Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Saaningens tldfprelse. 553 sin Regning ved med fuld Kraft at fremme Saaarbejdet Umiddelbart ester, at Foraarstsrren har tilladt Udfsrelsen af den nys omtalte forberedende Over- harvning. Kun ganske undtagelsesvis vil nemlig Jorden vise sig virkelig bekvem paa et saa tidligt Tidspunkt, at der ved at benytte dette til Scrdlægningen lobes Fare for, at en eventuel Eftervinter kan blive saa streng og langvarig, at Afgrøderne i kendelig Grad kunne lide herunder. Og jo kraftigere, renere og mere vel bratnet Jorden er, jo mindre behover man under alle Omstændigheder at befrygte Følgerne af en saadan Eventualitet. II. Saametode. Ved Lægningen af Froet har Landmanden som bekendt Valget mellem folgende Fremgangsmaader: Bredsaaning, Radsaaning og Pletsaaning. Brcdsaaning kan anvendes ved Dyrkning af alle de Kulturplanter, der ikke kræve nogen Rensning nnder Væksten. Som en naturlig Folge af, at denne Udscedsmaade kan foretages uden Benyttelse af nogen dertil konstrueret Mastine, alene ved Hjælp af Haanden, betegner Bredsaaningen saavel den Udscedsmaade, der fra Arilds Tid har været anvendt af vort Landbrng, som tillige den Saametode, der den Dag i Dag af dette anvendes i Ubetinget stsrst Omfang. Ved Bredsaaningen spredes Udsæden enten ved Haanden eller ved dertil indrettede Bredsaamaskiner saa jævnt som muligt over den til Modtagelse af Udsæden forberedte Jord. En Saamand kan ved øvelse drive det til ved Haandsaaning at fordele Kornsorterne tilnærmelsesvis lige saa jævnt som en almindelig Bredsaamastine. Derimod vil selv en nok saa stor Ovelse ikke kllnne sikre en saa jævn Fordeling af det fine og lette Grcvsfro ved Haand- saaning, som Benyttelsen af Frosaamasiiner. I øvrigt sikres den gode Udførelse af Kornets Udsaaning ved Haanden betydelig derved, at Agrene tildeles en saadan Bredde, at saavel Agerrener som Agerrygge tjene Saamanden som Grcensestel for hver Saagang. En Agerbredde paa 6 Favne vil i saa Henseende være hensigtsmæssigst, hvor Saamanden — hvad ubetinget tilsteder den jævneste Fordeling af Saasæden samt betinger den største Arbejdspræstation — saar „for hvert Ben", idet hver Saagang da kan spænde fra Agerrenen til Agerryggen, o: den halve Ager. Medens en ovet Saamand paa 1 Dag kan besaa et Areal af henved 10 Tdr. Ld., kan det regnes, at en Bredsaamafline i en Mark med nogenlunde lang Drift daglig kan besaa et Areal af 372—4 Tdr. Ld. pr. lobende Alen af dennes Bredde. En 6 Alens Saamaskine kan altsaa daglig besaa rigelig en Snes Tdr. Sb. Dels af Hensyn til Saa- arbejdets Overkommelighed og dels fordi Saamastinerne — fra hvis Spredebrcet Sæden kun har ganske kort at falde — i blæsende Vejr fordele Saasæden bedre, end nogen Saa- mand under saadanne Omstændigheder er i Stand til, benyttes nu om Stunder Mastiner ogsaa til Kornsaaningen i det overvejende Flertal af vore storre og middelstore Jordbrug. Hint Forhold er yderligere en naturlig Folge af, at med Kornsaamaftinernes Indførelse er der blevet lagt mindre Vægt paa at uddanne dygtige Saamænd, saaledes at man mange Steder fuldstændig savner saadanne.