ved Nedflydning fra hsjere liggende Agermark, ved Overrisling, ligefrem Gsdstning eller paa anden Maade. I Agerjorden ster der en langt rastere Omsætning af Plantencering end i de ubearbejdede Jorder cg derfor en hurtigere Udtsmmelse ved stadig Dyrkning af urteagtige Planter, der ere rige paa Aste. Her gsr Erstatnings- kravet sig derfor særlig stærkt gældende, og des stærkere, jo mere intensivt Jorden dyrkes. Ved energist Bearbejdning, heldigt Sædskifte og Tilfsrsel af Kalk eller Mergel kan Erstatnillgen af kostbarere Astebestanddele stydes ud, saaledes at der en Aarrcekke avles respektable Afgrsder paa Grundlag af Jordens Forraad, og dette gælder da særlig de gode Jorder med hoj Absorptionsevne, idet denne er Betingelsen for Opsamling af „gammel Kraft". En saadan „Udpining" af Jorden er særlig fristende for den, der, som Forpagteren, kim i begrænset Tid har Brngen af Jorden, men han handler derved i Almindelighed ikke i sin egen velforstaaede Interesse. Plantenæringsstofferne ere i det hele meget billige i Forhold til Vcerdiell af det Plantestof, de kunne frembringe, imar be anvendes paa fornuftig Maade, og desuden er det ikke muligt at beregne Mængden af Godning saaledes, at Jordens Fvrraad just udtommes „tilpas" ved Ejendommens Fratrædelse. Det bor desUden erindres, at Storrelsen af Afgrsderne er underkastet langt mindre Svingninger under Uheldige Vejrforhold paa gsdningskraftig end paa udpint Jord, og Risikoen kan herved let blive meget stor. ____________________ Ikke alle Jorder kræve dog, at det oprindelige Forraad af Plantencering, eller rettere af Materiale, som kan omsættes til Plantencering, bevares ufor« mindsket, for at Frngtbarheden kan holdes paa samme Standpunkt eller endog forsges. Her i Landet gælder dette saaledes for Kvcrlstoffets Ved- kommende forskellige Humnsjorder og for Kaliets Vedkommende de rige Ler- jorder. I begge disse Jordarter kan det derimod ofte være rentabelt at forøge de oprindelige Mængder af Fosforsyre og i Mosejorden tillige det oprindelige Forraad af Kali.