Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

6 Der ingen Udsigt vcere til at faae det fornodnc Fpr til at brcende inden Esteraaret 1843. Imidlertid be- mærkede jeg, at man paa Collegiets Side holdt fast ved den Tanke, at Syn burde afholdes, forinden der kunde blive Tale om endelig Overeenskomst. Denne Sag foruroligede mig naturligviis; thi blev Taarnet ei færdigt til den bestemte Tid i Esteraaret 1843, og kom der imidlertid Storme, som soraarsagede Ulyk- ker, for hvilke Mangelen as det forventede Fprtaarn kunde angives som Medaarsag, da kunde jo Ingen be- regne det Ansvar, som derved kunde komme til at tynge paa hver Den, som havde havt sin Andeel med i Forsinkelsen af Fyrets Istandbringelse. Zeg kunde derfor et fole mig rolig, forend jeg kunde siger Nir W alt Mit til, at et nyt Taarn skal komme til at staae paa Hanstholmen til rette Tid i 1843. -) Lignende Betragtninger maatte man nakurligviis paa Collegiets Side anskille. Det var derfor ganske na- trirligt, at der hos Vedkommende var opskaaet den Tanke, om man ikke, imedens der procederedes om det opforte Taarn, kunde bygge et andet i en kort Afstand derfra, og, naar det var fleet, rolige« oppebie Pro- cessens Udfald. Herimod vare nu rigtignok tvende Ting at indvende. For det Fyrste, at man derved vilde defigurere Etablissementet for alle tilkommende Tider, idet Taarnet da vilde komme til at ligge ftjcevt for Insperteurboligen og mindre beqvemt for Tilsynet, cfr. Tab. II, Fig. 5, ikke at tale om, at det neppe lob sig More at anbringe det andet Taarn, naar det et skulde sjærnes for meget fra Inspecteurens Til- syn, faalcdes, at jo det forste, saa lange det stod, vilde i een eller anden Retning hindre hiint fra at blive stet fra ethvert Punkt t Soen, hvorfra det burde kunne sees. Derncest, at Collegiet dog, forinden det, rstedetsor at gjore Sit til at komme til Forlig med mig, greb til en saadan Udver, maatte have en bestemt og tilstrcekkelig Sandsynlighed for, at det vilde kunne vinde Processen imod mig; men denne kunde det aldeles ikke have, ester Alt hvad jeg har oplyst i min sorncevnte Skrivelse (Bilag C, Pag. XV), hvormed Noterne Pag. Ill, XI bedes sammenholdte. — Havde det været aabenbart, at jeg havde opfort et andet Taarn, end det, jeg havde paataget mig, saa kunde man vistnok saaet mig simpelthen domt til nt tage mit Taarn tiU bage igjen, ligesom andet Arbeide, der ei svarer til en skeet Bestilling; men beroede Alt derimod paa For- staaelsen af en Contract, som Enhver, der sammenligner Ordene med Tegningen, vel vil indromwe langt snarere er at sorstaae, som jeg har antaget, end som Collegiet vilde have den forstaaet, og hvis noiagti- gere Affattelse dog vel Collegiet og ikke jeg maatte an se es forpligtet til at burde have serget for, og var Arberdet endda udfort under Tilsynet as eu Tilsynshavende, hvis Tilstedeværelse Collegiet i selve Con- ttacttn havde uddelinger sig, og font derfor vel maatte have erholdt den fornøtme Instruction fra Collegiets Bygmester, men som havde tiet til Det, der var skeet, saa stod Sagen, naar den toges r eenc juridiskt, ganske anderledes, og Collegiet kunde da tilsidst have funden sig belemret med det gamle Daarn, fvnt det da selv havde maattet lade nedrive. Det havde da vist været rneget rettere for Collegiet, at faae et Forlig med mig istand, saasnart mueligt, hvortil jeg jo havde vi ist mig villig, og saa bande at sne sig for en Proces, der -dog for Collegiet frembod adskillige Misligheder, og at faae Hænderne frie M at haandtere med Taarnet, som man fandt bedst, medens mcm fik mit Tilskud til Omkostningerne. Men jeg knnde nok indfee, hvorledes der t flere Henseender kunde staae Meget iBeien t denne Henseende; t'lnnbt Andet, at adskilligt Slags Skin maastee skulde reddes, og jeg kunde dog ei vcere sikker paa, om man ikke vilde soge at scrtte hiint Project, at fore et andet Taarn op i en vis Afstand fra det forrige, igjen- uem; og den kjedfommUige Sag, som jeg onskede snarest mueligt at komme ud af, havde da kunnet staae paa for mig i meget lang Tid. Det vilde jeg da reent afskjcere; thi fra det Oieblik, jeg havde gjort l'ttni tilbud, var der jo Intet mere at procedere om med mig. Alt hvad man kunde fordre, tilbod jeg