Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 683

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 730 Forrige Næste
 Saaningens Ubfprelfe. 555 kommende i den store Almindelighed under vore Forhold mindre end almindelig antaget at vinde ved Overgang til Benyttelsen af Radsaaningssystemet. De Resultater, der herhjemme ere indvundne ved sammenlignende Rad- og Bred- saaningsforsog pege nemlig i nævnte Retning; (jvfr. de Tabeller, vedrorende dette For- hold, der findes anførte under Omtalen af Hvede og Byg). Dog bor fremhæves, at ogsaa de paagceldendc Forjog give kendelig Antydning af, at jo mere kraftig og pro- duktiv Jorden er, jo mere forrykkes Forholdet mellem Radsaaning og Bredsaaning til Fordel for Radsaaningen. Radsaaning maa anvendes ved Dyrkning af saadanne Afgrsder, som kræve Renholdelse under Væksten — medmindre Forholdene opfordre til at anvende Pletsaaning (fe nedenfor). Radsaaning benyttes derfor ved Dyrkning af alle Slags Rodfrilgter samt i Almindelighed tillige ved Dyrk- ning af Bonner og Lupiner. I veldrevne Landbrng med Jorder i fremskreden Kultur anvendes imidlertid ogsaa Radsaaning i stort Omfang ved Lægning af de almindelige Kornsorter samt Mrter. I videst Udstrækning gælder dette for de Egne, hvor man er kommen bort fra at tildele Jorden nogen egentlig Brakbehandling, og hvor man derfor almindelig foretager en Rensning af Afgrsderne under Væksten. Alene Hensynet til den paagceldende Rensnings- proces forklarer den Ubetingede Overlegenhed, man i saadanne Jordbrug til- lægger Radsaanings- fremfor Bredsaaningssystemet. Men Radsaaning af Sæden finder ogsaa nu om Stunder temmelig Udstrakt Anvendelse, selv rinder saadanne Forhold, hvor man — saaledes som her til Lands — ikke eller kun Undtagelsesvis tilsigter at rense Jorden under Scedafgrodens Vækst. I forstnævnte Tilfælde er det nodvendigt at gøre Rækkeafstanden saa stor, at Renseapparatet kan fungere Uden at bestadige Sædrækkerne. Disses indbyrdes Afstand maa derfor under saadanne Forhold være mindst 7 ä 8 Tommer, medens man her til Lands almindelig nsjes med en Rcrkkeafstand af 3^— 6 Tommer. Radsaaningens praktiste Udforelse foregaar ved Hjælp af dertil kon- strUerede Radsaaningsmaskiner, der ndsaa Froet i Rader med bestemt ind- byrdes Afstand mellem disse. Planterne faa derved til begge Sider af Rækken tildelt en bestemt afgrænset Jordstrimmel, paa hvilken de kunne brede sig, og fra hvilken de kunne hente deres Næring. Naar Jorden fonld for Rad- saaningen er behandlet paa fyldestgsrende Maade og endvidere er bekvem ved Samlingen, vil Maskinen forman at nedbringe Udsæden til aldeles ensartet Dybde og derved betinge, at Planterne spire frem med en Ensartethed, som ikke kan opnaas ved Bredsaaning. En Betingelse for Radsaaningens fordelagtige Anvendelse er imidlertid, at Jorden er fint behandlet og ftør samt — hvor Rensning ikke tilsigtes — fremfor alt ren. Den radsaaede Sæd yder nemlig i den forste Vækstperiode Ukrudtet rigeligt Vokserum, og paa urene Jorder synes dette derfor mere tilbsjeligt til at faa Magt over den radsaaede end over bredsaaet Sæd. At