Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

Saamngens Udførelse. 557 6 Alens Bredsaamaskine let trækkes af 1 Hest. Endnu skal anføres, at hvor det drejer sig om Besaaning af nyplojet Jord, der alene ved Letharvning samt Jævning af Ager- furerne kan gores færdig til Modtagelse af Radsaamaskinen, vil der ubetinget spares Arbejdskraft ved at benytte denne fremfor Bredsaamaskine. Vil man sluttelig med Henblik paa foranforte opstille det Sporgsmaal, hvor vidt man bor anskaffe Radsaamaskine, hvor en saadan ikke alt forefindes, vil en koncis og korrekt Besvarelse heraf ingenlunde være let. Hvor en Radrensning af Scedafgroden tilsigtes, er det givet, at Radsaamaskiner ere nødvendige. I Jordbrug med omfattende Rodfrugtdyrkning og med Forhold, der opfordre til at saa Rodfrugterne paa flad Jord, er Radsaamafline alene af Hensyn til hin Afgrode uundværlig. Og at Radsaamaflinen da tillige finder naturlig og nyttig Anvendelse til Lægning as Sæden — og da fortrinsvis til Lægning as Hvede og Byg er selv- følgeligt. Hvor Jorden endvidere er i god Kultur og Godningskraft, sejles der næppe ved at gaa ud fra, at der i hvert Fald ikke kan tabes noget ved helt eller delvis at anvende Radsaamafline til Scedafgroderne. Paa saadanne Steder, og hvor Hensynet til den ret betydelige Udgift ved Anstaffelse af Radsaamafline kun spiller underordnet Rolle, er der følgelig ingen Anledning til at undlade Anstaffelse af en saadan. Om der imidlertid under andre Forhold end de her nævnte er Anledning til at ile med Anstaffelse af Radsaamafline, faar staa hen. Thi hvor vidt man under saadanne Omstændigheder tor paaregne i Lobet af rimelig kort Tid at indvinde den Merudgift, som Anstaffelse af en Radsaamaskine kræver i Sammenligning med en Bredsaamastine, turde være tvivlsomt. Hvad der derimod tor betegnes som utvivlsomt, er, at man bor stræbe hen imod at bringe sin Jord i den Kultur, der betinger Radsaaningssystemets Anvendelse. - Pletsaaning (eller Dibbelsaaning), ved hvilken der onstes tildelt det enkelte Fro en bestemt Vokseplads til alle Sider, anvendes kun i meget ringe Om- fang i Landbruget. Den anvendes saaledes hist og her paa mindre Roe- arealer, hvor Frsets Lægning foregaar ved Haanden. Paa stsrre Roearealer, hvis Besaaning kræver Anvendelse af Masiiner, har Praksis derimod forkastet Pletsaaningssystemet og foretrækker Udsæd af Froet i fortlsbende Række. Dette Forhold skyldes dels den Omstændighed, at de til Pletsaaning kon- struerede Masiiner vanstelig kunne bringes til at fungere saa paalideligt, at Spring i Roebestanden kan undgaas, og endvidere den Omstændighed, at en pletsaaet Roemark, hvor Frsplanterne altsaa spire frem i Blokke og trykke hinanden indbyrdes, bsr tyndes paa et meget tidligt Stadium — fslgelig i Lsbet af saa kort Tid, at man i Praksis vanstelig kan overkomme det. Endvidere kan der stundom være Anledning til i Landbruget at pletsaa mindre Kvantiteter af saadant Fro (Forædlingsprodukter — sjældne Varieteter og lign.), som man onster mangfoldiggjort mest muligt, uden Hensyn til at man derved som oftest maa flaa af paa Foldydelsen, beregnet i Forhold til det benyttede Areal Som Eksempel paa, i hvilket Omfang man er i Stand til ad denne Vej ved et enkelt Aars Dyrkning at mang- foldiggøre et vist givet Frokvantum, kan anføres, at Forfatteren heraf ved at pletsaa 3i/2 Pd. Byg paa et Areal af 2 Skpr. Ld. med en Længde- og Breddeafstand mellem de enkelte Korn af 12" og 6" har avlet 950 Pd. Byg — altsaa et Udbytte, svarende til en Snes Tdr. pr. Td. Ld. Det bor dog bemærkes, at det anførte store Udbytte for en