Landmandsbogen I
Raadgiver for den danske Landmand og hans husstand ved den daglige Gerning

624 Afgrødernes løftning, Opbevaring og foreløbige Tilberedning. sættes, maa rette sig efter Hsets Tsrhedstilstand og den Art, man har med at gøre. Stakkene sættes i Regelen runde, i Jyllands vestlige Egne aflange og lave, for bedre at modstaa Vinden, de sættes der i V. og efter Længden. Hovedsagen er, at Stakningen udfores omhyggeligt, saa at Stakkene ere ensartet fast opstakkede og spidse foroven. I Jyllands vestlige og nordlige Egne forsyner man ofte Stakkene med et Kors- baand foroven, at Toppen ej skal blæse as. Udfores dette omhyggeligt, idet Baandene gores saa lange, at de kunne indstikkes i Stakkens brede Fodstykke, er denne Fremgangs- maade at anbefale i disse Egne; men udfores- den saakaldte „Hængning" med korte Baand og med liden Omhu, folger indtrcedende Regnvand Baandene, og Middelet gør da mere Skade end Gavn. Jo ftørre Stakkene sættes, desto mindre er Risikoen under Ustadigt Vejr, for saa vidt Hoet er stakket i fuldstændig tør Tilstand, men selve Ar- bejdet foroges herved. Hovedvægten bor imidlertid fint lægges paa selve Stakkenes Storrelse, hvor man ikke raader over paalidelige Arbejdere, der kunne betros Stakscetningen; den Omhn, hvormed den udfores, bsr ellers være det, hvorpaa Hovedvægten lægges. Agerho har i Regelen en langt ftørre Foderværdi end Engho. Fortrinligt bjærget Klsverho kan have en Værdi, der naar meget nær op til Kornets, Vægt mod Vægt; men en saadan hoj Kvalitet opnaas meget sjældent og kun, naar alle derfor gunstige Be- tingelser støde sammen. Klover fordrer en større Vejring end Græsserne, men taaler paa den anden Side ikke saa stcerk en Solvarme som disse, idet de fine Smaablade under en saadan let smuldres under Rivningen og tabes. Man bor derfor rive Kloverhoet i „sejtor" Tilstand og stakke det i smaa Stakke. Disse maa da atter vendes for enten at omstakkes i ftørre eller for at hjemksres. Hjemkorer man Høet for tidligt og utilstrækkeligt vejret, vil det gaa i Gæring og mugne, hvorved det dels bliver uappetitligt for Kreaturerne og kan fremkalde forskellige Sygdomme (t. Eks. Kolik hos Hesten), dels taber i det hele betydeligt i Værdi. Med Nutidens Redskaber og Maskiner er Hosten af Agerho langt lettere overkommelig end tidligere. Slaamastinerne arbejde i Regelen fortrinligt her, og med Nutidens Hsriver lettes „Rivningen" betydeligt, saaledes at den egentlige Haandkraft til Slaaning og Rivning i vore Dage kan udfores med den halve Arbejdskraft mod tidligere. Enghoets Fodervcerdi er yderst uensartet. Fortrinligt bjærget Marskho kan have samme Bcerdi som bedste Sort Kloverho. I Regelen vil Hsets Vcerdi aftage med Græs- arternes Finhed og Plantedækkets Tæthed. Ho af grove Græsarter har ofte en meget lille Fodervcerdi. I samme Grad som Græssernes Finhed er fremherskende, i samme Grad stilles der forøgede Fordringer til Arbejdets Omhu ved Hoberedningen, men paa den anden Side give saadanne Enge ogsaa et større Spillerum for Slaatiden. Jo grovere Græsarterne ere, paa et desto tidligere Tidspunkt af Vækstperioden Bør Slaaningen udfores. Rivningen af saadant Ho kan oste foretages 24 Timer efter Slaaning, og det bor straks stakkes i store Stakke, og disse maa hjemkores snarest muligt. Arbejdets Udførelse paa Engarealer er i Regelen langt besværligere end paa Agrene. Vel vil man paa faste og jævne Enge kunne benytte Slaamaflinen, men Horiven vil i Regelen ikke kunne anvendes med Fordel, hvorfor store Engarealers Bjærgning stedse vil stille betydelige Krav til Haandkraften. Paa jævne Enge med en tæt Plantevækst kan Hoets Samling lettes betydeligt ved