Angaaende Opførelsen af Fyrtårnet på Hanstholm
og Forhandlingerne herom saavel i techniske som i juridiske Henseende

Forfatter: G.U. Sibbern

År: 1844

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 627.9

Tilligemed en Kritik over det nu opførte Taarn.

Med to lithographerede Tabeller.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 82 Forrige Næste
3* Hvorledes jeg, uagtet Sagen aabenbar stod saa tvivlsom for Collegiet, bestemtes til, efterat have gjort flere forgjceveö Forsog paa at faae en formelig Forligsrnoegling bragt i Gang, at gjore det Tilbud, at ville paa egen Bekostning rive hele Taarnet ned og atter fore det op med de Dimensioner m. v., som Collegiet antog for at vcere de i Contracten meente, saa at det kunde aldeles blive faaledes, fom det vilde have staaet paa Hanstholmen i Aaret 1842, dersom jeg i Eet og Alt havde fulgt Contractens Bestemmelser saaledes, som Collegiet vilde have dem forstaaede. 4. Hvorledes jeg forsaavidt opnaaede min Hensigt med dette Tilbud, som jeg afnodte Vedkommende den Erkjendelse, at man dermed et kunde vcere tjent, hvoraf da fremgik, at Feilen maaLLe ligge i ganfle Andet og Mere, end hvad man vilde anklage mig for, hvilket ogsaa det nu opferte Taarn, naar det sammenlignes med Tegningen til det forrige, noksom beviser; men derimod ikke opnaaede min Hensigt, forsaavidt jeg meente, at denne Erkjendelse maatte medfore, at man maatte ssge ved et Forlig med mig at faae mig til at boere en viö Andeel af Skaden, hvortil jeg vriste mig villig, og saa forskaffe sig frie Hcender, til at føre det nye Taarn op ester en ganfle anden Construction, end den i Aaret 1842 antagne, hvilket, jeg meente, let maatte indseeS at vcere nodvendigt. Hvorledes da nu en mindelig Overeenskomst med mig blev affinitet, hvorunder man viiste sig saa ncergaaende imod mig, som mueligt, i Henseende til PengetabeL, men derfor ogsaa maatte indgaae Betingelser, hvorved man bandt sig saare meget i Henseende til de Forbedringer, man maatte kunne onske, men hvorledes dette da havde til Folge, at Bygmesteren, »agtet Forliget ikke var bleven indgaaet uden ester hans Erkloeringer, gik meget ud over samme, og tilsidesatte det saa, at jeg nu mener mig berettiget til herpaa at grunde en Fordring paa en vis Sum, som Gvdt- gjorelse herfor. <>♦ Hvorledes endelig Resultatet af det Hele er bleven, at det Laarn, som nu er opfort, (og med hvilket jeg i Henseende til Bestemmelsen af, hvorledes det skulde vcere, har, medens det for en stor Deel opfortes paa min Bekostning, havt saa lidet at gjore, at jeg ei engang har faaet Tegningen dertil mig meddeelt, forend et Par Maaneder efter, at hele ArbeideL var begyndt og Taar- net ncesten halvt var fuldfort), ingenlunde svarer til hvad det burde vcere, ja er saa langt fra at kunne udholde nogen grundig Kritik, at det tvertimod indeholder ConstrucLioner, hvis Uhensigtsmceösighed er saare paafaldende, og desuden ikke lyser i det Omfang, det burde. Vil man sporge mig, hvorfor jeg er traadt frem med noervoerende Skrift, saa har jeg flere Ting at svare: forst meente jeg at skylde mig selv at lade Publicum erfare, hvorledes det var gaaet til med denne Fyrtaarnsbygning, som i sin Tid var Gjenstand for Manges Omtale; der neest har jeg ogsaa tankt mig, at der i ncervoerende Sags hele Gang turde vcere Adskilligt, som kunde foranledige Een og Anden saavel blandt Regjeringens Moend, som blandt mine Medborgere, iscer mine Laugdbrodre, til en Eftertanke, der ei ffulde kunne blive tit Skade for den Stand, hvortil