Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Forfatter: G.U. Sibbern

År: 1844

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 627.9

Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.

Med to lithographerede Tabeller.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
23 hylere, da kan det ikke være meget, thi Sosarcnde paa Stedet have laßt, at Fprer ikke lunde fers, itnai mait kom sonder fra, vg stilede op ad Kysten, og at Skibe, som kvm i denne Retning, Uge faa meget vare udsatte for at strande nu, som for, da de, som anfort, Intet kunde see, medmindre de vare tem- melig ude til Soes fra Kysten. Z al Fald maa, hvis Fyret sonderpaa kan sees rmr rud under Land, tabes saa meget Mere nordpaa. Flere af Bperne paa Kysten, navnlig Bigsoe, Hansted, Klitmvller m. fl. drive ved Smaajagter Handel, iblandt andet paa Norge, ved at udfore Landets Producter og at hjem- tage Tommerlast; men det er visk, at ligesom Fpret if fe vejleder" de fremmede Sv sarende t ?iæi- heben as ^Ipskerne, saaledes have de Sysarende, som boe t de beneevnke per eller andenfteev paa Kysten, indenfor den betegnede Linie, ingen Vejledning, naar de ere i Ncerheden as deres Hjem. Da Lanternen er seenkek henved 3 Fvd, og Taarnet ikke er forhoiek saa meget, saa ligger nakurligviis Apparatets Flamme noget lavere, end sra sorft as antages. Dette kan rumlig ikke veere as stor fug- tighed for de Skibe, som seile forbi paa lang Distance; men havde Fyret kunnet sees, som forst bestemt, langs Kysterne, og altsaa flullet lyse hen over disses Banker og Sandklitter, ja endog hen over den Deel af Liimfjorden, som ligger indenfor Grcendsen af den omtalte Cirkellinie, og altsaa ind over Landet, da vilde det Tabte i Holden jo naturlige« her have havt en skadelig Indvirkning; og nogen Virkning kan denne Nedsænkelse dog ogsaa have hist. Der kunde jo Intet vceret i Beim for, saafremt det vårr de Sosarendes og Handlendes Interesse, at Taarnet var bleven bygget endeel hoiere, end det er, naar man havde fulgt mit Forslag, at bygge Taarnet i en konisk Form med murede Constructioner. Det er mig bekjendt, at AnholtS Fyrtaarn netop er dobbelt saa hoit, som Hanstholms, men at det ogsaa udelukkende er bygget af Muur og Steen, samt i rund Form (dog ikke konisk). Lanternens betydelige Nedscenkning, uden at Platformens Anbringelse er lempet derefter, har ogsaa medfort, at Platformens Ierngelcender, naar man kommer i Ncerheden af Landet, trceder imellem Tilskueren og Lyset; dog dette har Intet at betyde; men at Lanternens Brystningsmunr itu, Tab. 1, Fig. 13 a b, er meget mindre end Platformen sammesteds fra b til c, vil ester min Formening ncrr under Land bortskjcere endeel as den oplyste Lanternes Lys. I den celdre Tegning, Tab. I, Fig. 5, ere de to angivne Storrelser ligestore, og i den franste, som ncermest har givet mig Anledning til denne Bemærkning, er Platformens Brede meget mindre end BrpstmurenS Hoide. Til Slutning vil jeg ikke undlade at imodegaae det Sporgsmaal, man maasiee kunde ville gjore mig: hvorfor jeg ikke, naar jeg sandt Taarnet at have saa store Mangler, som de, jeg her har tillagt det, jtrar, da jeg fik Tegningen, gjorde Collegiet opmcerksom herpaa. Jeg maa hertil ftrst og fremmest svare Folgende: Dengang jeg i Iuli Maaned modtog en Copie as den svrsattede Tegning, faae jeg skrap, hvad vel vgsaa enhver Bpgnmgskhndig, som er noget bekjendt med Tvmmerconstructwner, maa blive vaer saasnart han seer Pro- filtegningerne (Tab. I, Fig. 13 og 14), samt sammenligner disse med Bjelkelagene, Fig. 15, 16, 17 og 18, — at i Taarnets Tömmerconstructwn ikke noget indre Sammenhold var tikkede, og at den ikke asgav nogen cens fordeelt tilstrækkelig Modstand for Taarnets 8 forskjellige Sider imod Stormene, og ikke havde sit tilborlige Fun- dament at hvile paa. Ved derncest at see hen til den betydelige Nedscenkning, Lanternen har modtaget, vil man ogfaa strap bemcerke den betydelige Mummasse, svm omgiver samme, og dette man da rmdsvre, at man soraulediges til at undersoge, om Tyngdepunktet falder rigtigt, og altsaa give Anledning til de as mig opstillede Undersogelser, fvm heller ikke falde fordeelagtigt ud sor Tegningen. Hvad det 3die Sporgsmaal angaaer, Lanternens hensigtvincesfige Anbringelse til at opfylde Oiemedet, nemlig at lyse i det opgivne Omfang, da er det simpelt at faae dette be-