Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

554 Saaningen. Selv om den Seed, der bredsaas, vanskelig kan sikres en fuldt saa jævn Fordeling som den radsaaede Sæd — man genkalde sig i saa Henseende det aldeles jævne Udseende, Plantebestanden i en vel radsaaet Mark kan frem- byde ved at ses paa tværs af Radernes Længderetning! — tor det dog siges, at en omhyggelig udfort Bredsaaning paa det nærmeste fyldestgor de For- dringer, der med Hensyn til Sædekornets Fordeling maa stilles af Praksis. Der er derfor paa dette Punkt næppe meget at vinde enten gennem Forbedring af de nu benyttede Bredsaamaskiners Konstruktion eller- ved at benytte Radsaaning i Stedet for Bredsaaning. Naar derfor Radsaaningen almindelig betegnes som den Saametode, et virkelig tidssvarende Landbrng bsr benytte sig af, er det andre Mangler ved Bredsaaningen end den nys nævnte^ der har hidfort en saadan Opfattelse. Den vigtigste af disse Mangler er den Uensartede Dybde, hvortil Sæden nedbringes ved Bredsaaning med paafslgende Nedharvning. Særlig for Af- groder, hvor en ensartet Udvikling og Modning spiller væsentlig Rolle, — saaledes som for Maltbyggets Vedkommende — vil Sædekornets Nedbring- ning til en saa Uensartet Dybde, som jævnlig hidfsres ved almindelig Bred- saaning, vcere Uheldig, idet denne betinger uensartet Spiring og dermed tillige uensartet Modning. Men ogsaa for de ovrige Afgrsder er Sædekornets Nedbringning til ulige Dybde uheldig. Noget af dette dækkes nemlig for lidt, saaledes at det ved Indtrædelsen af en tør Periode, umiddelbart efter Saa- ningen, kan komme til at savne fornoden Fugtighed til Spiringen — andet bækkes paa den anden Side overflsdig dybt, hvorved Frembrudet af Frs- planterne forsinkes til ingen Nytte, medens endelig en mindre eller ftørre Del af Udsæden er udsat for at komme til at ligge helt oven paa Jorden og kan da følgelig anses for fuldstændig spildt. Det være i øvrigt her bemærket, at Praksis vil vcere i Stand til i væsentlig Grad at hæve den her paapegede Ulempe med Hensyn til Dækningen af den bredsaaede Sæd, og dette simpelthen ved at fravige den ikke ualmindelige Praksis at bredsaa Sæden umiddelbart paa Svenskharvetanden. Mest uens bliver Sæden jo dækket, naar man benytter den lidet tiltalende Fremgangsmaade at lade Saa- maflinens Arbejde og dermed Nedharvningen foregaa i samme Retning som den sidst foretagne Svenskharvning. De mange „stribede" Marker, man kort efter Sædens Frem- brud ser Landet otier, vidne imidlertid om hin Metodes udstrakte Anvendelse. Men selv ved at foretage Sædens Nedharvning paa tværs af Svenflharvetanden bliver Nedbringningen dog kendelig mere uensartet end nodvendiggjort ved selve Bredsaa- ningssystemet. Ved forud for Saaningen at slette den underharvede Jord over med en Letharve — eller endnu bedre ved derefter at jævne den med en let Trætromle — kan man nemlig sikre sig en betydelig mere ensartet Nedbringning af Sæden. Ved endvidere at lade Jordens Uuderharvning, Besaaning, Sædens Dækning samt Arealets Afharvning og Til tromling foregaa i kortest mulig Tid, vil man, selv i et ekstraordinært tort Foraar, kunne sikre sig tilfredsstillende ensartet Spiring ogsaa af den bredsaaede Sæd. Hvor en saadan Fremgangsmaade anvendes, er der maaske for Kornavlens Ved-