ForsideBøgerPraktisk Veiledning For T…gen af det raa Materiale

Praktisk Veiledning For Træ- Og Brændehandlere
nærmest med Hensyn til Beregningen og Behandlingen af det raa Materiale

Forfatter: Aug. Ph. Meldola

År: 1865

Forlag: Schubothes Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 89

UDK: 674

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 106 Forrige Næste
21 be unge Grene af Bodkerne til Baand. Af Asketræ Har man to Slags, den seige og den skjore Ast; ben forstes Bark er morkere og glat, har mortere og bredaaret Træ; ben fibjte har en lysere, stærkt opridset Bark, har hvidt og smalaaret Træ, og er ikke saa stærk som ben förste. Træet opnaaer en Hoide af 35 til 50 Alen. Ahornlon (Valbirklon), anvenbes tit Dreierarbeide og finere Snedkerarbeibe famt til Plotter. Veddet er Haardt, Hvib - gnult, feigt og stærkt, og holder sig længe i det Torre, men er uskikket til at holde sig i den fri Luft. Skjæres Ahoru gront som Finerer, da maa de fryse tørre, hvorved be blive hvibe. Træet opnaaer en Hoide af 25 til 35 Alen. Nauer (Acer campestris), bustagtig, er i Træet hvidere, tjener til Finering, Pibehoveder og Skeer. Kaftanietræ. Dets Bed er haardt, hvidt og smukt og an- vendes til finere Snedker- og Dreierarbeide, famt de tynde Grene til Tondebaand. Kastanietræ angribes ikke af Orm. Træet naaer en Hoide af 35 tit 50 Aten. Almetræ, ZElmetræ, Apperntræ er temmelig haardt og modtager godt Politur, det er meget varigt og anvendes til Vogntoi af Mangel paa Ast, som ikke har stor Ulighed med fantme, men vil gjerne kaste sig. Det bruges ogsaa til finere Snedkerarbejder. Den grov- eller rubarkede Alm ridser slemt i Træet, hvorimod ben glatbarkede ikke opribser nær saa stærkt. Træet opnaaer en Hoide af 35 tit 50 Alen. Elletræ. Veddet er rodligt og hvidt, anvendes af Dreiere, Billedskjærere, Snedkere og Klodfemagere. Der gaaer let Orm i det. Det anvendes ogfaa til Trækul, tit Brug ved Krubtfabrikatiouen. Birk. Veddet er hvidt og haardt, men naar bet bliver nogle Aar gammelt, gaaer der gjerne Orm i det. Det anvendes tit Dreier-, Bittedskjærer- og Suedkerarbeide. Birketræets Rodstykke, der er meget flammet, leverer det i Handelen faakaldte Batbirktræ. I Norge aftappes ben faakaldte Birkeviin af Stammen. Træet opnaaer en Hoide af 25 tit 35 Alen. Risene ere be bedste tit Koste. Vatnoddetræ. Veddet er overmaade smukt og auvendes isærdeleshed af Dreiere og Snedkere ril Meubelarbeide, af Bosfe- magere tit Geværflæfter. Naar Træerne blive meget gamle, blive de hule indvendig; be kunne opnaae en Alder af Heuimod 100 Aar og en Hoide af 15 tit 25 Alen. A§bletræ. Veddet er tyfebrunt og er ei faa tjenligt til Snedkerarbeide som Pæretræ. Træet opnaaer en Hoide as 15 til 25 Alen. Pæretræ. Veddet er tyseguutt og meget tjenligt til flint Snedker- og Dreierarbeide. Træet opnaaer samme Hoide som Æbletræ. Ovædetræ. Veddet er hvidt, hist og her med brune Pletter og smukt til iudtagt Arbeide.