Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

19 Indvendig imellem TaarnetS parallelle Sider er 7j Alen; hvert af Taarnets 4 Bjelkelage have 3de Hovedbjelker, isvrigt Stikbjelker, Alt stcerkt forklamret med Zern. Imellem 5^>ovedbjelkerne, ja end- ogsaa imellem disse og Stikbjelkerne, ere fra Etage til Etage de for omtalte Krydsbaand og Stiver anbragte, isolerede fra Bjelke til Bjelke, uden at der under Bjelkelagene ere anbragte Dragere med stolper og Baand eller anden Forbinding, der i Forening med Muurlcegter kunde give hvert Bjelkelag for sig et ltgcligt Leie og et Sammenhold under Midten og den hele Construetion en samlet Stabilitet. Thi skjondt Bjelke- lagene indbyrdes ere stcerkt forklamrede med Zernklammere, navnligen Stikbjelkerne til de 2de Hoved- bjelker, saa maae dog ene Hovedbjelkerne, ifolge den hele Construction, saaledes som an sort, hver isoleret for sig modtage sin Deel as Dcegten og Trykket. Trappernes Anbringelse maa naturligviis under- ordnes Constructionerne, og kan saaledes disses Anbringelse imellem Hovedbjelkerne ikke blive noget Mo- tiv for en umotiveret Construction, da deres Plads maa fvgcs paa anden Maade. At Stormene indvirke paa Taarnet, bragtes alt i Erfaring ved de almindelige Efteraarsstorme i September og October afvigte Aar. Disse vare en Dag ikke stærkere, end at mine Folk bleve ved at arbeide udvendig ved Lanternens Formuring. Zdet min Polerer samme Dag gik ned af taarnets Trappe, blev han opmærksom paa en Dibreren i denne, og efter en Underfogelfe ved Tommerconstruc tionerne i Taarnets 3de Etager, besandtes det, at Dibreringm overalt i Tommerconstructionerne var tilstede, dog at den var stcerkest i den mellemste Etage, mindre i underste og i tredie Etage. I Taar- ncts overste Deel under Hvælvingen var den ikke saa stor, at den ved simpel Beroring kunde spores. Vinden var Nord-Nordvest, stik imod Stiverne i mellemste Etage. Disse afgave, som ansort, den ftor- ste Dibreren, og maatte ogsaa give den, da Binden virkede paa disse Constructioner. Heraf maa da fremgaae, at Lindstod paa et enkelt Partie af Udmurene ikke fordele sig lige meget over hele Taar- net, og at dette altsaa i denne Henseende iffe noksom virker som en Hcelhed, og det er t-t at undres vver, thr Tommerconstructionerne maae nodvendigviis føre en saadan Ulighed med sig. Idet Hr. Etatsraad Koch anbringer Trcrconstructioner, indrommer han jo, at Taarnets Mure ikke have tilstrækkelig Tykkelse og Styrke til at kunne modstacie Stormene, og i Tommerconstructionerne maa man da soge og finde et samlet med Plan igjenncmfort Heelt, der i sit Princip udvikler sin Stvrfe eens imod alle Taco'nets 8 Sider, samt tillige i sin Constructiou indeholder en saadan Styrke, at det ikke giver efter for Stormenes Paavirkning; thi skeer dette, da fremkommer en indvortes flydning imellem Taarnets Hovedelementer, Muur og Tommer, og dm indvortes Forbinding, ve have til hin- anden ved Bjelker og Ankere, vil-ved Taarnets gjentagne Bevægelser for Stormene, snart til een snart til en anden Side, Tid ester anden losnes i sit Sammenhold. Det er mig ubegribeligt, hvorledes Hr. Etatsraad Koch, idet han vilde fore sin Lillie igjennem og bibeholde Taarnet udvendig t en ottekantet Form, og aldeles ikke vilde indlade sig x Forhandlinger em Constructionerne, nu ved Udforelsen er kommen frem med disse Tömmerconstructioner. Raar Hr. Etatsraad Koch ved Tommerconstructioner vilde give Taarnet den manglende Stabilitet, og tillige have det Mislige i, at i Taarnets overste Deel en saa stor Masse er anbragt, da maatte upaatvwlelig xwr' nets Fundament t dets indvendige Side have vceret anlagt og opfort saa meget tykkere, at der md vendig imod Taarnets Mure kunde vceret anbragt en Fod i ottekantet Form af Tommer rned pao^ sende Dimension, og herpaa en ottekantet Tommerconstruction, wed 8 Hovedstolper igjennem Taar- nets 3 Etager, asbundne med Mellemstiver og Baand, og Bjelkelagene afbundne t Forening med denne 3*