Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Forfatter: G.U. Sibbern

År: 1844

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 627.9

Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.

Med to lithographerede Tabeller.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
4 11(111113 ben facti ike sterns eller ^aarneks hele Tilskand, saaledes svm del skød, sammenlignes med Tegnin- gen, med Observation as Overflagene, udm at fordre af dem, at de skulde fortolke Contracten og indlade sig pan or ^xetsspsrgsmaal, fom derved kunde opstaae, eller afgjore, hvorvidt Taarnets Afvigelse fra Tegnin- gclk og Contracten, alt eftersom den blev at forstaae saa eller saa, var at tilskrive mig, eller at tilskrive den Til- synsforende, som paa CollegietS Vegne havde vceret tilstede, og tfølge Contractens § 3 var bemyndiget til under Arbeidet at anordne Forandringer. Man vil let see, at, naar Synsmcendene opfordres til at erklære, "om og hvorvldt Bestemmelserne i den meernævnte Contract med tilhorende Tegning og ovrige Documenter ere op- fvldte", saa, ea det jo var et StridSjporgsmaal, hverd (Tontracten bestemmer, bliver herved et jirridiskr SP^tsssmaal forelagt synsmcendene, og det endda et saadant, ved hvis endelige Afgjorelse det kunde komme l Betragtning, hvo der as de to Contrahentere, Tollegiet eller jeg, burde sorget for Contractens noiagtige As^ fattelse. Hvad især det Sporgsmaal angaaer, hvorledes Bygningskpndige, Under de givne Forhold, vilde mene, ar det Udtryk: "Taarnets nederste Deel" naturligst var at forstaae, da maatte det dog blive Bpgnings- kyndige i Nj^benhavn, der jo var det Sted, hvor Contracten var affattet og afsluttet, som herom maatte adfporges, og dette Punct kunde dog ei beroe paa de Begreber, som herom vilde danne sig i Egnen af Thisted. Man vil fremdeles let see, at det jo er en Umuelighed at erklære sig over, om en Bygning er opfort i Overeens- ftemulelfe med en vis Contract, naar denne Contract indrommer en Tilsynshavende Ret til at anordne Foran- dringer, altfaa at gaae udenfor Tegningen, og det ikke forud er oplyst og afgjort, hvorvidt han har benyttet denne th.et Denne Bemcerkning bringes man iscer til at gjore, naar man seer, at endog Hvælvingens Overeens- stemmelse eller Zkke-Overeensstemmelse med det Contractmcessige skal vcere Gjenstand for Skjonnet, og det saa at ogfaa hertil stal rages Hensyn ved at domme om, hvorvldt nogen Misligholdelse asContracten fra min ^ide havde sundet Sted; thi det var jo givet og vist, at den opsorte Hvcelvings Afvigelse fra Tegningen netop var anordnet as den Tilsynshavende. Og hvad overhovedet Sporgsmaalet om Contractens muek'ge Mislig- holdelse og dennes Retsvirkning angaaer, da font jo derved endnu det Sporgsmaal i Betragtning, af hvad Retsvirkning, naav Sagen toges reenc juridiskt, den under Opserelsen tilstedevcerende Tilsynshavendes Stil- tienhed maatte være, iscer naar sees hen til, at jeg er var eller kunde vcere tilstede, og min Polerer ifolge Con- tracten maatte være beordret til at rette sig ester den Tilsynshavendes Anordninger. — Jeg behover vel ei at tchore Mere, for at vise, at det ikke uden Grund er bleven bemærket i min Skrivelse til Generaltoldkammeret as 16oe Marts (Litr. H), at Stevningen maatte fremkalde store Indsigelser. — Men et Punct af cn anbcn Natur maa jeg endnu omtale. Stevningen indeholder det Mærkelige, at endog Fyrtaarnets Beskaffenhed og Godhed i det Hele, altfaa selve det af Collegiets Bygmester foranstaltede og af Collegiet approberede Pro- ject, altfaa selve de contractmcrssige Bestemmelsers Tjenlighed til Oiemedet, ncesten uundgaaeligen maatte blive Gjenstand for Synsmandenes Skjon, saafremt de virkelig vilde indlade sig paa alt Det, Stevningen omfattede. Lln, naar de sknlde domme om, hvorvidt nogen Misligholdelse af Contracten fra min Side maatte medfore, at ^aarnet maatte rives ned, eller om det, uagtet samme, maatte kunne blive staaende, og naar de herunder skulde domme om, om Fyrtaarnet kunde vcere "svarende til dets Diemed", saa kunde de neppe undlade overhoveder at tage t Overvejelse, af hvad Styrke et saadant Taarn burde vare. Fandt de, at Taarnet burde nedbrydes, vilde jeg have fnldkommen formener seg, til at fordre, at de skulde erklcere, om de meente, at Taarnet burde nedbrydes ene 05 allene paa Grund af saadan formeentlig Misligholdelse, eller tillige af andre Grunde, altfaa om de meente, at, hvis saadan formeentlig Misligholdelse er havde sundet Sted, vilde Taarnet svare til