Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

8 4) Mm Hensigt var at asnode Collegiet den Tilkjendegivelse, at det aloeles ikke kunde vccre tjent med, at jeg efter mit Tilbud lod Taarnet nedrive, og opforte et andet ganske stråledes, fom der vilde have ftaaet paa Hanstholmen, dersom jeg i Eet og 2X11 havde gjorr, hvad der i Aaret 1842 var forlangt, saaledes føm man nit fordrede det forstaaer, hvorved det da maatte blive klart, at hovedfelten ved det opforte Taarn ikke kunde ligge i Det, man havde gjort til Gjenstand for de Anker, man havde fremsat mod mig. Denne Tilkjendegivelse har jeg ogsaa, om end et med rene Ord, saa dog indirecte, paa den eclatanteste Maade erholdt, saavel under de pciasolgende Forhandlinger som ved Alt, hvad der senere er foretaget; thi, istedetfor simpelhen at tage imod mit Tilbud, viiste man, at man onflede at faae frie Hænder til at bygge Taarnet anderledes end ovenfor angivet, saa at man altscia ikke vilde have Taarnet saaledes, som man i 1842 havde forlangt det opfort as mig, men vilde have det saaledes, font man nu i 1843 troede at indsee, at det burde være. I den Henseende er endogsaa det allervigtigste Actstvkke nu at finde paa Hanstholm, nemlig det nu opsorte Taarn, der i mange Henseender er et ganske andet end det, hvorom der t Aaret 1842 sluttedes Contract med mig, hvilket man vil see ved Sammen» ligning af begge Taarnene, saaledes som de ere fremstillede Tab. I. Imidlertid lagde man dog tillige an paa, saavidc miieligt, at faae sit nye Taarn opfort ved Hjelp af mine Penge; og maatte jeg da erfare, hvad jeg ikke vil ncegte, at der under alle Forhandlingerne iscer har forundret mig, og hvad jeg bar havt Vanskelighed med at fatte, nemlig, at, tt aar i forrige Tider det Princip fulgtes, at hvor det kun kom an paa nogle Penge, maatte Staten eller et Kgl. Collegium hellere lide Tab, end at det skulde kunne endog blot faae Udseende af, som om en Auctoritet var gaciet en Borger altfor ncer, saa vare Tiderne nu blevne andres. De frie Hcender, som man, ved at indlade sig i en mere naturlig og passende mindelig Afgjorelse med mig, vilde have kunnet faae, kunde man naturligviis dog ei erholde. Resultatet blev da, at hvor vel clcmsuleret det Forlig blev sluttet, som tilsidst med mig blev indgaaet, blev det dog snart overtraadt af Bygmesteren, og har nu i det Oieblik, jeg skriver dette, giver mig en stor Ret til at gjore Paastand paa err ertraordinair Godtgjorelse, hvorom længere hen vil erfares det Fornodne. IL Forhandlingerne angaaende Forliget og sammes Afslutning. .'>$«15 ganer nu videre t at berette Sagens Gang. Mit ovenomtalte Tilbud var gjort t en Skrivelse af U'de Al arts 1843. Anden Dagen ester, nemlig den 18de Marts, modtog jeg fra Generaltoldkammerets 3die Section en Skrivelse (see Bilag Litr. I), hvori jeg anmodedes om at indfinde mig hos Hr. Etatsraad Koch Dagen efter om Formiddagen Kl. !), "for at conferere om denne Sag". Zeg indfandt mig ganske prcecise til *) -kv en femte Grund, hvilken man vil finde paapeget i Bilaget Litr. F (Pag. XIX), samt hvad der videre lod sig feie til mmme, nemlig med Hensyn til Uvisheden om, hvilke Synsmand man i slige Sager faaer, vil jeg her ei opbolve mig, sijondt det, under de givne Forhold, for mig var af ikke ringe Vægt, ogsaa at see hen hertil