Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 683
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saaningens Ubfprelfe.
555
kommende i den store Almindelighed under vore Forhold mindre end almindelig antaget
at vinde ved Overgang til Benyttelsen af Radsaaningssystemet.
De Resultater, der herhjemme ere indvundne ved sammenlignende Rad- og Bred-
saaningsforsog pege nemlig i nævnte Retning; (jvfr. de Tabeller, vedrorende dette For-
hold, der findes anførte under Omtalen af Hvede og Byg). Dog bor fremhæves, at
ogsaa de paagceldendc Forjog give kendelig Antydning af, at jo mere kraftig og pro-
duktiv Jorden er, jo mere forrykkes Forholdet mellem Radsaaning og
Bredsaaning til Fordel for Radsaaningen.
Radsaaning maa anvendes ved Dyrkning af saadanne Afgrsder,
som kræve Renholdelse under Væksten — medmindre Forholdene opfordre
til at anvende Pletsaaning (fe nedenfor). Radsaaning benyttes derfor ved
Dyrkning af alle Slags Rodfrilgter samt i Almindelighed tillige ved Dyrk-
ning af Bonner og Lupiner. I veldrevne Landbrng med Jorder i fremskreden
Kultur anvendes imidlertid ogsaa Radsaaning i stort Omfang ved Lægning
af de almindelige Kornsorter samt Mrter. I videst Udstrækning gælder dette
for de Egne, hvor man er kommen bort fra at tildele Jorden nogen egentlig
Brakbehandling, og hvor man derfor almindelig foretager en Rensning af
Afgrsderne under Væksten. Alene Hensynet til den paagceldende Rensnings-
proces forklarer den Ubetingede Overlegenhed, man i saadanne Jordbrug til-
lægger Radsaanings- fremfor Bredsaaningssystemet. Men Radsaaning af
Sæden finder ogsaa nu om Stunder temmelig Udstrakt Anvendelse, selv
rinder saadanne Forhold, hvor man — saaledes som her til Lands — ikke
eller kun Undtagelsesvis tilsigter at rense Jorden under Scedafgrodens Vækst.
I forstnævnte Tilfælde er det nodvendigt at gøre Rækkeafstanden saa stor, at
Renseapparatet kan fungere Uden at bestadige Sædrækkerne. Disses indbyrdes
Afstand maa derfor under saadanne Forhold være mindst 7 ä 8 Tommer,
medens man her til Lands almindelig nsjes med en Rcrkkeafstand af 3^—
6 Tommer.
Radsaaningens praktiste Udforelse foregaar ved Hjælp af dertil kon-
strUerede Radsaaningsmaskiner, der ndsaa Froet i Rader med bestemt ind-
byrdes Afstand mellem disse. Planterne faa derved til begge Sider af Rækken
tildelt en bestemt afgrænset Jordstrimmel, paa hvilken de kunne brede sig, og
fra hvilken de kunne hente deres Næring. Naar Jorden fonld for Rad-
saaningen er behandlet paa fyldestgsrende Maade og endvidere er bekvem ved
Samlingen, vil Maskinen forman at nedbringe Udsæden til aldeles
ensartet Dybde og derved betinge, at Planterne spire frem med en
Ensartethed, som ikke kan opnaas ved Bredsaaning.
En Betingelse for Radsaaningens fordelagtige Anvendelse er imidlertid,
at Jorden er fint behandlet og ftør samt — hvor Rensning ikke tilsigtes —
fremfor alt ren. Den radsaaede Sæd yder nemlig i den forste Vækstperiode
Ukrudtet rigeligt Vokserum, og paa urene Jorder synes dette derfor mere
tilbsjeligt til at faa Magt over den radsaaede end over bredsaaet Sæd. At