Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

558 Snoningen. væsentlig Del skyldtes den benyttede kraftige og rene Jordbund i Forening med en be- tydelig Regnmængde i Byggets Vækstperiode, hvorved dette blev i Stand til at udvikle et meget stort Antal kraftige Sideskud. Endnu kan anføres, at Princippet for Pletsaaning jo ogsaa benyttes ved Lægning af Kartofler, hvor man tildeler disse saavel en bestemt Afstand mellem Rækkerne som indbyrdes mellem de enkelte Læggekartofler i samme Række. For at lette Pletsaaningens praktifle Udførelse benyttes almindelig en Markør, der ogsaa kan gore god Nytte paa Jord, der agtes tilplantet. Markören tjener nemlig til at afmærke de Steder, hvor Froene eller Planterne skulle anbringes. Denne kan Have Form som en meget bred Haandrive, hvis Tænder kunne anbringes i en Afstand, der svarer til det Bokserum, man onsker tildelt Planterne, saavel i Længde- som i Bredde- retningen. En Markör af nævnte Konstruktion niaa baade paa langs og paa tværs kores over det til Pletsaaning eller Plantning bestemte Areal, og Froene eller Planterne an- bringes da i Skæringspunkterne af de ved Teenderne dragne Riller i Jorden. Hensigts- mæssigere konstrueres Markoren saaledes, at man ved en Gang at kore Jorden over as- mærker Stederne for Planterne. Den kan da bestaa as en Akse, hvorpaa med Mellemrum, der svare til den tilsigtede Rækkeafstand, er anbragt Hjul, paa hvis Omkreds findes Knaster, svarende til den Afstand, man onsker tildelt Planterne indbyrdes i den enkelte Række. Som ubetinget bedst svarende til Ojemedet tor man imidlertid betegne en let Trætromle, paa hvis Omkreds anbringes Trceknaster i bestemt indbyrdes Afstand. Bed Benyttelsen af en saadan Markør opnaas tillige at tildele Jorden en let Tromling forud for Besaaningen eller Tilplantningen, hvilket kun kan være hensigtsmæssigt. III. Saamcengde og Saadyb-e. Saare let er det at angive det Maal, man bor stille sig ved Bestemmelsen af den Saamcengde, man vil anvende. Man bor jo nemlig tilstræbe Be- nyttelsen as netop den saamcengde, der under de givne Forhold betinger stsrst muligt Nettoudbytte, a: Avl med Fradrag af Udsæden. Ej heller kan det siges at være særlig vanskeligt at pege paa de vigtigere af de Faktorer, der bor tages i Betragtning ved Fastsættelsen af Saamamgden, samt at angive, i hvilken Retning hver enkelt af disse virker. Ulige vanskeligere er det derimod at opstille paalidelige Regler for den Betydning, der bor tillægges hver enkelt af de nævnte Faktorer, som — hver i sin Retning — have indflydelse Paa Bestemmelsen af tldsædsmcengden. Og dette Forhold finder sin naturlige Forklaring derved, at man ved Tidspunktet for Udsæden er ganske ukendt med de Vilkaar, den allervigtigste Faktor o: Älimatforholdene vil byde Afgrøderne under Beetsten. Sikkert er det imidlertid, at der ved Bestemmelse af Saamcengden kan gore sig saare mange Hensyn gældende ja, saa mange, at det maaste netop er af den Grund, at Praksis finder det raadeligst at skyde alle derved foranledigede Overvejelser til Side og slaa sig til No med Anvendelsen af den Saamængde, der en Gang har vundet almindelig Hævd. Kendsgerningen viser nemlig, at man her til Lands næsten overalt anvender samme Saamængde ved Dyrkningen as den samme Plantesort. (Se i øvrigt Angivelserne i saa Henseende under Onrtalen af de enkelte Kulturplanter). Til Trods for den Utilbsjelighed, Praksis saaledes viser til at lade Valget af Saamamgden fremtrcede som Udslaget af en nsjere Afvejning af