Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende
Forfatter: G.U. Sibbern
År: 1844
Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 24
UDK: 627.9
Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.
Med to lithographerede Tabeller.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
omsirevne Sandsteens Dækplade aldeles var udeladt og Platformen ikke beregnet gjenncmgaaende, see Tab. II,
Fig. 4. Denne hele Besparelse var 559 Rbd. 3 Mk. 10 ß. Ncermere herom kan sees i min Skrivelse til
Collegiet as 31te Ian. 184,3 (Bilag Litr. C), hvoraf ogsaa vil erfares, at jeg foranstaltede en bedre Platform,
lom, i forbindelse med det ovrige Steenhuggerarbeide, kostede mig circa 150 Rbd. mere, end ester Contracten;
den sees Tab. II, Fig. 3.
ifølge Contractens § 5 (see Bilag Litr. A) stulde Taarnet vcrre saa vidt færdigt til Udgangen as August,
at Fyrlanternen med Apparat uden Hinder kunde opsættes, og hele Arbeitet vcrre fuldfort inden Slutningen af
september. Lanterne og Apparat udebleve imidlertid, og dette gav formodentlig den af Collegiet ansatte byg-
ningskpndige Tilsynshavende, hvem man uden Tvivl ikke havde gjort bekjendt med Apparatets Construction, An-
ledning til, at lade Hvcelvingen mure saaledes, som angivet i Tab. I, Fig. 9, hvortil han, ifolge Contractens $ 3,
var berettiget, og hvorefter min Polerer var forpligtet at rette sig. Denne Foranstaltning synes Collegiet endnu
i December 1842 ikke at have vceret vidende om, da den i Sammes Skrivelse, af 20de December 1842, (see
iötkig Litr. B) anföres imellem de Puncter, der lægges mig til Last; men esterat jeg i min forbemeldte Skri-
velse af 31te Januar 1813 (Bilag Pag. XI IL og XVI) havde gjort opmærksom herpaa, har der ikke siden veeret
Tale om dette Punct under Forhandlingerne imellem Collegiet og mig.
Havde Platformen, som af mig beregnet og angivet, udstrakt sig over hele Taarnet, ikke allene udenom
Lanternen, men igjennemsört ogsaa indeni denne, da var det ikke blevet mueligt at give Hvælvingen den angivne
Form ved Udsorelsen. Denne forandring, saavelsom, at ei heller den af mig beregnede udsveisede Sandfteens
Dcekplade til Lanternens Brpstningsmuur (see ovenfor) blev anskaffet, maatte, tilligemed den Omstændighed,
at Lanternen under uroligt, ja stormende, Leirligt opsattes i October Maaned, til hvilken Tid den forst mtfont,
paa et Sted som Hanstholm gjore Opsætningen umuelig, hvortil kom, at man ikkun havde ladet den Trappe-
bygning, see Tab. I, Fig. 2, g h i k, som vcrsentlig stulde skotte Lanternen, opfore til Brystningsholden (cfr. Tab. I,
Fig. 9, g hik), hvorved Lanternen tabte en betydelig Deel af den Skotte, som dm under de givne Omstcen-
digheder ikke kunde undvcere.
Disse Omstændigheder tilsammentagne maa det tilskrives, at Lanternens Instabilitet strap ester Op-
scetttingen blev saa stor, at man bestemte sig til at tage den ned igjen, iscer da dm, ved at rokke under Stor-
mene, frembragte en, dog ubetydelig, Ridse under hvert af de fire Vinduer; see Tab. I, Fig. 2 og 9. Disse
Ridser maae fra forst as vcere blevne foraarsagede ved den voldsomme Fremgangsmaade mod det friske Muur-
vcerk, som var en e)olge nf den af den Tilsynshavende foretagne ovenfor omtalte Forandring af Hvcelvingen og
det derover anbragte Tommervcerk, hvori en Bosning til Apparatets Anbringelse stulde hamres ned. Videre
herom findes i min Skrivelse af 31te Januar, Bilag Pag. XIV.
(fftcr en as Hr. Etatsraad Koch foranstaltet, ved en privat dertil udncevnt bygningskyndig Mand
herfra Byen foretagen, Besigtigelse, der hverken var eller siulde gjelde for at vcere et lovformeligt Spn, og som
jeg ikke havde og Lejlighed til at deeltage i, samt efter en i Henhold dertil afgiven Erklæring til General-
toldkammeret fra Hr. Etatsraad Koch, erholdt jeg den forncevnte Skrivelse fra Collegiet af 20de Decbr. 1842,
(Bilag Litr. B) hvori man iscer vilde tillægge mig Skylden for de indtrufne Misligheder ved Opsættelsen, idet
man deels paaberaabte sig den allerede forhen -omtalte Forandring af Hvcelvingen, deels formeente, at Taarnets
Mure ikke havde den contractmcessige Tykkelse. Forsaavidt man nævnte Hvcelvingens Forandring, havde man
vistnok Ret i, at den var en vigtig Medaarsag til Lanternens Instabilitet, men denne var, som ovenfor er ble-
ven anfort, uden mit Vidende foranstaltet as Collegiets bygningskyndige Tilsynshavende. Hvad Muurtykkelserne