Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

 623 Almindelige Forhold. bestemmende for det Tidspunkt, der tralgeå, at vel tun meget faa kunne fri- qøre sig for de mange øbrige Hensyn, hvoriblandt Hensynet til Efterasgrodm, om denne skal benyttes eller ikke, og om den flat benyttes til Sl-rt eller Grusning, vil spille en meget vcrsentlig Rolle ved Valget as Tidspunkt for Slaanmgen. — De vekslende lokale Forhold ville savledes gore sig g-rldende paci en forskelligartet Maade; men ligeledes bor de forskellige Aars Bejl- ofl V-rkstforhold ogfaa tages vel med i Betragtning, naar man vil gribe ind paa det heldigst valgte Tidspunkt. . Slaanmgen bor ikke soregaa hnrligere, end man kan evne at rive og stakke Afgrsden, hvilket bsr ske jaa hurtigt, som det lader sig udfore. Her gælder det ikke som ved Kornhssten at fremme Afhugningen for enhver Pris, idet Risikoen derved her forsges betydeligt Under vekslende Vejrlig. Man fordrer i Regelen en Spredning af Skaarene straks ved Slaanmgen, dels for at fremme Vej- ringen, dels for at erholde denne jaa ensartet som muligt. For saa vidt Afgrsden er meget svær, og Vejrforholdene ere gunstige, vil denne nu saa almindeligt benyttede Fremgangsmaade muligt ogsaa være at anbefale. Man maa dog ikke være blind for, at denne Fremgangsmaade forsger Risikoen Under Ugunstige Vejrforhold, idet de uspredte Skaar ligge langt bedre be- siyttede under saadanne, ligesom de ogsaa frembyde en langt mindre Over- flade for Duggens Paavirkning, end det spredte Hs. Om Spredningen end saaledes kan have berettigede Fordele, saa besidder den i hvert Faw ikke saa- danne Under alle Forhold, hvorfor man snarest maa tilraade Varsomhed hermed. — Man vogte sig imidlertid paa den anden Side for at lade Skaarene henligge urørte saa længe, at der indtræder en jur Gæring, som kan blive saa fremtrædende, at den grønne Farve taber sig, og Hset bliver gult. Hvor længe Hoet skal henligge til Vejring er yderst forstelligt, af- hcengigt af Vejrforholdene og de forstelligartede Afgrsder, om det er over- vejende Klsver eller Græsarter, om det er Syltgrces eller grovere Arter, og af om det er paa et tidligere eller senere UdviklingspUnkt, Afgrvderne ere flaaede. En almen gældende Regel lader sig ikke opstille; Vejrforholdene maa være det hovedafgorende. Man har imidlertid Evne til at lempe Stakkenes Stmrelse, efter som Vejringen er mere eller mindre sremflreden. — Er det Klsver, Sylths eller lignende Arter, man har med at gøre, stal Hset vendes inden Stakning. Er det grovere Græsarter, og Vejrforholdene ere gode, gores en Vending af Hset ikke nsdig; man kan da rive Hset i tykkere eller tyndere Revler, hvori den sidste Vejring da foregaar. — Man vogte sig imidlertid altid for at paabegynde Vendingen eller Rivningen af Hset under tvivl- somme Vejrforhold; der vil let tabes mere, end der kan vindes under saa- danne, naar det da ikke er bydende nsdvendigt at gribe ind. — Nogle faa Formiddagstimers Vejring, efter at Hset er vendt, vil under normale For- hold være tilstrækkelig til, at Hset kan stakkes. Hvor store Stakkene siulle —------