Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

OOti Saaningcn. Hensyn maa advare mod en for tidlig Saaning, og selvfslgelig i samme Grad, som den paagceldende Jord er befængt med Ukrudt. Det er anført, at et for stort FUgtighedsindhold i Jorden vil lægge praktiske Hindringer i Vejen for en fyldestgsrende Dækning af Frset samt hemme dettes Spiring ved Nedbringning as Jordtemperaturen. Yderligere vil imidlertid i saadan Jord de stærkt vandfyldte Porer asstære Lllften fra den lette Adgang, som er notwendig for Frsets Uhindrede Spiring. Denne kræver nemlig rigelig Tilfsrsel af Lastens Ilt. Ere disse Betingelser — en passende Temperatur og let Adgang for Luften — ikke fyldestgjorte, forhales Spiringen, stundom endog i en saadan Grad, at Sædekornet raadner' Særlig paa lerede Jorder, der ifslge deres naturlige Beskaffenhed langtfra byde Suften den lette Adgang som de mildere Jorder, er det af nys nævnte Grunde en Uafviselig Betingelse for en god Spiring af Udsæden, at Jorden ikke indeholder noget Overmaal af Fugtighed ved dennes Lægning. At „sole Sæden ned" er altsaa ogsaa af anførte Grund en mislig Sag, som enhver Praktiker ved at vogte sig for. Den med en saadan Fremgangsmaade forbundne Fare er imidlertid mindre for Vintersædens end for Vaarsædens Vedkommende. Og dette Forhold forklares naturligt derved, at paa det Tidspunkt, hvor Vintersæden udsaas, er Temperaturen i Jorden endnu saa høj, at Spiringen i Jorden foregaar kendelig hurtigere end i Foraarstiden, ligesom Jorden ved den forudgaaende Sommerbehandling er saa udluftet, at Mangel paa Luftens Ilt vanfleligere kommer til at gøre sig gældende, selv ved et øjeblikkelig stort Fugtigheds- indhold. Frsets Spiring kræver foruden en vis Varmegrad og Adgang til Luftens Ilt tillige en vis FUgtighedsmcengde. Ligesom man ifslge foranfsrte maa undgaa at foretage Udsæden i for fugtig Jord, saaledes er bet derfor paa den anden Side af stsrste Vigtighed at foretage Udsæden, forinden Jorden bliver for stærkt ildtsrret. Vort Foraar er sædvanlig stærkt tsrrende. Som Fslge heraf stifter Jorden i Foraarstiden forholdsvis hurtig Karakter fra at være for vaad til at blive torrere end onfleligt for Sædlæg. ningen. Det gælder derfor dobbelt om at tage Tiden i Agt. Og saa snart den vinterlagte Jord varsler Foraarets Komme ved i Pletter, der hartig vinde ftørre Udstrækning, at antage den velkendte lyse Farve, er øjeblikket kommet til at indlede Saakampagnen ved en overfladelig Harvning, der lukker Jorden. Herved forhindres en for stærk Udtsrring af denne, forinden Udsæden kan foregaa, sideordnet med, at en saadan forelsbig Jordbehandling som bekendt forebygger Tilbsjeligheden til Knolddannelse. Hvor Dyrkningen da gælder saadanne Kulturplanter, der — saaledes som vore almindelige Kornsorter — ikke ere særlig folsomme over for Natte- frosten, og hvor Jorderne endvidere ere saa rene, at det fksnnes overflsdigt at afvente Ukrndtsfroets Spiring for ved Harvning at sdelægge en Del af dette forinden Sædens Lægning — der vil man under normale Forhold se