Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

9 den bestemte Tid, t det Haab, at enten Kammeradvokaten eller nogen Anden paa Generaltolbkammerets Vegne vilde vcere tilstede, men det viiste sig, at derpaa var der stet ikke rcenkt. Zeg traf Hr. Etatsraad Koch befkjees- tiget med at klæde sig paa, da han ffulde ud i et ALrinde i den anden Ende af Byen, hvorhen jeg ledsagede ham, saa at der af den bestemte Conferents, hvortil jeg saa formelige« var, endog ved en Skrivelse fra selve Collegiet, bleven indbudet, ikke kom Andet ud end en los Samtale, som ikke sorte til Noget, undtagen forsaavidt- den bestyrkede mig i det Forscet, at holde min muelige, men dog meget omtvistelige, Andeel i det paa Hanstholm indtrufne Uheld, paa det Bestemteste adflilt fra Collegets Bygmesters Andeel deri, saa at min Sag og hans Sag aldeles ikke bleve sammenblandede, og jeg ikke fik noget Fcelledsflab med ham i denne Henseende. Ieg har iovrigt senere meget maattet beklage, at der saaledes ikke blev noget af en Conferents, der, hvis dm havde været ordentlig afholdt, maaflee meget kunde have fremmet et godt Udfald as Sagen. Havde eu Tredie som Mellem- mand været tilstede, vilde jeg maaskee vcere kommen til at overbevise denne Tredjemand onr, at det nye Taarn paa Hanstholm burde blive baade udvortes og indvortes saa forskjelligt fra det forrige, at det maatte aldeles vcere i det Offentliges Interesse, at Collegiet forskaffede saavel sig som sin Bygmester aldeles frie Hænder, ved at gaae tilbage til et tidligere Forflag as mig, nemlig det af 3die Marts, hvilket lod paa, at jeg vilde bære en vis Andeel af Skaden, ved at opoffre en Deel af de 2000 Rbd., som jeg havde tilgode hos Collegiet, og dermed vcrre udenfor Alt. Zeg undlod iovrigt ikke fremdeles at gjore Mit til at fore Sagen hen til dette, t mine Tanker eneste for Collegiet tjenlige Punct. Zeg henviser i denne Henseende til min i Bilagene under Liir. K med- deelte Skrivelse as 28de Marts, hvori jeg tilbyder at ville lade mig afkorte 1500 Rbd. as de 2000 Rbd., og soger at gjore Collegiet opmcerksom paa, at man, uden at lade sig binde ved Det, som i Aaret 1842 var skeet, maatte gaae tilbage til det Hovedsporgsmaal: hvorledes et Taarn, som skulde staae paa et for Storme saa udsat Sted, som Hanstholmen, burde vcere, for at faae al den sornodne Styrke; og at man derfor maatte sorge for, at man et heller sandt sig bunden ved mig. Men herpaa vilde man ikke gaae ind. Tage imod mit Tilbud af 16de Diarts ganske ligefrem kunde man imidlertid ikke, og underhandlede derfor med mig om, at jeg skulde indromme-, at under det nye Taarns Opforelse Bygmesteren fik den samme Frihed, som i Aaret 1842 var hjemlet ham ved den da oprettede Contracts § 3, altsaa at tillade ham ved Hjelp as mine Penge at opfore et andet Taarn paa Hanstholmen, end det, der vilde staaet der, dersom jeg havde forstaaet Contracten, som Collegiet vllde have den forstaaet, og Collegiet folgeligen ikke vilde kunne have havt den mindste Fordring paa mig. Disse Underhandlinger bleve sorte baade skrivtlig og mundtlig, tildeels i formelig Conferents med nogle as Collegieherrene i Generaltoldkammerets Locale, og bidrog iscer Generaltoldkammerets nye Chef, der sorst nogle Uger i Forveien var blevet udncevnt og kommen til Kjobenhavn, Hans Hoivelbaarenhed Hr. Kammerdirecteur Bluhme, ved den ligefremme og humane Maade, hvorpaa han tog Sagen hver Gang jeg enten t privat And rents eller under hine Conserentser havde den Mre at tale med ham, særdeles til, at Generaltoldkammerets 3die Section i Forbindelse mev dets Bygmester af mig opnaaede, hvad man forlangte, kun at det Fornodne iagttoges til mht Betryggelse. Zeg vil nemlig ikke nægte, at, skjondt jeg af al Magt attraaede, at Lagen kunde vorde min- delig afgjort, saa at Arbeidet paa Hanstholm snart kunde begynde, og der kunde vcere fikkre Udsigter til, at et nyt og stärkere Taarn vilde komme til at staae paa Hanstholm betids nok, for at Fyret kunde komme til at brande i rette Tid i Efteraaret 1843, saa begyndte jeg dog mere og mere at give ester for min nærmeste juri- diske Consulents idelige Opmuntringer til, at lade det komme til Svn og folgeligen til Proces, og da at see til, hvad Collegiet saavelsom dets Bygmester i den Forlegenhed, hvori de da vilde komme, vilde gjore. Processen rmente han, at jeg med stor Sikkerhed kunde indlade mig paa, esterat jeg havde gjort et Tilbud, om bvis \wxv 2