Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende
Forfatter: G.U. Sibbern
År: 1844
Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 24
UDK: 627.9
Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.
Med to lithographerede Tabeller.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Z min under Litr. M astrykkede Skrivelse gjorde jeg, i sammes Indgang, paa den udtrykkeligste Maade
opmærksom paa, at jeg antog, at Meningen af at fordre den forrige Contracts § 3 (see Litr. A) opretholdt,
maatte være den, at i den Overeenskomst, som skulde sluttes, en Bestemmelse optoges af samme Tendencs,
som den forrige Contracts § 3, men med en ganske anden Bestemthed og Noiagtighed, hvorved jeg troer, at have
givet Anledning nok til at tage bemeldte Contract frem og at betcenke, hvad dens § 3 maatte hjemle, hvad ikte.
Jeg fremsatte derncest flere Pnncter, som jeg meente, udtrykkelig maatte optages i den nye Contract, og ucevnte
derunder (litr. c), at jeg vilde indramme/ "at flere Bjelkelag indlcegges med forandret (Eonftriiction”
m. v., men jeg erklærede længere hen, at jeg udbetingede mig, at der rilsrkkredes mig en tilstrcrkkelig an-
stcendig og god Betaling for alt Det, jeg maatte kunne fvrdre Betaling for, og jeg tilsoiede endda, at der ved
opftaaende Sporgsmaal out, hvad der stulde betales mig, hvad ikke, et maatte lcegges nogen mig disforabel Forud-
scetning til Grund. Alt dette udbetingede jeg mig ikke allene, men forlangte det som Noget, der skulde cil-
sikkres mig (hvilket naturligviis bedst kunde stee ved et forudgaaende Overslag, som blev antaget og gjaldt som
Regel); og jeg havde herved den Hensigt at forskaffe mig en Godtgørelse for mine Concessioner; hvilket
jeg ei heller havde undladt mundtligt at lade forstaae, idet jeg antog, at en vis Form saaledes maaskee bedst
kunde opretholdes, uden at jeg kom til at betale den. — Ded alt Dette mener jeg dog, at Vedkommende maatte vcere
noksom gjorte opmærksomme paa, at, naar de ei vilde gaae ind paa nogen Forhandling af denne Natur, mm
simpelhen vilde blive staaende ved den forrige Contracts § 3, (hvilken jeg beder Lceserne her at see ester), da maatte
de nu ogsaa virkelig blive indenfor dens Skranker, og ikke troe stiltiende at kunne gjore store Hoved-
forandringer, s. Er. med hele Tommerveerket, esterat jeg saa udtrykkelig havde viist, at jeg ingenlunde ansaae saa-
danne Hovedforandringer for hjemlede ved him § 3 (cfr. ogsaa min Skrivelse Litr. K), men henregnede dem
til de Indrømmelser, for hvilke jeg forlangte mig tilsikkret en anstcendig og god Betaling, og endda saa,
at alt Tvivlsomt herved stulde tages fra en mig favorabel Side. Seer man nu hen til Collegiets Svar (Litr. N),
da sinder man, at Collegiet ikke gjor nogen anden Fordring end den, at Fyrtaarnet stal "opfores ester den ved-
tagne Tegning og overeensstemmende med Contracten af 17/ai Mai f. A., navnlig dennes § 3.” *) Man
lcrgge tjær Mcrrke til, at det udtrykkelig antages, at Tegningen bliver ben i 1842 vedtagne, og længere hen
tales der ogsaa kun om, hvad "Collegiets Tilsynsforer under Arbejdet maatte forlange udenfor Tegningen."
En heel ny Tegning forudsattes altsaa ikke at skulle behoves, og da jeg senere paastod en sandart, kom der
ingen frem; ja der angaves jo som Grund, at den sorst paa Hanstholm skulde udarbejdes af den Tilsynshavende;
hvilket dog vel ogsaa viser, at hverken jeg eller Collegiet kunde tænke paa, at den hele Tegning i Eet og
Alt stulde ombyttes med en anden, hvori nceften Intet af hiin blev uforandret, naar undtages den otte-
kantede Form, hvorfor ogsaa Tillægsbestemmelserne i deres Zndgang (Litr. Y, Pag. XXXII forste Spalte nederst
og anden Spalte overst) endnu udtrykkeligen angive, at Fyrtaarnet stal opfores "overeensstemmende med
meerbemeldte Contract og den til samme henh^rende Tegning og Overslag", ligesom de ogsaa lcrngere
hen holde denne Forudsætning fast. Seer man nu derimod hen til Det, som virkelig er bleven udfort, og den
Tegning, som er bleven fulgt, saa seer man, at saa godt som Intet af den forrige Tegning er bleven, som det
var, og at Overslagene til samme, om saadanne havde vceret affattede, maatte heelt igjennem vcere blevne
andre. Muurrykkelserne ere heelc igjennem andre — T^mmerconstructionerne ere qanfit andre, heelt
igjennem, aldeles efter en ny Tegning — Hvælvingen anderledes — Lanternen samlet — Trappehuset
*) Collegiet har vel maattet antage, at, naar dets Bygmester et forlangte Mere, saa burde det paa den ene Side ikke tage
imod større Indrømmelser af mig, øg paa den anden Side ikke binde ham indenfor hiin Sphære.