Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Fortale Jlian vil erindre stg, at der i Sommeren 1842 paa Hanstholm paa Nsrre-Jyllands nordvestlige Kyst opfortes et Fyrtaarn, men at man, da Lanternen i Slutningen af samme Aarö October Maaned skulde anbringes, faae sig ved visse Ulemper nodsaget til at opgive dette, faa at intet Fyr kom til at brcende i Vinteren 1842—1843, hvilket heller ikke var bleven lovet offentlig, thi fra Generaltoldkammer-CollegietS Side havde ingen officiel Bekjendtgjorelse angaaende, naar et faa- dant Fyr vilde vorde toendt, fundet Sted. Z Foraaret 1843 blev derpaa Fyrtaarnet revet ned, og ligefra Grunden af et nyt opfort. Begge Laarne bleve, hvad Bygnirrgsarbeidet angaaev, opforte ved mig; det forste ifolge en simpel Contract, det andet ifolge en, esterat flere Forhandlinger imellem General- toldkammeret og mig havde fundet Sted og en Proces var paa Veie til at opstaae, affluttet mindelig Dvereenskornst imellem Collegiet og mig. Hvad jeg, denne Sag angaaende, i ncervcerende Skrift har oplyst, bestaaer fornemmelig i Folgende: 1. At jeg aldeles ikke har havt noget at gjsre med at bestemme, hvorledes det i Aaret 1842 opforte Laarn fknlde veere, men blot havt at udfore det, saaledes som det var bestemt i den med mig affluttede Contract og den dermed folgende Tegning, og det endda faa, at det stod den paa Collegietö Vegne paa Hanstholmen tilstedeværende Tilsynshavende frit for, midt under Arbeidet at anordne en eller anden Forandring, uden forud at correspondere med mig derom, hvoraf end mere vil sees, at jeg et var Den, som stod for det hele Foreta- gende. — Den/ der paa Collegietö Vegne stod for samme, var Hr. Etatsraad Koch. A. At den Anklage, som fra Collegietö Side fortes mod mig, da de ovenfor ncevnte Ulemper indtraadte, hovedsageligen beroede paa, at jeg havde forstaaet ConLracten paa en anden Maade, end font Collegiet, esterat det Hele var fcerdigt- vilde have den forstaaet; og at altsaa Sa- gen, hvis den var kommet for Retten, vilde beroet deels paa Sporgsmaalet om ConLractens rette Forstaaelse, deelö paa det Sporgsmaal, enten det var Collegiet eller mig der burde have sorget for en klarere og bestemtere Affattelse, og altsaa bmde bcere Folgerne af Affattelsens Uneiag- tighed.