Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

16 et andet o. s. v. Ncest den ottekantede udvortes Form vidste jeg fast Intet at ncevne, som var bleven uforan- dret, undtagen Platformen, Geltender, IndgangSdoren og Vinduerne. Man sammenligne Tegningen Tab. I, Fig. I til 4 nied Fig. 12—20, IV. Kritik over det i Aaret 1843 paa Hanstholm opforte Taarn. Opgave, man ved at opfore et Fprtaarn paa Hanstholmen maatte stille sig, og som vel ogsaa Hr. Etats- raad Koch har opstillet sig, maatte naturligviis blive: 1) At tilveiebringe et Taarn, som man havde gjort Alt for at give en saadan Styrke, at det, saavel i sine enkelte T ele som i sin Heelhed, kunde modstaae svcere Storme og Orkaner uden at rystes eller rokkes af dem. 2) At anbringe og befceste Lanternen saaledes til Taarnet, at heller ikke den kunde vige for Stormene, i hvilket Tilscelde den jo ogsaa, ligesom i 1842, vilde have en skadelig Indflydelse paa Taarnet. 3) At opfore Taarnet med Hensyn til dets Hoide og Constructioner saaledes, at Apparatets Flamme lyste i ben Horde over Bandspeilet, som fra forst af var angivet, samt at den ncrvnte Flamme lyste ud i Hori- zynten paa samme Maade, fom de norske og franske Fyr af samme Construction, som Hanstholmen, og saa- ledes som ogsaa med Hensyn til Hanstholmens Fpr senest var antaget og udfort 11842, nemlig at udsprede sit Lys i alle Retninger, ikke allene ud over Havet, men ogsaa ind over Landet. Saaledes maa det nem- lig, i Aaret 1842, dog forst under Arbeidet, uden Tvivl vcere bleven forlangt as vedkommende Autoritet; dertil var ogsaa Lanternen indrettet og saaledes skeede ogsaa Udsorelsen *). Det nu opforte Fprtaarn paa Hanstholm opfylder ikke disse Fordringer hvad 1 og 3 angaaer, og ikke hensigtsmæssigt hvad 2 angaaer. Ad 1. Jeg maa her allerforst gjore opmærksom paa de Fordele, som et fon iff t Taarn frembyder. **) De ere ioiesaldende nok. Idet det gaaer op i en pyramidal Form, afgiver dets Grundflade den storste Dia- meter og dets Platform den mindste. Idet Storme og Orkaner bryde sig paa den runde Form, (som jo tillige er den stserkeste), maae de strar rulle as til Siderne, og den pyramidale Form byder $in< tene, alt som man kommer hoiere op, en mindre Masse at virke paa; og med det Samme falder dog dets Tyngdepunrt lavere nede. Dets runde Form afgiver eens Modstand i alle dets Dele og til alle Sider, saaledes at et voldsomt Vindstod lettere modtages af hele Taarnets Masse: Alt under Forudsætning af, at Taarnet enten er opfort med møget massive Mure, som de norske, eller med indvendige murede Constructioner, som af mig forestaaet, hvilke ogsaa med Hensyn til vore Bpgningsmaterialier bedst egne jig her. Tommerconstructioner vilde her ikke vcere hensigtsmæssige. Et Taarn, som Hanstholms deri- mod, med lodrette plane Sider, stiller altid een eller tvende Sider plat fvr Veiret. Staaer een Side *) Grundene til denne Fordring har jeg ikke erfarer Noget om, men da den Strækning af 5 Mill, i hvilken Foret stal kunne sees, omfatter endeel af Liimfjorden, har man maaskee havt Hensyn til, at Fyret ogsaa, forsaavidt mellemlig- gende høiere Dele af Landet, ei forhindrede det, burde kunne komme de Soefarende i hine Aele af Liimfjorden til Nytte; see Tab. II, Fig. 6, hvor den puneterede Cirkellinie angiver hvad der falder indenfor 5 Miils Afstand fra Taarnet. **) o min Skrivelse af 31te Januar 1843, Bilag C, ere de for en Deel omtalte.