Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

17 plat for Derret, da virker Vinden lige ind paa den hele Flade; traffes tvende Sider af Vinden, da kommer vel Vindstodet til at virke fljcevt og lober lettere as, men virker da ogsaa paa en ftørre Masse. Imod Vindens voldsomme Virkning paa de enkelte Flader afgiver et Taarn, som HanstholmS, ifør med Trceconstructioner og navnlig saadanne, som de anbragte, ikke en eenssormig samlet Modstand, og salder nu endda Taarnets Tyngdepunkt ikke tilstrcekkeligt nede i Taarnets underste Deel, da kan Taarnets Stilling i en Orkan vcere meget mislig. Overhovedet ere herved tre Ting at bemærke: ftrst, at Taarnet L sin Heelhed staaer saa fast som mueligt, og her bliver det da af Vig- tighed, at Taarnet har en sorholdsviis bred Basis, og at dets Tyngdepunkt salder lavt; derncrst, at Taarnets Overste Deel ikke faaer for svcrr en Masse i Forhold til det Ovrige, da saa Taarnet let kan komme i en vis svaiende Bevægelse, der, om den og kun er meget ringe, dog let kan blive stor nok til at ryste Lanternen for meget; endelig maa der sorges for, at det Stod, som en Orkan kan.give en vis Deel af Muren, kan, tfølge Taarnets hele Construction, fordele ftg paa hele Taarnets Masse, saa at det t sin Heelhed kan staae et saadant Stod imod. Z ingen af disse tre Henseender synes Bygmesteren grundigen at have betænkt det Fornodne og at have iagttaget hvad der var at iagttage, selv forudsat, at man, vcere det nu for Skinnets Skyld, eller for den Overeenskomsts Skyld, man vilde have istandbragt med mig, vilde beholde den gamle Form i det Udvortes, altsaa blive ved den ottekantede lodrette Form. See vi for det Forste hen til hele Taarnets Tyngdepunkt, idet vi tage det hele Taarn som cn samlet Masse, hvilket vi her maae, da finde vi, at Tyngdepunktet ikke engang falder, som det dog Ldet- mindste burde, nedenfor Midterlinien af Taarnets Hovedmasse. Deler man fra Fundamentstenens Un- derkant til Platformens Overkant Taarnet efter Hoiden i 2de lige store Dele ved Linien AB, Tab 1, Fig. 14, og beregnes nu Mimrverrkers Cubikindhold as den nederste og as dm overste Deel, da ridgjor det for hiin circa 1047 Cubikalen og for denne 938 Cubikalen. De samlede Tommercon- structioner, som falde i Taarnets 3de forste Etager, opveie omtrent hinanden for begge Delene, lige- ledes Vindue- og Dorrum; men t den overste Deel salder desuden den svære Egetrceesforbinding med sine betydelige Zern-Muurankere og sine Zern-Forankringer til Lanternens Anbringelse; endvidere den storre Bcrgt, som den Sandsteens Platform, der er medtaget i Hoidemaalet, indeholder, som omtrent er det Dobbelte imod Muur; endelig er endnu Lanternen med Apparates, 2de Jernovne, (see Tab. 1, Fig. 14, gh og Fig. 20 h) Brystningsmuren og Trappehuset at tage med i Beregning for Taarnets halve overste Hoide. Seer man hen til alt Dette, da maa man vel erkjende, at Taarnets Vcrgt oven over Linien AB idetmindste maa vcere r Lighed med circa 1150 Cubikalen Muur, og saaledes salder da Tyngdepunktet ovenover Linien AB, istedetfor at det burde falde ikke lidet neden for denne. See vi derncrst hen til de enkelte partiers cubifle Indhold, (see Tab. I, Fig. 14), da be- merke vi, hvad MUurvcerket angaaer, folgende Forhold, efter den ved Regningens Opgjorelse til Grund lagte Specification (som ogsaa ovenfor er fulgt) r Fundamentets underste Deel fra C til D, udgjor ................. 277 Cubik-Alen Den ncrste Deel til E ♦ 181 — Den ncefte Deel til k'.............................. . 114 — Den næste Deel indtil Overkanten af Cordongesimsen ved 6 .......... ♦ 398 — Derfra til Overkanten af det 4de Bjelkelag ved Ü ♦ ♦ ♦ 475 — 3