Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Forfatter: G.U. Sibbern

År: 1844

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 627.9

Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.

Med to lithographerede Tabeller.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
21 da taber Lanternen sin fundamentale Sikkerhed. Vel bleve disse Treeconstructioner overtjcerede, men denne Tjoering er for Intet at regne. Ved ethvert med Omhyggelighed udfort Munrarbeide, hvor man vil tilvejebringe den störst muelige Consolidation, spares ikke paa Vand, men ethvert Skifte holdes Under Arbeidet vaadt. Ligesom dette af min Polerer var iagttaget i 1842, saaledes blev det ogsaa i störst muelige Grad udfort 1843, og vil Tjceringen desaarsag alt under Arbeidet vcere oploft og tilintetgjort. Ad. 3. Jfolge den celdre Tegning, hvorpaa der var anbragt et hoit Trappehuus, vilde Lanternen knn være bleven spnlig til Spes, ikke ind ad Landet ftl, men dog paa (grader om i Horizonten, og (DUins tene vilde have virket t en Dmkreds as 240 Grader. Imidlertid dlev under Arbeidets Ubfou'ljc den Fordring gjort, som ovensvr Pag. 16 er bemeerkek, at Fprct skulde lpse hele Horizonten rundt, vg man Wide dersor, uden cit agte, hvormeget tn cut derved svakkede Stabiliteten, Trappehuset neppe halvt saa hvil, som bestemt var, see Tab. I, Fig. 9, hvoraf srenchser, hvilken hoi Grad as Vcegt, man tillagde hiin Fordring. Bhgmeskeren burde da visk t Aarek 1843, da nu Taarnek skulde dvgges heelt om, lagt sin Plan saaledes, at han kunde have opfyldt bemeldte Fordring, uden at Trappehuset traadte i Beim herfor; khi saa meget end Trappehusets Formindskelse skadede Stabiliteten t 1842, estevsom U vingen denFanI verr, havde det dog i jig selv ikke behovedeö, at svre det vp til saadan Hvide, naar Alt havde været anordnet derefter. Collegiek havde dersvr fuldkommen Net, naar det t sin skri- velse af 20de Decbr. 1842 (see Litr. B, Pag. XI) siger: "Da kan det ikke drages i Tvivl, at naar blot Taarnek og den t samme anbragte Hveelving vare blevne construerede vvereettsstemmeude med Tegningen *) og Conkracten, vilde det vistnok herve ladet ftg øjøvc paa cit dctrpggeude Dkaade at befæste Lanternen til Fprtaarnet paa Hanstholm uden tilbygning as et hvit Trappehuus, hvilket Fbt-- stotningsmiddel heller ikke bruges hverken paa de sranske eller norske Fprkaarue, der paa mangf et Sted ligge ligesaa udsatte for Deirets Paavirkning som det paa Hanstholm." Imidlertid er det nu saa langt fra, at man har opgivet dette Forstotningsmiddel, at man endog har gjort det saa meget större, end efter den oprindelige Tegning, at Lanternen i det Hele nu kun fan lyse i en Omkreds af 240 Grader, og at Glimtene, paa hvilke det iscer kommer an, kun kunne virke i en Omkreds af 210 Grader. Fyret er nemlig et Lindsefyr. Apparatet, som er anbragt t Midten af den tolvkantede Lan- terne, er ligeledes i dets Peripherie deelt t 12 Dele. I Midten af Lanternens Gulv, see Tab. 1, Fig. 13, er anbragt en Bosning ved g, i hvilken den nederste Deel as Apparatets Axel bevceger sig, ligesom den overste i et Gestel, ved h, som udgaaer fra Underkanten af Lanternens Kuppel. Apparatet scettes i Gang af et Uhrvcerk, i. I de 12 Inddelinger af Apparatets Peripherie ved Ir, er paa hvert Sted en Construction as forskjellige Lindser anbragt, der danne et Lindsepartie, hvorpaa saavel Lyset fra Flammen I, der udgaaer fra en Argantisk Lampe, som og Reflererne fra Speilene, der ere an- bragte oven og neden under Lindserne ved m og n, falde, hvilket Alt i Forening udsender et samlet Lys i en horizontal Retning, der kun sees as Tilflueren, naar det kommer lige sor hans Die; hvoraf bliver en Folge, at Glimtene beständigen komme frem og forsvinde, atter komme frem og atter for- *) Dette er dog ikke at forstaae ganske bogstaveligt, thi Bygningskyndige ville vel give mig Ret i, at Hvælvingen, saaledes som den er angivet i den originale Tegning (Tab. I, Fig. 2 og samme Tabel Fig. 5), ikke lod sig udfore. Meningen er: naar blot den i Taarnet anbragte Hvælving var bleven construeret saaledes, som det havde varet min Agt at gjore det, og som det ved den punkterede Linie i Halvcirkelform er angivet Tab. I, Fig. 2.