Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

<5 Liemedet. Zeg var idetmindste bclavct paa, ogsaa i denne Henseende at fremfor- det Fonwdnc, naar Stcvinu« gen saldt t Rette. Ieg maa overhovedet i Henseende til denne hele Sag beklage, at jeg ikke sandt Nogen for mig blandt Dem, jeg havde at forhandle med, paa Collegiets Side, som vriste, at han, baabc i rechn i i? og i jiiriötiT Henseende, aldeles havde sat sig ind i Sagen, forend Generaltoldkammerets nye Chef var ankommet, hvilket skeede r Begyndelsen as Marts, altsaa esterat Stepningen var soranstaltet. Collegiets forrige Cües, som allerede for lcengere siden havde vceret bestemt kil at krcede over i et andet meget vigtigt (5mbede, har vist ikke kunnet tage sig noget af denne Sag, med hvis Videreforelse og Tilendebringelse han jo et vilde fane at gjore. Akan havde vist paa Collegiets Eide gjort vel t, om man, tjlebetfor i SlUtningeU af februar bed Kammeradvoeaten at foranstalte Stevning, havde biet den korte Tid til Ankomsten af den nye Chef, som jo skulde tiltrcede med Marts- maaneds Begyndelse, ister da man jo maatte vide, at man t ham ikke allene saae en dpgtig vg Ir astig og tillige fuldkommen retskpndig Mand imvde, men tillige en Mand, svm netop havde vceret Stiftamtmand t det Stift, hvori Taarnet var opfort, og maakte antages allerede at have henvendt sin Opmærksomhed paa denne Gjenstand (og sonr man desuden allerede strar fra Begyndelsen af, da Fyretablissementet paatcenktes, burde have raadfort sig med, da man saa vilde have erfaret Noget om den saakaldte Bleeg, som Ingen af os her, hverken Bygmesteren eller vedkommende iCollegiek, eller jeg kjendte Noget til, sorend vr ved Hr. Kammerdirecteuv Dluhme underrettedes om dette Naturforhold; — see Bilagene lutr. P, Pag. XXX, Litr. Y, Pag. HXH). Nkan burde jo desuden betænke, at den nhe Ches nvdvendigviis vilde saae med Sagens Videreforelse og Tilendebringelse at gjove, og det er da vist forunderligt, at man hastede saa meget (hvorved man da kom til at forhaste sig). Den nye Chef sandt nu Sagen sort hen til et Punkt, hvor den var saa langt fra at ligge reent og heelt, at den især derved, at man istedetsor at indlade sig r mindelige Forhandlinger med mig, var skredet til at lade udtage him saa besynderlige Stevning, der syntes at forudsætte, at man slet ikke havde agtet min Skrivelse af 31 te jan. 1843, — havde faaet en Vending, som maatte opforde mig til at indrette Alt, hvad jeg foretog, med stadig Hen- syn til den Proces, der mueligen forestod, og beregne alle mine Forholdsregler derefter, og allerede ogsaa belave mig paa at trcede frem for Publicitetens Domstol, for ikke at tale om al Slags rorig ^snnf, som kastedes ud i Publicum, medens jeg, endog mod mine narm c fte Bekjendtere, iagttog den bestemteste Tavshed. Medens Sagen stod saaledes, og jeg deels fik Leilighed til, af nmndtlige Ittringer at erfare Noget om nærmest Vedkommendes Anskuelser og Planer, deels mere og mere betcenkte, hvad det Offentliges sande et tre i denne Sag fordrede, samt hvad der ogsaa for min Person bedst vilde klare Sagen vg fremskynde dens tilende- bringelse, fattede jeg den Beslutning, at gjore et decisivt Skridt, ved at erklære, at jeg paa min BekostnmA vilde lade Taarnet rive ned indtil den sidste Steen, og lade det føre op igjen ganffe saaledes, føm der vilde have staaec poa Hanstholm/ dersom jeg i Henseende til Muurtykkelser og i Eet og 2Ur havde forstaaet og opfyldt (Tontractm saaledes, fom Lollegiec vilde have den forstaaer. Til at fatte denne Beslutning havde jeg folgende Grunde, af hvilke jeg vil anføre den mecst i cagat indgribende Grund, hvilken jeg iscer onsker Opmærksomheden henvendt paa, tilsidft. J) Stevningen til mig paa Synet lod paa 25be April; da skulde, esterat fra min Side de Protestationcr og Reservationer, som Stevningen saa heiligen maatte fremkalde, vare fremførte, og det Fornodne dcsan- gaaende forhandlet, Synsmcrlld udncevnes. Disse skulde derpaa foretage Synet, give det beskrevet o. s. v. Dermed vilde hengaae en lang Tid, og ester al Sandsynlighed vilde endda et Oversyn vorde forlangt. Skulde saa forst et Forlig imellem Collegiet og mig bringes istand, eller og Sagen g nae til Proces, vilde