Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Forfatter: G.U. Sibbern

År: 1844

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 627.9

Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.

Med to lithographerede Tabeller.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
3 angik, da Lüste dct fig, at Contracten var affattet med saa liden Støagtigbeb, at jeg havde forstaaet den ander, ledes, end Collegiet nu vilde have den forstaaet. Z mit udforlige Svar af 31te Januar 1843 (Bilag Pag. XV) oplyste jeg, hvorledes jeg for min Deel havde forstaaet Contracten, og at Murene havde en hertil svarende Tykkelse*), med Forfljel as circa Hl| Tomme, i Henseende til hvilken heist ubetydelige Forskellighed min nævnte Skrivelse giver en, skulde jeg mene, tilfredsstillende Forklaring (Pag. XV.) Min forncevnte Skrivelse blev af Collegiet tilsendt Hr. Etatsraad Koch til Erklcering. Hvad Hr. Etatsraaden desangaaende har pttret for Collegiet, har jeg ikke saaledes faaet Kundstab om, at jeg enten har kunnet svare derpaa under Forhandlingerne, eller nu offentlig derom her paa dette Sted kan pttre mig; wen det vil formodentlig erfares, dersom Hr. Etatsrcmd Koch flnlde finde Grund til at tage til Gjenmcrle imod mit nærvcerende Skrift. Zeg for mm Deel erfoer Intet, forend jeg i Slutningen af Februar f. A. underrettcdes as Kammeradvocaten om, nt han var bleven beordret til at udtage Stevning imod mig til et Syn, som Ihtlcc afholdes over Taarnet paa Hanstholmen. Dette foranledigede mig til, t en Skrivelse til ham af 2lde Februar 1843 (see Bilag Litr. D), at anmode ham om, at forskaffe mig for en meget kort Tid fra Collegiet udlaant alle Sagen vedkommende Documenter, med Undtagelse af Contracten, hvoraf jeg havde en Afskrift. Ieg vilde benytte disse, for destobedre at kunne gjore et Forslag til Forlig, hvilket det ikke var Kammeradvocaten mindre magtpaaliggende **) at see istandbragt, end mig. Det var mig iscrr om at gjore, at erholde Etatsraad Kochs Erklcering over min Skrivelse af 31te Januar 1843, for derved at bane mig Bei til at erfare CollegietS An- skuelser, paa det at jeg kunde tage tilstrækkeligt Hensyn til disse; men jeg erholdt kun netop Contracten med Overslagene i en verificeret Gjenpart, og ingen videre Oplysning om Noget. Zeg gjorde imidlertid et Forslag til et Forlig, i en Skrivelse til Hr. Kammeradvocaten af 3die Marts, hvilken sindes meddeelt i Bilagene under Litr. E. Hvad feg deri allermeest gjorde opmcrrksom paa og havde for Oie, var, at dct Offentliges bedste fordrede, og at det derfor maatte vcere Collegiet magtpaaliggende, at der paa Hanstholmen maatte komme til at staae et Fyrtaarn af ganske anden Styrke, end det vilde have vceret, om jeg i Eet og Alt havde forstaaet og opfyldt Contracten saaledes, som Collegiet vilde have den forstaaet, og at det derfor maatte være Collegiet fjært, at der kunde underhandles med mig om, hvor stor en Andeel af Skaden jeg vilde bare, og hvor stort et Bidrag jeg derfor vilde paatage mig til det nye Taarn, angaaende hvilket jeg ogsaa gjorde et forclobigt Forslag, idet jeg tillige tilbod mig at opoffre Halvparten og under visse Betingelser endogsaa Mere af de 2000 Nbd., jeg endnu havde tilgode hos Collegiet, men som isolge ContractenS § 6 endnu ikke vare mig udbetalte. Imidlertid fik jeg under 6te Marts Stevningen, der lod paa, at Synet sknlde afholdes den -5ce April. Den findes i Bilagene under Litr. 6. Man vil let see, at den er affattet paa en saadan Mcmde, at den maatte fremkalde Tvivl om, at man havde givet Hr. Kammeradvocaten Tid og Leilighed til at sætte sig ordentligt og bedt ind i Sagen og at man til den Ende tilligemed de ovrige Documentor havde meddeelt ham min Skri- velse as 31te Zanuar 1843, ved hvilken han sikkert maatte vcere bleven gjort opmcrrksom paa, hvilke Indsigelser og Vidtloftigheder en Stevning, affattet som den, der fremkom, maatte fremkalde. Man burde aabenbar ladet Svnsmcendenes Skjon indskrænke sig til det Eneste, som kunde vcere Gjenstand for saadanne McendS Skjon, *) Cfr. desuden Noten til Litr. A og de andre Steder i Bilagene, hvortil den henviser. **) At Kammeradvocaten indsaae, at Sagen var en for Collegiet vanskelig Sag, kan jeg ikke tvivle om. Han gjorde sig idet- mindste megen Umage for at overtale mig til, ved Eftergivenhed at fremme et mindeligt Forlig, skjont han rigtignok ikke gjorde mig nogen Propofition til et saadant, eller indledede nogen egentlig Forligsmægling. 1*