Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende
Forfatter: G.U. Sibbern
År: 1844
Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 24
UDK: 627.9
Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.
Med to lithographerede Tabeller.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
svinde *)> Naar nu Apparatet gaaer rundt og et Lindsepartle kommer frem bag ved Lanternens Trappe-
huus ved a, Tab. I, Fig. 20, Udkaster det forst sit fulde Glimt, naar det hele Partie er kommen
frem udenfor a, og alts aa efter den puncterede Linie AC. Idet et Lindsepartie igjen ved den modsatte
Side er kommet til b med sit forste Hjerne, udkaster det sit sidste Glimt ester Linien BC, forinden
det igjen trader bag Trappehuset, og selvsolgelig meddeles Glimtene fra Apparatet kun fra Linien AC
øm til Linien BC. Deraf vil sees, at Trappehuset, som indtager J Deel af Lanternens Peripherie,
nemlig 120 Grader, medforer, at Fyret kun kan sees i en Omkreds af 210 Grader, nemlig imellem
de to omhandlede Linier, hvoraf folger, at den ovrige Deel af Cirkelen, bagved Lanternens Trappehuus,
imellem de 2 nævnte Linier, ligger i Morke, hvad Glimtene angaaer.
Ligesom Fyret paa lang Distance udsender fit fulde og stærkeste Lys i en horizontal Retning,
hvilket da bliver feet, hvergang det lokale eller samlede Lps kommer lige for Tilskueren, og saaledes
skal veilede de So farende vet) ftnc Olimr, saaledes antager jeg ogsaa, at den oplyste Lanterne skal
veilede dem, naar de komme s aa langt ncermere hen til Land, ot de komme ind under Glimtene, samt
nr ee Opfarende i begge Tilfælde burde, hvor de end ere, enten paa lang Distance, eller ncermere
Taarnet, kunne see enten Fyrets Glimt eller ben oplyste Lanterne ubeskaaren fra den sydvestlige Strand,
(see 1 ab. II, Fig. 6), noget norom for Agger, til heelt ind i Vigsoebugt paa den ostlige Side.
Thi det Höieste, Trappehuset maatte afskjcere, maatte dog vcere den Deel, som aldeles vender ind mod
Landet, naar man ikke vilde, ester Opgaven (see ovenfor Pag. 16), lade det lyse heelt rundt.
Tisse Fordringer kan imidlertid Fyret ikke opfylde. Fyret kan kun vise sine Glimt fra den
puncterede Linie AC til den puncterede Linie BC, Tab. I, Fig. 20; thi Glimtet sees ikke, før Lind-
sevartier kommer lige for denne Linie. Jeg kan ikke afsætte den stumpe Vinkel, som Linierne AG
beskrive saaledes i Kortet, som den netop falder paa Stedet, da jeg ikke ganske rwie kjender
Trappehusets stilling med Hensyn til Ost- og Vestpunktet; men da det synes, at man aldeles ikke har
taget Hensyn paa de Skibe, som skulle ind til Byerne paa selve Khsten indenfor den for omtalte
punkterede Linie i Fig. 6, saa er jeg gcmet ud fra, at de Skibe, som nordfra ville passere Farvandet,
esterat de have passeret Skagen, og i haardt Veir blive satte ind under Kysten, naar de holde sonder
paa og komme i Ncerheden af Bolbjerg, maae idetmindste kunne see Fyret, naar de ere ovenfor Linien
86, hvorved da vistnok hele Vigsoe Bugt vil komme til at ligge i Morke, men dog heller ikke Mere
paa denne Side. Men gaaer man ud herfra, da giver den for omtalte stumpe Vinkel Linien AC,
Sft6e, som komme Sonder fra, navnlig fra Holsteen, Hamborg og Holland, og komme op Under
Lander^ saavelsom Skibe der komme fra Canalen og med en haard Nordvest komme ind rinder den
;vdske Äyft, ville, naar de ikke idetmindste holde over 1 Miil fra Landet, ikke kunne see Fyrets
Glimt. Skulde ogsaa Limen AC muelig ligge Landet noget ncermere, og saaledes Linien AB noget
*) I Handelstidenden den 14de November 1843 læses Følgende:
Til Efterretning for Sofarende.
Den 15de December d. A. vil der paa Hanstholmen, den nordvestligste Huk af Jylland, under 8° 36* 10" Længde
og 57° 6' 50" Brede, blive tændt et roterende Lindsefyr af 2den Orden, der er anbragt i et Taarn, 58 Fod over Grun-
den og 212 Fod over Havfladen. Fyret vil hvert halve Minut give et Glimt, fom varer omtrent 15 Secunder og vil
saaleves kunne adskilles saavel fra Skagens Fyr, der er fast, som fra det norske Fyr paa Orse, der er varieret ved Glimt,
som iees hvert 4de Minut. Dette Fyr vil være synligt tilsoes i en Afstand af 4—5 Mkil; det vil blive tændt hver
'Aften i aa tidligt, at det kan vcere i fuld Brand fra Foraars- til Efteraars-Jevndøgn en Time og fra Efteraars- til
Foraars-Jevndogn en halv Time efter Solens Nedgang, og blive boldt brændende indtil Solens Opgang."