Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

7 jo da selv. Jeg har derfor et kunnet Andet end smile ad hver Den, som senere har villet bringe de to Taarne paa Bane igjen. Havde man opført det nhe, medens det forrige endnu stod, da havde man enten hygget det netop saaledes, som man paastod, at det ester Cvntracten as 1812 skulde have været, men da havde man jo ei gjort Andet, end hvad jeg havde tilbudt, og havde altsaa ei havt Behov ak desigurere Eta- blissementet for alle tilkommende Tider; eller øg man havde, som man burde, bpgget det anderledes og stccrkere, saaledes som man nu har gjort det, da vilde Enhver have havt Anledning til at troe, at man havde ladet det gamle Taarn staae, for at Enhver kunde reise hen og see, at Bygmesteren havde erkjendt, ar hans forrige Project ikke havde ti æret godt nok, og at han derfor nu havde fulgt et andet; men Enhver vilde da tillige have spurgt, hvorfor man ikke, istedetfor at spille en saadan Comedie, havde saact et or- dentligt Forlig t Stand med mig, der snart skulde have oplyst, hvormeget villig jeg dertil havde viift mig, og hvor billige mine Tilbud havde vceret. 3) Fremdeles ansaae jeg ovemmvnte Tilbud for det simpleste Middel til, for min Person at komme los fra mine tidligere, forresten vistnok kun betingelsesvris og med Forbeholdcnhed, t Skrivelse as 4die Dkarts sBil. L) sremsakte Tilbud, der gik ud paa, ved visse npe Eonllruetioner at skaffe Taarnet en tilstrækkelig Stprke. Jeg var nemlig, ved mere og mere at bestjcestige mig med de, om end kun faa og ufuldkomne, Hjelpe- midler *), jeg var kommen t Besiddelse as, til Underretning om Fprtaarne paa andre Steder, der crc ligesaa meget udsatte for Skorme, som Hanstholmen, kommen til den Overbeviisning, at en Forestilling, jeg tidligere havde næret og bygget paa, var aldeles feilagtig. Ieg havde nemlig antaget, at Hr. Etats- raad Koch, der so maatte have Adgang til alle de Actstpkker, som Collegiet maatte vccre i Besiddelse af, bande i Henseende til alle danske Fprtaarne og i Henseende til flere fremmede, som Collegiet maa anta- ges at have vidst at skasse sig Oplosninger om, ved sil Project til det i Aaret 1842 opførte ^aarn, tilstrcekkeligen havde havt for Die, at give det al fornoden Styrke, saa at den forogede Styrke, det maatte trænge til, et kunde være meget stor. Nu derimod var jeg esterhaanden mere og mere kommen til den Erkjendelse, at jeg, ved at gaae ud fra denne Forestilling, havde taget Feil, og at der s>aa Hanstholm burde bygges et Taarn ester en ganske anden Tegning og Construction, end den, som Collegiet efter den af Hr. Etatsraad Koch foranstaltede Tegning havde approberet, og hvormed jeg, som ovenfor oplyst, ikke havde havt Andet at gjore, end at udfore Taarnet saaledes, som det af Cvllegiet var forlangt. Icg maatte altsaa antage, at Taarnet maatte bygges fra Grunden af om efter en ganske ny Construction, og at Etatsraad Koch vilde komme til den samme Erkjendelse, da han jo nu maatte indsee, i hvor hoi Grad han i denne Sag vilde komme til at bære Ansvaret for den hele kommende Tid, med Hensyn til alle de Orkaner, der kunde indtrcrffe. Ogsaa Collegiet, meente jeg, vilde, naar det gjordes opmærksom herpaa, tage Sagen i en saadan Overvejelse, at del reent vilde vpgive al Danke paa et Taarn ester Contracten af Aaret 1842, efter hvilken det omtvistede Taarn var opfort. At jeg heri paa en besynderlig Mande baade tog Feil og ikke tog Feil, vil det Folgende lcrre. At opoffre den hele Sum, som Tilbudet, hvis det antoges, kunde koste mig, tcenkte jeg i Sandhed et; thi jeg stolede paa, at Collegiet ei kunde tage ligefrem imod mit Tilbud. Og her kommer jeg da til det vigtigste Punkt: *) Jeg kan ikke tvivle om, at Collegiet er i Besiddelse af mange og fortrinlige saadanne Hjelpemidler, deels litteraire, deels ad officiel Vei fremfkaffede Tegninger og Beskrivelser, saavel af Laudets egne, som af fremmede Fyrtaarne. tilig er Intet heraf nogensinde meddeelt.